lørdag den 12. januar 2008

Eksamen overstået og nu skal der arbejdes

Jeg føler jeg er vågnet fra en komalignende tilstand forårsaget af eksamen.

Her efter eksamen ser jeg alting meget klarere. Den travlhed som jeg havde op til eksamen gjorde at jeg ikke lige trak vejret og trådte et skridt tilbage - det er egentlig synd at man glemmer at gøre det for nu synes jeg allerede, at jeg forstår mit eksamensemne meget bedre. Og sådan har jeg det tit - det er som om der er 12 timers forsinkelse på min opfattelsesevne, så det hele kommer lige efter eksamen.

Men nu er det overstået.

Jeg har en skriftelig opgave til universitetet, som skal afleveres her i januar og derefter er der kun specialet tilbage. Ugh...

Derudover står januar på arbejde, arbejde og mere arbejde. Jeg har forsømt mine jobs i julen og i eksamensperioden og nu skal der damp på. Det er heldigvis altid fornøjeligt og jeg glæder mig til at komme i gang - jeg hader at forsømme arbejdet. Det tager noget ekstra at komme i gang igen. Nu må vi se om jeg skal til at være syg her efter eksamen - det er standardproceduren. Jeg ligger næsten altid på langs et par dage efter.

Jeg har haft "out of office"-besked på min mail, så nu skal der et oprydningsarbejde til. Suk. Men det er jo bare at komme i gang - jeg tror, jeg vil kigge på det med det samme.

Ingen kommentarer: