lørdag den 9. maj 2009

Nu skal der snart afleveres speciale

Jeg skal aflevere speciale på tirsdag. Ups.

Jeg har arbejdet uafbrudt fra morgen til aften den sidste måneds tid og det har været meget hårdt! Mine jobs har lidt under det, fordi jeg selvfølgelig har været nød til at tage fri og kun ordne meget få ting hjemmefra.

Og jeg savner at gå på arbejde! Og jeg savner at kunne bruge en aften på tilfældige teknologier, som man falder over. Og jeg savner at bruge tid på kæresten og vennerne.

Men dette blogindlæg var endnu en overspringshandling - tilbage til specialearbejdet!

søndag den 5. april 2009

Billeder fra New York - de første dage

En drink nydes i baren the Rainbow Room - Rockefeller Center. Vi skulle lige se effekten af Earth hour på New York skyline.



Vi besøgte Virginbutikken den sidste dag den havde åbent - vildt at de lukker butikken på Times Square.



Første måltid i New York var på en italiensk restaurant. Vi delte en forret og alligevel fik vi 2 overfyldte tallerkener. Potionerne er gigantiske herovre. Vi forsøger at dele så ofte vi kan blive enige om hvad der skal spises.



I legetøjsbutikken på Times Square har de en dinosaur, lige så stor som den på Naturhistorisk museum i London (hvor jeg var for 14 dage siden) - den bevæger sig og holder øje med dig!



Et af vores favoritsteder i New York er the Morgan library - et amerikansk museum man kan overskue. Der er utrolig meget stemning i biblioteket og det er præcist sådan et rum jeg skal have i mit hus, når vi får plads.