torsdag den 19. april 2007

Blog for IT-kvinder

For nyligt blev jeg hevet ind som fast blogger på www.innovationsbloggen.dk. Jeg synes det er meget spændende at bidrage til diskussionerne omkring innovation og innovationsbloggen er velbesøgt, men jeg har lurepasset lidt og mest læst de andres indlæg for at samle inspiration til selv at skrive indlæg.

Ideen med at have et fast blogpanel tiltaler mig meget og jeg kan ikke lade være med at tænke at man burde starte en blog for IT-interesserede kvinder/piger med et fast blogpanel, som kunne skrive om deres hverdag og svare på spørgsmål fra piger, der overvejer en karriere indenfor IT. Man kunne derigennem gøre opmærksom på arrangementer for kvinder i IT, kampagner for at få flere piger til at vælge IT, skabe et netværk af IT-kvinder, vise positive rollemodeller for kvinder i IT, diskutere kvinders berettigelse i IT, diskutere IT-løsninger på problemstillinger som det fortrinsvist er kvinder der døjer med, diskutere faglige problemstillinger, diskutere ligeløn, diskutere positiv særbehandling af kvinder i IT, diskutere chikane mod kvinder i branchen, diskutere mænds holdninger til kvinder i IT, diskutere med mænd omkring kvinder i IT og generelt netværke og forhåbentlig rokke ved nogle fordomme både overfor IT-branchen og de kvinder der befinder sig i den.

Det ville jeg gerne se!

1 kommentar:

Therese sagde ...

Da jeg i dag stod op og chekkede mail (som det første jeg gør hver morgen :-)), lå der en mail fra Version2 som en reaktion på dette blogindlæg.

Det lyder til at de er interesserede i at gøre min ide til virkelighed!!!

Hvad kan jeg sige - der er ikke langt fra tanke til handling i IT-verdenen :-).