mandag den 31. december 2007

Hvad vil 2008 bringe?

Her på årets sidste dag inden champagnepropperne springer, er det tid til lidt navlepilleri fra min side.

Jeg kan se tilbage på et 2007, som ændrede meget for mig. Jeg er næsten færdig med mit studie (et år kan hurtigt gå), og derfor er jeg begyndt at kigge videre og overveje, hvad jeg vil bagefter. Jeg har ikke helt vænnet mig til tanken om at blive færdig, men i 2007 begyndte mine arbejdsopgaver udenfor studiet at bliver rigtig interessante og derfor har jeg vænnet mig til tanken om at studiet på et tidspunkt ikke længere skal være omdrejningspunkt for min verden :-). Forhåbentlig vil 2008 give endnu flere arbejdsopgaver af den rigtige kaliber. Jeg har et mål om at komme til at arbejde mere med blogs i 2008 og indtil videre er udsigterne gode. Jeg har en jobsamtale i starten af januar, så det nye år har potentiale.

2007 var året hvor jeg begyndte at blogge. Jeg har nu blogget i ca. 9 måneder og i den tid er jeg "gået professionel". Et af mine fritidsjob er at skrive blogindlæg til it-avisen version2. Jeg ser rigtigt meget potentiale i version2 og der er ingen tvivl om at det job har åbnet døre for mig. Det har ført til flere jobtilbud, fornøjelsen af gode bloggerkolleger, en nominering til e-jour prisen og jeg bliver genkendt "på gaden" (har endda mødt en som kunne citere et af mine blogindlæg). Efter at jeg tog beslutningen om at satse på at blogge har jeg besluttet at skrive speciale om blogs og her i slutningen af 2007 startet en blog "Om blogs". Der er også planer for at denne blog skal redesignes (lyserød er trættende i længden og forandring fryder) og at bloggen skal deles i to; En seriøs/faglig del og en "for sjov" del. Nu må vi se hvad det bliver til.

Blogs var noget af det jeg opdagede i 2007. Ikke bare som blogger, men også som læser. Jeg læste også blogs før 2007, men i år har det eskaleret. Jeg vil slet ikke fortælle hvor mange blogs jeg følger med i via min feedreader udover nyheder og andet godt. Det er skræmmende som jeg er blevet informationsjunkie.

2008 kommer til at bringe et bryllup. På vores tur til New York i år gik kæresten på knæ og jeg sagde ja. Det var så absolut højdepunktet i 2007. Det gælder faktisk hele turen til New York. Desværre er bryllupper dyre, så der bliver ingen tur til USA i år, men det vil helt sikkert blive mit nytårsforsæt alle år herefter - at tage tilbage til New York. I år går turen til en græsk ø - vi fik et usædvanligt godt tilbud fra et rejseselskab og kommer afsted 2 personer for 4000 kr. i en uge. Det kan der lige blive råd til.

En af de ting jeg var rigtig glad for at deltage i i 2007 var it-campen for piger. Det er blevet en mærkesag for mig at hjælpe med at udbrede kendskabet til, hvor godt det er at arbejde i it-branchen. Og så forsøger jeg at sikre mig flere kvindelige kolleger i fremtiden. Det er dog ikke sikkert at jeg får tid til at deltage som arrangør igen i 2008 - nu må vi se hvad fremtiden bringer. Jeg vil ikke brænde nogen broer, men samtidig kan jeg se på de tilbud jeg har fået i den sidste tid, at der er nok at tage sig til, som også er gode formål og samtidig bedre lønnet, mere interessant og rettet mod min karriere.

Dette år var også det sidste jeg havde som tutor. Der er slet ingen tvivl om at jeg har lært meget af at deltage i introduktionen af de nye studerende og at det faktisk er nogen af de organisatoriske og sociale evner jeg har haft brug for i mine jobs. De sidste to år har jeg kun deltaget i det praktiske arbejde omkring tutorjobbet og ikke haft en rushold. Jeg har trappet ned, så det forhåbentlig bliver nemmere at undvære. Det er nu stadig lidt trist for jeg føler jeg har meget at bidrage med til de nye studerende.

Nu bliver det endnu mere sentimentalt ;-). Jeg vil også se tilbage og være taknemmelig for at min familie og mine venner har haft det godt i 2007 og krydse fingre for at de har det godt i det kommende år. Omgangskredsen trives og den er blevet kraftigt udvidet i 2007 med flere mennesker udenfor universitetsverdenen.

2008 er året hvor jeg starter på mit speciale og forhåbentlig er 2008 året hvor jeg afleverer mit speciale. Hvis ikke så skal det senest være i januar 2009. Det er planen.

Mine nytårsforsætter er meget traditionelle. Det forestående bryllup giver mig motivationen for at tabe mig 2-5-10 kilo inden august på en sund måde. Jeg vil være sund, veltrænet og køn, når jeg nu allerede har alt andet kørende for mig ;-).

Et andet nytårsforsæt er ikke at holde op med at ryge (for jeg har aldrig røget), men så må det jo blive ikke at starte med at ryge. Jeg forventer ikke at det bliver svært.

Istedet har jeg et nytårsforsæt som jeg forventer bliver svært; jeg vil gerne finde ud af hvor jeg gerne vil hen med min karriere. Lige nu er der så mange muligheder at jeg bliver lidt forvirret over hvor jeg er på vej hen - jeg vil have kontrollen tilbage og være bevidst om hvordan mine beslutninger passer med det resultat jeg gerne vil opnå. Desværre står det ønskede resultat ikke helt klart for mig endnu. Nåh ja, jeg har hele 2008 til at finde ud af det.

Det var vist det. Jeg har ellers tænkt meget over hvilket blogindlæg man kunne skrive på den sidste dag i 2007 og skrevet et blogindlæg om det på min blog om blogs. I det indlæg foreslog jeg blandt andet at man kunne kåre nogen/noget som det bedste i 2007. Derfor vil jeg gerne kåre min kæreste Poul til at være den bedste kæreste i 2007, min familie til at være den bedste familie i 2007 og denne blog til at være den mest aktive blog jeg har haft i 2007.

Jeg foreslog også, at man skulle gætte på hvad 2008 byder på; Jeg vil gerne spå at 2008 bliver året hvor jeg bliver gift, finder ud af hvad jeg vil med min karriere og får umådeligt travlt. Det er alle kvalificerede gæt, som bygger på stor empirisk erfaring indenfor området ;-).

Jeg vil ikke lave en "best-of" Thereses blog her på årets sidste dag, men bare henvise til den top 10 jeg lavede i september, da bloggen fyldte ½ år. Google Analytics påstår godt nok at mit mest læste indlæg i år er det jeg skrev d. 1 december om ElfYourself, men den top 10 jeg lavede i september indeholder vist alligevel mine favoritter. I samme boldgade som ElfYourself vil jeg dog lige nævne ScroogeYourself for dem som ikke er glade små nisser. Jeg havde desværre ikke nogen billeder af mig selv, hvor jeg ikke smilede. (ScroogeYourself er lidt ustabil og kræver til tider flere refreshes af siden inden den loader ordentligt.)

Så er der kun tilbage at ønske mine bloglæsere et godt og spændende nytår! Og hvis du mangler lidt inspiration til nytårsaften, så kan du jo tage et kig på de drinkskort jeg har lavet.

Godt nytår!!!

Lækker bil

Nu har jeg igen haft snabelen lidt for langt nede i YouTube (hvis du forstår hvad jeg mener ;-) ;-), nudge, nudge. Men det gør du nok ikke for det var en ret underlig sætning.)

Denne gang fandt jeg en lækker bil - hvilket vel er lidt underligt, fordi jeg kan virkelig ikke gå mindre op i biler end jeg gør. Denne reklame ramte dog noget alligevel - selv ovenpå julens sukkerchok - man bliver jo afhængig af det skidt. Januar må blive afvænningsmåned.

Men se nu bare videoen, så ovenstående kan give lidt mere mening:

søndag den 30. december 2007

Wordpress - og favorittemaer

Jeg sidder lige og arbejder med at sætte en wordpress-blog op på mit domæne qed.dk, og jeg er ved at kigge efter gode temaer.

Planen er at det skal være en blog om seriøse ting, så jeg har udelukket nogle af de sjove temaer, som f.eks. et "The Simpsons"-tema.

Oprindeligt ville jeg flytte min wordpress-hostede blog "Om Blogs" til mit eget domæne, men desværre har der allerede være nok læsere til at det ikke er en god ide. Da det er min specialeblog og dermed er tidsbegrænset, vil jeg lade den blive på wordpress.com og i stedet starte en blog med de seriøse postings fra dette site.

Dette betyder at denne blog i fremtiden vil være mest sjov og personligt og at de faglige indlæg flytter til qed.dk. Der går dog et stykke tid inden den er oppe, så du kan forvente at de faglige indlæg stadig kommer her et stykke tid endnu (mindst til efter eksamenstid, hvis jeg overhovedet får tid til at blogge inden da).

(huh - der er nok at se til. Jeg skal også lige have fundet ud af om qed.dk skal være på dansk eller engelsk.)

Men lige nu er jeg altså nået til at kigge på Wordpress-temaer, som jeg vil tage udgangspunkt i, når jeg skal designe den næste blog.

Mine favoritter er:
  • Demure Composure af Nick Wade.
  • McMac theme af milo IIIIVII.
  • Digg 3 column af WP Designer.
  • Blue Zinfandel theme af Brian Gardner.
  • Silver Lexus theme af highlandsbydesign.com - man skal bare lige have Lexusen ud af billedet - opbygningen og farverne er lækre.
Jeg er blevet lidt vild med designs med 2 sidebarer - en i hver side. Jeg bruger allerede Digg 3 column på min specialeblog og faktisk er det nok det jeg bedst kan li'. Jeg er dog stadig ikke helt tilfreds, så hvis du liiiiige sidder og kender et godt WPtema, vil jeg meget gerne høre om det. Det eneste krav jeg har er, at det skal se professionelt ud.

Mac eller PC

Nu jeg er ved at finde YouTube-videoer frem, kan du lige få denne her også.



Min kæreste er lige skiftet til Mac fra PC (han er blevet en rigtig MacFanboy), så jeg får nok lidt mere sjov ud af denne video end de fleste. Videoen giver ikke just en lyst til at være PC-bruger, men ophavsmanden indrømmer også at han er Mac-bruger (han har redigeret videoen på en Mac).

Teksten er simpel og ikke specielt provokerende:

I’m a right-clicka
I’m an iBook flippa
Macs and PCs - no fight gets bigga
Surf Safari or browse in I.E.
Better know what you rep(resent) - a Mac or PC!

USB 1-2.0, son, you don’t know
watch my data flow
From MS-DOS command line prompts
Black backgrounds, no special sauce
Well I’ve only been around since ‘84
But my ease of use has done so much more
From a Plus to a Classic to a II GS
To a PowerPC, my OS is the best
So clickable, design is lickable
My aqua interface makes XP dispicable
Quick I pull the RAM stick out the slot
Then I swap it with generic
cause the port is hot

If you see life through an LCD
Betta know your brand is it a Mac-or-PC?

Take a look at Vista
enjoy the view
I suggest Premium or the ultimate skew
cop a Dell with a graphics card - super fast
turn the arrow on and lick the glass
Tiger’s fast as hell
But Leopard’s got the boom
Time machine is mad mean
you’re absurd - what’s a zune?
Middle name: innovate
All features integrate
Now stay the hell out of my developers’ conferences!
Nonsenses - I’m networking
You’re not working
Stop staring at your built-in webcam
YouTube surfing
Ha! 1,000 views is pretty fresh
ComputerGal36 even says I’m the best

He is the best with his videos
And cuts them all on his Final Cut Pro

Mac, PC, and Me, At Last

When I run IT’S A iPOD!
Talk IT’S AN iPHONE!
Stuff I gotta have no matter what
It’s an iLOAN!
I want an Intel, plus CS3,
but for now I’m streamin keynotes in bed
Listenin to Steve
Uh! Compatibility
Everybody fits with me
All the applications wanna get with my virility
At any time
Yo, it might go off
And you can ride it
Til it’s Micro-Soft
Huh! Pay attention
I got a new invention
Steal your next idea
At the MacWorld Convention
But guess what
You’ll always be behind
Cuz Mac is a state of mind


Mac vs. PC

Digg igen igen - denne gang i sang

Det er et stykke tid siden jeg fandt denne video på YouTube, men jeg har vist glemt at blogge om den. Det er en sang om Digg (en social bogmærkeside):



Jeg bruger selv Digg til at finde sjove historier, så sangs tekst rammer. Du kan se teksten her:
When I’m feeling lazy, at school or when I work
I sneak to my computer, and then I like to shirk
I don’t go online shopping, I don’t email with my mom
I open up my browser, and go to digg-dot-com

Chorus: Gotta digg, gotta digg, gotta digg
Gotta make this story big!
Did you hear that awful sound?
Another server’s down!

I always dig up Apple, and I bury Microsoft
But when I said I was a girl, all the diggers scoffed
And when I see those stories about Senator Ron Paul
I don’t even RTFA; I just digg them all!

Chorus: Gotta digg, gotta digg, gotta digg
Gotta make this story big!
Did you hear that awful sound?
Another server’s down!

The fanboys can be tiresome, they always are outspoken
And if you’re listening Kevin Rose, the comment system’s broken!
I know digg isn’t perfect, but be thankful for what we’ve got
It’s just like daddy always says: “At least it’s not Slashdot!!!”
Chorus: Gotta digg, gotta digg, gotta digg
Gotta make this story big!
Did you hear that awful sound?
Another server’s down!

Drinkskort til nytårsaften

Så er jeg lige blevet færdig med at lave drinkskort til nytårsaften. De er blevet rigtig flotte og jeg har inkluderet en del, som jeg aldrig har smagt, så det skal nok blive en interessant nytårsaften.

De er opdelt efter den form for alkohol, som de indeholder:
Jägermeister, Rom,
Gin, Vodka 1, Vodka 2,
Margaritas, blandet 1 og blandet 2.

Kortene er lavet på denne side, hvor du også kan finde en gratis drinksbog.

Nu skal de så bare lamineres...

torsdag den 27. december 2007

IBM giver 5 forudsigelser for de næste 5 år

IBM udgav her i december en pressemeddelelse med nogle af deres forudsigelser for de næste 5 år.

Ifølge "Big blue" er det følgende 5 ting man skal satse på:

1. Det bliver nemmere at være miljøbevist og man kommer til at kunne spare penge på at være det.

2. Køreoplevelsen bliver helt anderledes - sikrere og nemmere.

3. Du ved mere om det du putter i munden. Madens oprindelse er tydelig - fra jord til bord.

4. Din mobil kan bruges til at betale, bestille billetter og alt muligt andet.

5. Læger vil bruge computere til at diagnostisere mere præcist og undersøge dig grundigere.

Du kan læse mere om de 5 punkter i pressemeddelelsen.

Personligt har jeg stødt på alle 5 visioner indenfor IBM i de sidste par år, når jeg har besøgt de forskellige lokationer i f.eks. Nice, Rom og Böblingen. Der er ikke nogen af dem som jeg anser for at være usandsynlige selv om det ikke er sikkert at Danmark kommer med på vognen indenfor 5 år. Noget som vi f.eks. er lidt bagud med er den forbedring af shoppingoplevelsen som RFID-stregkodeerstatninger og elektroniske prismærker allerede giver i nogle lande såsom Tyskland. Det bliver nok også snart udbredt i Danmark.

tirsdag den 25. december 2007

UPDATE: Gmailsikkerhedsfejl skyld i domænetyveri

Dette er en opdatering til mit tidligere indlæg om domænetyveriet som David Airey har været udsat for her i december.

David har fundet ud af hvordan det kunne lade sig gøre. Det viser sig at Googles Gmail har haft en sikkerhedsfejl, som gav hackere adgang til at sætte filtre op, så mails med passwords og lignende sendes videre uden at det kan ses på mailkontoen. Jeg har skrevet lidt om det på version2, hvor du også får at vide hvordan du kan se om du er blevet ramt.

Blogger hacket!

Bloggeren David Airey tog på ferie og da han kom hjem havde nogen hugget hans domæne. Det lyder underligt, men det var lykkedes tyven at få kontrol over den emailadresse som er tilknyttet domænet og ved at kontakte hostingfirmaet fik de tilsendt oplysninger nok til at overføre domænet.

David Airey har nu skiftet domæne og har bedt alle om at opdatere deres links til hans gamle domæne, så domænetyven ikke får en masse trafik og søgemaskineranking ud af sit tyveri.

Det er imponerende som han kan holde en sober tone efter sådan en omgang - både at miste domæne og emailadresse på en gang er fuldstændigt utænkeligt i min verden. Føj, hvor ville det gøre ondt.

UPDATE: David har fundet ud af hvordan hacket kunne lade sig gøre.

mandag den 24. december 2007

Glædelig jul



Så blev det d. 24 december.

