I dag havde jeg et rigtigt godt møde med min specialevejleder. Jeg har fået et specialespørgsmål på plads og vi har snakket os frem til en rød tråd.
Hele specialet kommer til at se på hvordan bloggens udformning/blogværktøjernes muligheder påvirker den sociale interaktion, der foregår på bloggen - især indenfor k-logs (knowledge logs). Det får flere af mine interesser til at gå op i en højere enhed, fordi jeg er meget interesseret i at bruge bloggen til at skabe relationer og selvfølgelig er jeg som datalog interesseret i de tekniske aspekter af blogs. Det betyder også at jeg måske vil komme med nogle lidt kreative tekniske løsninger, som måske vil påvirke mine blogs udformning - nu må vi se hvor det bærer hen.
Indtil videre tager jeg en analyse af forskellige aspekter af blogs baseret på et begreb, som hedder participatory genre introduceret af en Applemand Thomas Erickson.
Jeg har allerede kigget lidt nærmere på at sætte blogs i perspektiv ved at se på en artikel fra 1987 af Frank Halasz, som har rejst en række issues, som hypermediesystemer burde beskæftige sig med. Jeg har faktisk endda skrevet lidt om det på min specialeblog.
torsdag den 28. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg glemte helt at nævne at min specialevejleder er genial. Jeg er så glad for, at hun tager sig tid til mig, og at hun engagerer sig i projektet. Den personlige kemi er der også og det er altså vigtigt.
Send en kommentar