mandag den 19. marts 2007

Blogs, wikier og feedreadere

Nu hvor jeg har en blog, hvor jeg kan dele mine tanker og meninger med jer alle, så vil jeg lige opsummere et par ting, som jeg ikke mener man bør leve uden (man kan, men man bør ikke).

  1. Feedreader: man skal jo have sit daglige skud nyheder og når man følger godt med i sin omverden, duer det jo ikke at man skal forbi 50 hjemmesider hver dag. Derfor bør man anskaffe sig en feedreader og istedet læse feeds fra de forskellige sider. Derfra kan man så nøje udvælge dagens mest interessante nyheder, som man kan læse indgående.


  2. Wikier: Et uundværligt samarbejdsværktøj på arbejdet, et perfekt kodedokumenteringsværktøj og spændende og lærerigt tidsfordriv. I mit arbejde hos IBM har mit team en teamwiki, som vi bruger til at kommunikere internt i teamet og eksternt i IBM. Da den ligger på intranettet kan jeg desværre ikke linke til den, så I må tage mit ord for at den er megalækker. Jeg har også brugt wikier i gruppearbejdet på universitetet - og jeg agiterer tit for wikiers brug til kodedokumentation. En spændende wiki, som jeg ofte bruger er Wikipedia, som jeg også har linket til i denne blog.


  3. Blogs: Jeg har længe været læser af en del blogs, men det er altså først nu at jeg har taget mig sammen til at få min egen. Det kommer sig af at det er eksamenstid og jeg havde brug for en overspringshandling :-). Derudover er jeg for nyligt blevet inviteret til at være fast blogger på www.innovationsbloggen.dk, så jeg mente, at jeg havde brug for lidt øvelse inden jeg gik i gang for alvor. Innovationsbloggen er et samarbejde mellem IBM og avisen Mandag Morgen.
Senere tilføjelse: Jeg er netop faldet over denne præsentation af Niels Olof Bouvin, som netop handler om disse fænomener og derudover podcasts. Den er henvendt til biblioteker og hvordan biblioteker kan udnytte disse fænomener, men beskriver ganske generelt fænomenerne og problemstillinger.

Ingen kommentarer: