Det er jo blevet så moderne at udtale sig om trends, så jeg vil da lige give mit synspunkt også:
Jeg tror på pervasive computing også kaldet ubiquitous computing: computere i alt. Det er jo en gammel traver, men klart noget jeg ser muligheder i.
Af det lidt nyere moderne tror jeg på computerbrug for alle (også ikke-tek-folk) - jeg tror på at gøre teknologier lidt mere brugervenlige/nede på jorden, så alle kan være med - det er lidt en del af alt det hype der er om socialt software (eller CSCW, som vi kaldte den avancerede udgave i dEkspsys). Hvad så om vi (tek-folk) har brugt wikier i 10 år - det vigtige er, at mange ikke-tek folk gør det nu og ikke gjorde det for 10 år siden - og ting er vel ikke rigtigt socialt, når bestemte folk er udelukket fra fællesskabet?
Jeg tror på den kritiske bruger, der stiller krav til sin software og ikke accepterer at det opfører sig uforklarligt. Jo mere åbne vi er i it-branchen (med f.eks. corporate blogs) og jo mere alt bliver tilgængeligt for ikke-tek-folk - jo mindre bliver it magi og dermed har brugeren forhåbentlig et andet forhold til sin software. til gengæld vil brugerne i større udstrækning også rapportere fejl og stå til rådighed i fejlretningsfasen - det er jo den sociale måde og i alles interesse. Virksomheder er så også nødt til at lave fejlrettelser oftere, men hey, trenden er jo at man laver software som der kontinuert arbejdes videre på.
Og jeg tror på at velgørenhed, fairness og "høflighed" tænkes ind i kommende successites (eller rettere det håber jeg). Jeg ser en tendens til at ønske at gøre godt og udelukkelse af folk, som er destruktive. Jeg ser mange som mig der ønsker at Internettet bliver brugt til noget godt og ikke bare er en distributionskanal for porno og negative ytringer om andre. Men hey - jeg tror også altid på det bedste i folk :-). (Nåh ja, og grid computing, hvor man udlåner sin computerkraft til kræftforskning og den slags).
Jeg tror på e-learning, i-learning eller hvad pokker man nu skal kalde det. Struktureret, skræddersyet uddannelse til alle - digital coaching.
Og i en eller anden form tror jeg på webidentiteter (a la avatar i Second Life) og at det bliver muligt at styre den slags centralt istedet for på hvert enkelt site.
Jeg tror på informationssortering. Ikke på den skræmmende manipulerende måde, hvor man KUN får info man har subscribet til (feeds) dømt af en eller anden central ressource, men på den der vurderende i fællesskab-måde, som Digg f.eks. handler om.
Og til sidst så tror jeg på åbenhed og alternative forretningsplaner. Vi skal finde en fornuftig måde at tjene penge på Youtube og den slags, uden det går ud over åbenheden. Det "gamle" slagord var tilpasning til den enkelte bruger - måske er det ikke helt ved siden af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar