Jeg læste denne nyhed i børsen i dag om at 31 % af kvinderne i KVINFOs ekspertdatabase oplever, at de får lavere løn end deres mandlige kollegaer på trods af lang uddannelse og høje stillinger.
Jeg hader selv at snakke penge og jeg er ikke god til det, men jeg sørger for at gøre det - det er jo heller ikke fair overfor en arbejdsplads at man ikke tager emnet op for så at sidde og være utilfreds og måske være tilbøjelig til at se sig om efter et andet job uden at give sin arbejdsplads mulighed for at rette op på utilfredsheden. Det er jo et loyalitetsspørgsmål.
Derudover, så lever jeg ved de ord min kæreste har sagt omkring emnet løn: "man får hvad man skal have for at blive". Hvis man er utilfreds og chefen ikke vil gøre noget ved det, så må man jo tage konsekvensen og forlade firmaet for et bedre lønnet job.
Hvis ikke man er villig til det, så får man den løn, man skal have.
onsdag den 21. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar