mandag den 10. september 2007

En sat kvinde

Jeg er som altid fuld af gode nyheder. Det går jo ufatteligt godt :-).

Der sker mange gode ting i mit liv, og noget af det bedste og nyeste er at, min kæreste mens vi var på ferie i New York, kom med det spørgsmål, som alle små piger drømmer om :-) (arh, måske ikke alle små piger, men nogle af dem gør helt sikkert).

Kan du gætte hvad det var? Du får 3 gæt. Kom nu, det er ikke så svært. Det er en positiv ting.

Jep, han friede. Og jeg sagde "ja". Derfor er det også fejlagtigt at jeg i Web 2.0 indlægget kaldte ham "min kæreste" - jeg skal jo lære at sige "min forlovede" ;-).

Jeg skulle dog lige fortælle familien historien og vise ringen frem inden jeg offentliggjorde nyheden på min blog. Vi har ikke sat en dato, men jeg er traditionelt anlagt på det punkt (når jeg nu ikke er det på så mange andre punkter), så brylluppet bliver indenfor det næste år (så vidt muligt).

Jeg har gennem tiden haft mange holdninger til ægteskab - herunder at det ikke var for mig, så det var modigt af kæresten at fri :-). Han kender mig dog godt og tog alle forbehold ud af mig med sin forberedte tale - det var voldsomt romantisk. I den situation er det fantastisk, når man kan tale både til hjertet og hjernen. Og det kan min kommende mand.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen tillykke da :)

Therese sagde ...

Tak :-).

Jeg er også vildt glad for det - selv om det får mig til at føle mig gammel ;-P.