Viser opslag med etiketten Computerworld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Computerworld. Vis alle opslag

søndag den 6. april 2008

It-natten ifølge Steve Balmer

Nu er jeg jo ikke den store Microsoft-fangirl, men jeg kan godt li' it-natten og jeg kan godt li' at Microsofts største entusiast Steve Ballmer forsøger at udtale "it-natten". Du kan se videoen på Computerworld.

mandag den 23. april 2007

Vil du se vores neger?

Det er et stykke tid siden jeg fandt denne artikel fra ComputerWorld, men den har virkelig bevist sit værd ved at introducere et holdbart billede på at være kvinde i computerbranchen.

Sætningen "Vil du se vores neger?", som ekvivalent til "Vil du se vores pige?" satte virkelig den opmærksomhed, som vi datalogipiger er vant til på spidsen. Det er netop den følelse man ofte får - at man altid først og fremmest bliver set som "pigen" og ikke som "datalogen". Jeg vil mene, at hvis jeg skulle beskrive mig selv med få ord i prioriteret rækkefølge, så ville "datalog" komme før "kvinde".

Ja, jeg er en kvindelig datalog, men nogen gange har man brug for bare at være datalog i faglige sammenhænge - især når man ikke er på toppen.

At leve i en udstillingsmontre er anstrengende i længden, men netop derfor er vi nødt til at gøre det - det lyder underligt, men for at lette presset på datalogipigerne er vi først nødt til at tage en tørn med at oplyse og være forbilleder for de teenagepiger, som måske kunne være interesseret i at arbejde i IT-branchen. Når der er flere piger, der læser datalogi vil "udstillingen" ikke blive helt samme tilløbsstykke, og så kan de få fred til at være dataloger først og kvinder bagefter - i hvert fald i faglige situationer.

mandag den 19. marts 2007

Feeds

Der er ingen tvivl om at det er sundt at følge med i sin omverden også for dataloger, så her er lige et par af mine yndlingsfeeds, som jeg trofast følger med i:

Jeg læser børsen dagligt. Det er utroligt interessant at følge med i forretningsverdenen, især i forhold til hvilken virksomhed der køber hvilken, hvilke nye produkter, der har succes, hvilke tendenser der er i de forskellige markeder og så videre. Man kan finde børsens nyhedsfeed på:
http://borsen.dk/services/newsfeed/rss/

Jeg får mine daglige nyheder fra: DR, TV2, Jyllandsposten, Politiken, Berlingske Tidende og Ekstrabladet og Information. Disse feeds kan findes her:
http://www.berlingske.dk/rss/senestenyt.xml
http://www.dr.dk/nyheder/service/feeds/allenyheder
http://www.ekstrabladet.dk/seneste10.rss
http://www.jp.dk/rss
http://politiken.dk/rss/senestenyt.rss
http://nyhederne.tv2.dk/rss/nyhederne.xml
http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/rss/Information.xml

Mine tekniske nyheder får jeg så mange steder fra, at jeg ikke gider nævne dem alle i dag, men jeg har valgt nogle få gode ud:
Computerworld, IBM DeveloperWorks, Newz.dk, Ingeniøren, Version2 og Slashdot, som alle kan findes her:
http://rss.asdf.dk/ing.rss
http://newz.dk/rss/
http://www.version2.dk/feeds/nyheder
http://rss.slashdot.org/Slashdot/slashdot
http://www.computerworld.dk/rss/all
http://www-128.ibm.com/developerworks/news/dw_dwtp.rss

Dette er efter min mening de vigtigste feeds at følge med i.

Derudover følger jeg med i nogle nørdede tegneserier, nyheder fra DAIMI, udgivelseslisten for datalogiske bøger på Roskilde Universitetsbibliotek (fordi jeg kan), tvprogrammet HARDDISKEN og nogle få podcasts.

Det hele lyder som en del, men med en feedreader i hånden behøver man jo kun at læse overskrifterne indtil man finder noget man gerne vil nærlæse.

P.S. Du kan jo også vælge at følge med i de to feeds som jeg stiller til rådighed.
Feedet fra min blog:
http://feeds.feedburner.com/TheresesBlog
og feedet om de nyheder, som jeg synes er interessante:
http://www.google.com/reader/public/atom/user/12119807786478415524/state/com.google/broadcast