lørdag den 31. marts 2007

Frokost på Brasserie Belli

I dag gik vi ud og nød det gode vejr her i Århus Centrum. Da det blev frokosttid besluttede vi os for at prøve noget andet end cafeerne ved åen, som vi ellers tit ender ved. Da vi ikke var så sultne, forsøgte vi at komme i tanke om et sted, hvor man ikke behøvede at købe en kæmpe ret, men istedet kunne nøjes med en mindre. Vi gik op af Frederiksgade og kiggede på de forskellige steder og da vi nåede Brasserie Belli og konstatede at de havde tapas på menuen, kunne vi ikke stå for deres tilbud.

Vi vidste jo godt at servicen var i top for vi har jo været der om aftenen, og vi havde en ide om at maden nok også var udemærket, selvom det var meget anderledes end på aftensmenukortet.

Maden var FANTASTISK, og vi har vedtaget, at Brasserie Belli er vores nye stamsted til frokost. Det er billigere end mange af stederne ved åen og KLART bedre! Vi valgte tapas, men de har mange andre gode ting på menuen også til frokost.
Jeg fik mig da også lige en dessert: "Poire Belle Heléne", som er en vanilliekogt pære med chokoladesovs og vanillieis.

Uhmmmm, himmelsk!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Til: Ejerne af Brasserie Belli

Havde egentlig opgivet, at brokke mig over en rædselsfuld oplevelse på Brasserie Belli i Århus, men har lige snakket med "konen" om, at vi igen skulle ud at spise og hun sagde: "På Belli sætter jeg aldrig mere mine fødder" - ja, det er jo ikke godt for en restaurant at samle på så dårlige oplevelser!

Lidt om "oplevelsen"
Havde bestilt bord til kl. 19.30 d. 18.5 og vi ankom 3 personer. Vi havde inviteret en forretningsforbindelse med, da vi tidligere har været tilfredse med Brasserie Belli. Ved ankomst, ca 5 minutter før det aftalte tidspunkt, blev vi mødt af Ronald (det har jeg senere fundet ud af via foto fra jeres hjemmeside. Han er vist endda en af ejerne?). Bordet var ikke klart, men vi var jo også 5 min for tidligt på den. Til gengæld var det pinligt og uacceptabel at vores inviterede gæst blev overfuset af Ronald, da han kom til at skubbe til noget bestik, mens Ronald var ved at dække vores bord. Vores gæst blev meget, meget fornærmet over denne utilstedelige opførsel.

Bordet blev dog dækket og så ventede vi - ventede og så måtte vi spørge efter et menukort. Fik det og så skete der absolut intet - andre borde blev betjent. Også gæster der ankom senere - vi bare ventede og ventede

Ja, så gik vi!!!!

Nok var der travlt grundet George Michael koncert, men vel ikke mere end der er bordplads til eller kan Brasserie Belli ikke klare "fuldt hus"?

Synes det var pinligt for alle og ikke mindst irriterende, når man bringer forretningsforbindelser med.

Kan da også synes, at det må være rigtigt dårligt købmandsskab. Det er måske kun 3 gæster I kommer til at mangle årene fremover, men tror nu det bliver til flere. Vi har alle et stort netværk i det østjyske og ALLE i det netværk er informeret om vores pinlige oplevelse med Brasserie Belli. Det kan jo blive til en del gæster I kommer til at savne. Jeg vil desuden prøve, at lægge denne oplevelse ud på diverse hjemmesider og ad den vej prøve at påvirke alle til at undgå Brasserie Belli i fremtiden.

Aftenen blev ikke helt ødelagt, da vores selskab endte på resturant Aldente, der varmt kan anbefales. God mad og strålende personlig service. Måske en idé for Ronald at tage en studietur i Vestergade og se hvordan man driver en restaurant? Du kan få adressen her:

Aldente
Vestergade 48
8000 Århus C.

Internet: http://www.aldente-ristorante.dk
Mail: kontakt@aldente-ristorante.dk

Telefon: 86-180700
Mobil: 27-122248 & 22-503790
Da jeg er et høfligt menneske slutter det med en venlig hilsen


Claus Andersen
8000 Århus C
claus@pcabc.dk