2006 var det første år at Alexandra Instituttet valgte at afholde en IT-camp for teenagepiger fra gymnasiet, efterskolerne og folkeskolen.
Sidste år blev jeg spurgt, om jeg ville holde et oplæg omkring mit arbejde for IBM og det at være datalogistuderende og pige samtidigt. Jeg svarede ja med det samme, men måtte melde mig syg den pågældende dag og kom derfor aldrig til at holde oplægget.
Nu har sidste års arrangør, Karen Falkenberg Lund, sendt mig en mail, hvori hun beklager at hun ikke har tid til at arrangere campen i år og spørger om jeg vil være medvirkende til at IT-campen kan løbe af stabelen igen i år. Og til den slags spørgsmål er der jo kun et svar: "Ja, for ***".
Hvorfor? Fordi "fremtiden er for vigtig til at overlade den til mændene", og fordi jeg gerne vil have nogle gode kvindelige kollegaer i fremtiden og er villig til at arbejde for det. Det har jeg sagt før, og jeg står ved det.
Det bedste er næsten at min gode veninde, Lene Mejlby, også har sagt ja til at arbejde for sagen, og jeg ser meget frem til at samarbejde med hende i fremtiden.
mandag den 26. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar