torsdag den 6. september 2007

Web 2.0

Jeg har netop læst Tim O'Reillys "What is Web 2.0", hvor Tim definerer begrebet ud fra eksempler og uddyber de overskrifter, som man ofte forbinder Web 2.0 med.

Det er jo et lidt uhåndgribeligt begreb (min kæreste afskyr begrebet, fordi det er så intetsigende), især fordi Tim siger at det kan gradbøjes og noget kan være mere Web 2.0 end noget andet. Dertil kommer at der er nogen undtagelser, som er Web 1.0, men som har Web 2.0 karakteristika. Det er lige før at det er en længere diskussion om noget er Web 2.0, som først kan tages, når man står med noget konkret i hånden.

Overskrifterne, som Tim behandler i artiklen er groft sagt:
1. "Nettet som platform"
2. "Kollektiv Intelligens"
3. "Fælles data"
4. "Service, ikke produkt"
5. "Let-vægts programmeringsmodeller"
6. "Platformsuafhængighed"
7. "AJAX"

Markedsføring til "den lange hale" hvor kundebasen er den enkelte forbruger istedet for firmaer bliver også fremhævet som Web 2.0.

Efter at have læst artiklen er jeg faktisk kun mere forvirret over begrebet - jeg vidste det meste af det der stod i forvejen, men synes ligesom der mangler en lidt mere håndfast definition.

Se evt. også Martin Fowlers redegørelse for Web 2.0.

Ingen kommentarer: