torsdag den 24. januar 2008
Interview med Stiften
Hvis du læser Århus Stifttidende, så hold øje med en artikel om hvordan børn håndterer mulighederne på nettet - både jeg og min specialeblog er citeret. De ringede i dag efter et interview og efter sigende skulle artiklen blive trykt i morgen (men den er jeg ikke helt sikker på).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Therese!
Jeps den er på nettet i dag på
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080125/AAS/982339096/1002
Jeg læste den og fandt derefter dig. Du måtte jo have en blog, når du skriver om dem.
Jeg læste en advarsel i Nyhedsavisen onsdag om ex. ikke at "blotte" sig for meget i blogs. Det er slet ikke min erfaring. Derfor er jeg nysgerrig for, hvad dine blog-analyser viser - altså hvordan en blog bruges bedst?
Venlig hilsen Chresten
Hej Chresten.
Tak for linket. Jeg har mere end en blog og den som Stiften har citeret kan findes på
http://omblogs.wordpress.com - der finder du nok mere af interesse.
Med hensyn til dit spørgsmål med at "blotte" sig i blogs, så vil jeg give et rigtigt konsulent-svar; "Det afhænger af situationen".
Sagen er at vi efterhånden som flere får adgang til internettet er nødt til at indse at ikke alle kender reglerne for god opførsel på nettet og slet ikke kender konsekvenserne af ikke at opføre sig pænt på nettet.
Jeg har flere sager jeg kan henvise til: Den første blev jeg først opmærksom på igår. Det er om en SEO-ekspert, som nogle mener måske er kommet til at bryde markedsføringsloven ved at lave en anonym blog, hvor han kritiserer navn-givne konkurrenter.
Den anden sag er om en blogger, som har kaldt en svindeldømt for svindler og som herefter er blevet sagsøgt fordi manden har udstået sin straf og derfor ikke mener man kan tillade sig at kalde ham en svindler mere.
Så er der jo alle historierne som har været i medierne på det sidste, hvor børn har svinet deres lærere til. I børnenes optik er sproget de bruger måske ikke så galt, men når det bliver brugt på nettet, så står det der til tid og evigt via Google og dermed har man svinet lærerens gode navn til.
Derudover til jeg anbefale at man overvejer nøje, før man publicerer kritik af produkter, personer og firmaer om der er noget af kritikken som er usandfærdig eller som der kan stilles spørgsmål ved. Det kan give retssager på halsen og man skal kunne underbygge sine påstande i retten. (Jeg har ingen forstand på love, så jeg forslår at man spørger en advokat, hvis man er interesseret i mere information)
Når alt det så er sagt, så synes jeg en blog eller hjemmeside er kedelig, hvis ikke personen bag ved "blotter" sig lidt og viser personlighed. Man skal bare passe på med hvordan man gør det. Hvis du ser på eksemplet med den kendte danske blogger SpaceMermaid, som også har udgivet en blook, så har hun jo blottet sig ganske meget, men uden at udlevere navngivne personer på sin blog. Hun gør det på den gode måde efter min mening, selv om jeg ikke selv ville lukke helt så åbent op (men sådan er der jo personlighedsforskelle).
Fik du svar på dit spørgsmål?
Jada. Tak.
Send en kommentar