Jeg fik lige en mail fra en gammel ven, Jonas, fra Vejle, som min kæreste har læst sammen med på datamatiker og som kommer fra samme område, som jeg er vokset op i - langt ude på landet. Men Jonas er kommet væk - langt væk.
Han er såmænd endt i et job i Zürich hos Aragost som software-udviklingskonsulent og efterlyser en ny kollega - helst datalog fra Århus (for som han siger, så er han næsten den eneste som ikke er datalog fra Århus og det er en undtagelse, som ikke er sandsynlig igen). Det lyder jo umiddelbart spændende - det er næsten synd at jeg ikke er færdig ;-), men jeg må jo give muligheden videre til en som er. Derfor: Hvis der er nogen gode (gerne nyuddannede) dataloger fra Århus, som har lyst til at høre mere om et job i Zürich, så skriv til mig, så formidler jeg kontakten videre til Jonas.
Og Jonas, hvis du læser det her: Der er altid en åben invitation i Århus til dig - bare ring!
OPDATERING!:
Jeg fik også lige et uddybende brev fra en af Jonas' kollegaer:
"
Hej Therese
Jo, jeg vil da gerne fortaelle lidt mere om hvad det er vi laver hernede.
Vi er et lille konsulentfirma der for tiden naesten udelukkende har
ansat Aarhus dataloger (7 ud af de 9 medarbejdere i aragost er fra
Aarhus universitet og alle er danskere!). Det har ikke vaeret et bevidst
valg, men vores kontakter til Aarhus uni er stadigvaek forholdsvis gode
(Jan og jeg er selv cand.scient'er fra AU), saa det er nok mest derfor.
De ansatte bliver sendt ud til projekter hos vores kunder der har brug
for gode softwareudviklere indenfor alt hvad der har med J2EE at goere
(.NET er ikke naer saa stor her i Schweiz som i Danmark).
Det gode ved danskerne generelt er at de er ret selvbevidste (hvem sagde
noget om janteloven?), hvilket er en ret god egenskab i forbindelse med
at man er en konsulent.
Vi laver et lille arrangement i Aarhus engang ind i mellem hvor vi
inviterer vordende dataloger ud paa middag for at fortaelle om aragost
og hoere om der er nogen der kunne taenke sig at komme til Schweiz.
Sidste gang var bare for nogle uger siden - der kom der desvaerre kun
to. Hvorfor fremmoedet var saa svagt denne gang er der forskellige
teorier om. Den ene siger at nyheder paa daimi.lovers, daimi.misc osv.
efterhaanden kun bliver laest af meget faa studerende. En anden siger at
det er fordi der for tiden er ret gode arbejdsbetingelser (interessante
jobs med gode loenninger) i Danmark og at der derfor er meget faa der
overhovedet er interesseret i at tage til udlandet. Saadan eller saadan
kunne vi da bestemt taenke os at hoere mere om hvordan vi kan naa ud til
flere naeste gang.
Hvis du vil vide mere specifikke ting, saa staar jeg - eller vores
foretningsudvikler ('business developer') Camilla Würtz - selvf. gerne
til raadighed.
Hilsen,
Klaus
"
fredag den 6. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Mon ikke firmaet bare skulle lave en rekrutterings aftale med århus universitet :-) Det lyder da som den bedste plan.......
Send en kommentar