På version2 i øjeblikket diskuteres der heftigt en udregning lavet af Rambøll der siger at det vil være dyrere at indføre ODF end at indføre 2 standarder for dokumenter dvs. ODF og OOXML.
Der beregnes en konverteringsudgift ved at den brugte kontorpakke ikke understøtter ODF, men er det ikke en utroværdig præmis at Microsoft ikke vil understøtte ODF med deres kontorpakke, hvis den danske regering vælger ODF som eneste format? Og hvis de gør, skal vi så ikke gøre oprør mod at et enkelt firma holder vores dokumenter som gidsel?
Denne konvertering sjusses til at tage 10 minutter, hvilket giver et samlet tal på 180 millioner kr. som udgift ved at vælge ODF - hvis det tager 8 minutter vil udgiften kun være 148 millioner. Og hvad nu hvis det går hurtigere?
Det der virkelig undrer mig er at rapporten påstår at det er billigere at vælge både ODF og OOXML - hvordan i alverden kan det være billigere at understøtte 2 formater end 1?
Er der ikke nogen der vil forklare mig det? - den slags rapporter får mig til at føle mig meget dum, fordi den går imod min sunde fornuft.
tirsdag den 8. maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar