tirsdag den 31. juli 2007
Den nye Harry Potter-film
Så fik jeg taget mig sammen til at se den nye Harry Potter film, selv om jeg vidste at jeg nok blev skuffet. Det var ikke helt løgn - det var en meget skuffende film - for mig.
Generelt synes jeg at alle Harry Potter filmene lider under en dårlig casting især Dumbledore, Weasley-forældrene og Remus Lupin, men denne film bragte også Helena Bonham Carter ind som Bellatrix Lestrange, som hun fortolkede helt forkert i mine øjne (skrigende sindsyg istedet for kold og beregnende).
Min fejl var, at jeg lige har læst bogen mens jeg var på ferie og derfor synes jeg der manglede mange af mine yndlingspassager fra bogen, men jeg ved jo også godt at sådan vil det være med alle film der baserer sig på gode bøger.
Jeg vil dog anbefale filmen som udemærket underholdning, hvis man ikke har læst bogen eller hvis man er voksen nok til at indse af filmen er løst baseret på bogen (hvilket jeg ikke er inderst inde ;-)).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar