Megahård tirsdag

I dag har været min hårdeste dag længe.

Jeg er stadig syg og alligevel har jeg arbejdet på mit IBMjob fra kl. 9 i morges til her kl. 3 i nat dog med en 3 timers pause sammen med kæresten. Jeg har haft meget at indhente efter mine sygedage.

Jeg har holdt telefonmøder hele dagen, så jeg har ikke ført nogen i smittefare ud over selvfølgelig min kæreste, som dog forsøger at holde en hvis afstand. Jeg har taget mig sammen og skrevet årsrapport til IBM i flere timer her i nat og jeg har svaret på bunker af emails hele dagen. Det har været en lang, lang IBM-dag. Hold da op, hvor er jeg træt. Gaaab!

Her til aften har jeg for første gang siden tidligt i søndags kunnet holde lidt mad nede og selv om min mave stadig gør ondt og siger faretruende lyde, så er det da første skridt til at kunne få det bedre.

Lige nu er jeg rigtig glad for at jeg fik denne dag overstået og at den er gået så godt som den er. Dagen indeholdt kun en rigtig grim arbejdsmæssig overraskelse, men hellere få den frem i lyset, så den kan håndteres end at den fik lov at leve videre i skjul. Bare synd at det ikke bliver mig der får lov til at løse problemet, når nu jeg snart stopper. Selv de grimme overraskelser vil jeg savne.

SUK - jeg er alt for sentimental.