Glædelig jul.

søndag den 23. december 2007

Julesang om at tjene penge på blogging

Selv om jeg nu har en blog om blogging, så er denne her video hvis lidt for meget i den underholdende ende til at komme på det site (med mindre jeg skulle få lyst til at blogge juleaften). Melodien er Jingle Bells og teksten handler om at blogge for penge:



Glædelig jul!!!!

lørdag den 22. december 2007

Design af API - Google Tech Talk

Jeg vil lige linke til endnu en Google Tech Talk fordi den omhandler et emne, som relaterer sig til noget af det kæresten og jeg går og snakker om for tiden og som kæresten har planer om at blogge lidt om i den nærmeste fremtid.


Scrum

Jeg fandt lige en Google Tech Talk om Scrum:



Denne udgave er fra YouTube, men der ligger også en udgave med engelske undertekster på Google video.

Min nye blog om blogs

Jeg har i den sidste tid fået tilbudt muligheden for at arbejde med blogs på flere måder. Der er mange virksomheder, som netop har fået øjnene op for at de har brug for et værktøj til at opbygge et forhold til deres kunder og generelt peppe deres webtilstedeværelse lidt op med noget dynamisk indhold. Interessen for at finde nogen til at hjælpe dem med det har jeg mærket lidt til i den sidste tid (omstændighederne er dog stadig lidt hemmelige - jeg har et par ting under bearbejdning, og der er intet bestemt endnu).

Fordi jeg har en ambition om at komme til at arbejde med blogs, når jeg bliver færdig med mit studie har jeg valgt at skrive speciale om emnet. Jeg glæder mig meget til at udforske de akademiske sider af blogs, som jeg ikke ved meget om i forvejen. Målet er at få en dybdegående fornemmelse for mediet, dets komponenter, styrker og svagheder og rolle i opbyggelsen af relationer.

Til at understøtte det formål har jeg oprettet en blog! (TADAAAA - ok, det var måske ikke så overraskende :-))

Bloggen hedder "Om blogs" og blogs om blogs er der mange af, men jeg håber at det akademiske element får denne blog til at stikke lidt ud fra mængden og at generel konsistent aktivitet fra min side måske kan generere lidt aktivitet fra læsere. Det tager tid at opbygge en læserskare til den slags blogs, men netop fordi det er mit specialeprojekt, har jeg en grund til at blive ved med at blogge selv om feedbacken udebliver.

Denne gang har jeg kastet mig over en wordpress blog, og nu må jeg så se om det framework passer mig bedre end blogger, som jeg bruger på denne blog. Med tiden flytter jeg måske bloggen over på mit domæne qed.dk, men lige nu er mit webhotel ikke af en kvalitet til at det kan opfylde minimumskravet til en wordpress blog.

fredag den 21. december 2007

Et kendt trick baglæns

Vi kender alle tricket hvor en tryllekunstner trækker dugen af bordet mens tallerkener, blomstervase og bestik bliver liggende som før. Denne gang gør tryllekunstneren det bagvendt sidst i filmen:

Autogenereret CSS giver tekst i sjove former


Nu er der kommet et online værktøj til at generere former til din tekst. Det er utroligt nemt at bruge og formen defineres ud fra drag-and-drop grænsepunkter for teksten. Det kan vist ikke blive nemmere. Resultatet bliver leveret på en af 3 måder:
Inline CSS/XHTML, XHTML med klasser eller Javascript.

Du kan også se en instruktionsvideo lige her:

onsdag den 19. december 2007

Commoncraft forklarer Google Docs

Julegaveønske: "Digg me" - t-shirt

Megasej t-shirt:



Og på denne side kan du finde instruktioner til at lave sådan en t-shirt selv.

mandag den 17. december 2007

Vild weekend

Jeg har ikke fået blogget så meget i weekenden, men det er der en naturlig forklaring på - jeg har simpelthen haft planer for hver eneste time siden i torsdags.

Fredag starter med launch af it-kvindegruppen på version2, gik videre over i forberedelse af præsentationen omkring blogs, som jeg skal holde i mit kursus i morgen mandag, lidt arbejde, et lille smut i fredagsbaren, lidt mere arbejde, spisning ude på Sidebar med et vennepar og kæresten (kan anbefales), lidt druk, lidt søvn, indkøb af fødselsdagsgaver og forberedelse til aftenens fødselsdagsfest, 30-års fødselsdag i Bredballe, druk, lidt søvn, 17-års fødselsdagsbrunch i Ølholm kl. 10, julehygge i Silkeborg kl. 14, aftensmad, arbejde, forberedelse af præsentation til i morgen og det var vist det jeg nåede indtil nu ;-). Der har bare næsten ikke været tid til at trække vejret.

