Siden et indbrud på universitetet, hvor en god veninde fik stjålet sin bærbare computer, har jeg haft fokus på backup af mine filer.
Det bliver selvfølgelig endnu vigtigere, når jeg skal til at skrive speciale - det er ikke mange år siden at der var et diskcrash på DAIMI, hvorefter man fandt ud af at backupsystemet ikke havde virket i 2 måneder (dette er muligvis en vandrehistorie). Historien siger, at mange specialestuderende hev sig i håret og måtte til at genskabe de sidste måneders arbejde.
Heldigvis fandt jeg i dag en artikel omkring ONLINE krypteret backup, hvilket jo virker som den perfekte løsning. I dag er vi jo nået til en konfiguration hvor båndbredde og Internetudbredelse tillader at man bare uploader hver eneste fil man opretter og det hele sker automatisk. Perfekt. Firmaet er dansk og hedder SAVEME - og det koster omkring 20 - 110 kr. i måneden for 1-10 GB.
Jeg vil vædde på at dette firma ville ønske at de havde taget online backup.