Det bliver nu godt at få juleferie fra universitetet i morgen, så jeg kan koncentrere mig om julegaveindkøb og arbejdet.

Aragost - job i Zürich

Så er der endnu et rekrutteringsarrangement på universitetet. Denne gang er det Aragost, som ligger i Zürich, men har en forkærlighed for Århus-dataloger.

Duk op onsdag d. 19 december kl. 14 i Ada-333 og hør om et job hos Aragost (og drik deres øl og sodavand).

En af min forlovedes gode venner arbejder lige nu for Aragost og han lover mig at det er et godt sted at være :-).

fredag den 14. december 2007

Jeg har stiftet en gruppe "kvinder i it" på version2

Så gik det løs med min første deadline ud af 3 her op til jul.

Version2.dk laver virtuelle communities og informationsdeling - og jeg bruger det til at få kontakt med den feminine andel af it-befolkningen eller at diskutere kvinder i it med nogle mænd - kønskvotering, kønsdiskriminering (positiv og negativ) og lønforskelle er nogen af de ting som jeg vil tage fat på. Det hele kræver dog nogen at diskutere med. Indtil nu har gruppen næsten 20 medlemmer, men de er ikke så aktive. SUK.

Nu er der så kun 1 hemmelig ting jeg arbejder på, som jeg slet ikke kan vente med at vise jer alle, men det må vente til det nye år, hvis det ellers bliver til noget.

Jeg glæder mig til i morgen

I morgen kl. 10 går det løs...

Talmagi

Der er nu noget særligt over mænd der kan jonglere med tal.
Arthur Benjamin er ret sej:

torsdag den 13. december 2007

Facebook: Therese is... nej ikke mere...

Yes, så har Facebook fjernet "is" fra statusmeddelelsen på profilerne!

Det lille ord har været til stor irritation for folk som gerne vil skrive på deres eget sprog eller udtrykke noget andet end at være noget - f.eks. at ville noget :-).

Jeg ved ikke om det er pøblens krav som er kommet igennem, men der har i hvert fald eksisteret grupper på Facebook i længere tid, hvis formål har været at få fjernet det lille ord. Jeg har selv været medlem af en af dem, men nu kan jeg heldigvis få meldt mig ud og ryddet lidt op i hvilke grupper jeg er medlem af.

onsdag den 12. december 2007

Helpdesk i middelalderen

Videoen er gammel (dog ikke middelalderlig), men den er nu stadig sjov :-).

tirsdag den 11. december 2007

Lokalisering på mobiltelefoner - også uden GPS

Google kombinerer Google Maps på din mobil med lokaliseringsinformation fra GPS eller den nærmeste mobilmast.



Igen er det CommonCraft der er på spil med en pædagogisk video!

mandag den 10. december 2007

Social bookmarking - del.icio.us

Her er endnu en video i den videoserie, som jeg før har omtalt med videoer omkring blogs og rss. Nu har de så lavet en om social bookmarking og del.icio.us.

Århus smiler på YouTube

Smil er universelle og det er sikkert derfor at denne video om Århus er den som har fået flest seere på YouTube. Jeg fandt videoen på JP.dk.

søndag den 9. december 2007

Kvinder på version2

Jeg glemte helt at nævne at jeg lige har fået udgivet et blogindlæg på version2 omkring hvilke tiltag der er omkring kvinder og it. Jeg har ikke skrevet om så mange, fordi jeg gerne vil holde mine indlæg korte og forhåbentlig kommer der nogle kommentarer, som kan lede til at nævne flere tiltag.

Nå, nu vil jeg i seng ;-).

Business blogs - interne forretningsblogs

I min søgen efter materiale til mit foredrag om blogs fandt jeg denne video om forretningsblogs på Youtube:



Og nu skal jeg altså tage mig sammen til at gå i seng - klokken er over 4.

Blogs forklaret for alle

I samme serie som RSSvideoen jeg tidligere har nævnt var der også en video omkring blogs. Da jeg snart skal fremlægge emnet blogs i et kursus jeg har på universitetet er det jo en helt perfekt mulighed for at få det basale omkring blogs lagt fast i starten af fremlæggelsen.

RSS gjort simpelt for ikke-tek folk



Jeg fandt denne video omtalt på podii.dk og fandt den på YouTube.

lørdag den 8. december 2007

Det er svært at vælge fredagsbar...

når den ene har Singstar og den anden har en Wii.

Og både fysisk og datalogisk har masser af flinke mennesker.

fredag den 7. december 2007

Der er intet der holder kvinderne tilbage...

eller er der?

I denne artikel fortæller Pat Galloway om hendes vej i mændenes verden og hvilke fordomme hun har mødt på vejen. Desværre lyder det skræmmende bekendt. Det er ikke en ny artikel og jeg håber virkelig at de sidste par år har rykket nogle holdninger hos dem der engang syntes at kvinder og teknologi ikke passer sammen.

torsdag den 6. december 2007

Er Michael J. Fox bøsse i Tilbage til Fremtiden?

Jeg er stor fan af "Tilbage til Fremtiden"-filmene - ikke helt så meget som min kæreste men dog en fan. Jeg har endnu ikke fået set "Brokeback Mountain"-filmen, men jeg har hørt meget om handlingen. Nu kan man så se en trailer, hvor klip fra "Tilbage til Fremtiden" er sat sammen som om de reklamerede for en film med en handling som i "Brokeback Mountain":



Den er nu godt lavet.

IT-vestmøde

I går tog jeg til et møde hos it-vest omkring kvinder i it. Uden at sige for meget vil jeg nævne at de er meget interesserede i at udnytte den lydhørhed der er i øjeblikket omkring manglen på kvinder/folk i it til at forbedre forholdene for de piger der rent faktisk vælger en it-uddannelse - hvilken som helst it-uddannelse. Og de er dejligt lavpraktiske omkring det - jeg tænker såmænd at vi kunne forfatte et dokument der hedder "10 ting du kan gøre i morgen for at tage hensyn til pigerne på it-uddannelserne" baseret på dagens møde. Desværre ville vi også kunne skrive et dokument med titlen "de 10 værste skræmme-historier, som vil afholde enhver kvinde fra at vælge en it-uddannelse", men jeg håber lidt at disse historier snart bliver forældede, fordi de ikke passer med tidsånden, og vi er alle blevet lidt klogere på hinanden (af praktiske grunde).

It-vest står for en rekrutteringskampagne som hedder future-people, som jeg tror jeg har nævnt før her på bloggen. Fantastisk tiltag, som ikke kan nævnes nok gange.

Underlig video fra Greenpeace

Sådan får man da i hvert fald opmærksomhed omkring sin reklame :-).

Julestemning i en it-virksomhed - eller en it-julefrokost der gik i selvsving

Titlen på videoen siger det hele - 12 days of Geekmas:

onsdag den 5. december 2007

Lidt for travlt

Nu er klokken over 5 og jeg er ikke kommet i seng endnu fordi jeg sidder og arbejder på noget for Alexandra Instituttet, som er vildt spændende.

I morgen har jeg et interessant møde på it-vest, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forberede mig til, fordi det er aftalt rent uformelt uden fast agenda.

Min verden er også oversvømmet med version2-ting, som jeg desværre først kan afsløre om et par uger, men så skulle der også være kul på hele julen igennem.

I IBM-verdenen er jeg heldigvis ovre et par af de store ting. Som jeg har nævnt her på bloggen var jeg i fjernsynet i søndags og det har jeg fået rigtig meget positiv opmærksomhed på indenfor IBM, hvilket jo er dejligt. Derudover er et projekt jeg har arbejdet på gået glat igennem: Vi donerer en masse PS3'er til DIKU og AAU. Jeg har også for nyligt skabt nogle kontakter i kryptoafdelingen, som jeg håber snart kan komme andre studerende til gode i form af foredrag på universiteterne. Det skal jeg have på plads inden det nye semester starter, men der er jo også god tid og eksamenstiden står først på kalenderen.

Alexandra Instituttet søger Internet manager

Der er kommet et interessant stillingsopslag ud fra Alexandra Instituttet.

De søger en Internet Manager evt. med kommunikationsfaglig baggrund og helst med tekniske færdigheder. Det mest interessante ved stillingsopslaget er det sidste punkt i listen af erfaringer man gerne må have: Erfaring med blogs, wikier og podcasts.

Interessant!

Alexandra Instituttet kan blive et af de steder man skal holde øje med - det ser ud til at der sker rigtig mange interessante ting i det regi.

2.0-boblen i en god sang

Jeg fandt lige denne her sigende video på Youtube og den beder simpelthen om at blive blogget.

Videoen hedder "Here Comes Another Bubble" og henviser til priserne på Facebook og lignende sites, som de fleste nok vil være enige i virker ret uhørte. Der hvor videoen virkelig rammer mig er da han synger om at være 29 og allerede for gammel - selv om der er laaang tid til jeg fylder 29 ;-).



Advarsel: dette er en sang man godt kan få på hjernen, hvis man hører den lidt for mange gange - jeg kører repeat på "Last Christmas" for at komme af med denne sang.

tirsdag den 4. december 2007

Version2-bloggene indstillet til e-jour prisen

Version2-blogsne er indstillet til e-jour prisen med følgende begrundelse:
Den mest vellykkede satsning på blogs i fagmediernes landskab ser man hos Version2.dk, som har Ingeniørens Mediehus i ryggen. Det er bemærkelsesværdigt gode bloggere, som V2-ledelsen har overtalt til at bidrage, og med stor spredning i fagområder. De er heller ikke bange for at give en snip eller to af personligheden. Bloggerne udviser respekt for deres læsere, dels ved at formidle deres viden og holdninger på en god måde, dels ved at følge op på kommentarer i debatfeltet, hvor der jævnligt udvikler sig en levende debat, som er mindst lige så inspirerende som selve det indlæg, der udløste debatten.

Måske opfylder disse blogs ikke eJour prisens kriterier, for de er jo ikke journalistik, med mindre man kalder det borgerjournalistik eller rettere fagekspertise-journalistik. Men V2-bloggene udgør et godt bud på, hvad medier kan gøre for at øge egen troværdighed, når stofområdet rummer større dybder, end journalister generelt har mulighed for at dække godt ind.


Som begrundelsen nævner er debatten i kommentar-feltet ofte mere interessant end blog-indlægget, som det er kommentarer til. Jeg er helt enig! Jeg vil gå så langt som til at sige at en stor del af mit arbejde på version2 i virkeligheden er at være vært for en diskussion, hvor det godt nok er mig der sætter emnet på dagsordenen, men det er ikke meningen, at jeg skal komme med det endegyldige svar på alt, men snarere stille nogle sjove spørgsmål, som læserne kan tænke over og skrive deres svar på.

Det er lidt sjovt for jeg har flere gange snakket med andre bloggere, om at de er bange for at skildre med deres uvidenhed - de vil helst virke så professionelle at de har svar på alt. Det er nok mest et spørgsmål om stil, men jeg tror der er meget at opnå ved at få diskussionerne igang istedet for at give et endegyldigt svar fra starten. Når jeg skriver blogindlæg på version2 forsøger jeg ikke nødvendigvis at dække alle vinkler (eller det er i hvert fald intentionen - det er svært som akademiker ikke at argumentere for de vinkler man ser). Min første strategi var at gemme visse betragtninger til kommentarfeltet, men nu overvejer jeg mere at konceptet med at være vært for en diskussion, hvilket måske betyder at jeg skal være lidt skarpere i mine udsagn også selv om jeg kender en masse forbehold.

Det er altså lidt svært det her med at skrive professionelt - jeg kunne virkelig godt tænke mig at tage et kursus i den slags.

Kommentarer på bloggen

Nu skifter jeg snart væk fra Google Blogger! Jeg vil bare gerne have de sidste kommentarer vist i sidebaren i min blog, men det har vist sig sværere end det burde være.

Jeg har nu fundet en midlertidig løsning, hvor kommentarerne til indlæggene på forsiden bliver vist, men da jeg ofte får kommentarer til lidt ældre indlæg er det ikke helt tilfredsstillende. Derudover kan jeg ikke få lov til at hente navnet på blogindlægget, som kommentaren hører til - jeg arbejder stadig på sagen, men det burde bare være indlysende, hvordan man gør den slags.

Jeg har arbejdet lidt med Wordpress-blogs i et andet projekt jeg har gang i og måske skifter jeg til den - man kan heldigvis importere blogindlæg fra blogger i Wordpress, så jeg mister ikke gamle indlæg og kommentarer.

Nu må vi se - jeg er lidt glad for udseendet af min blog, som den er. Det er jo en hyldest til ekstraost.dk.

mandag den 3. december 2007

Kristendom og rusmidler (og gammel humor)

iPhone - kan bruges til alt

Min bloggerkollega Peter Toft fik lige smidt denne her video på et indlæg på version2 - den er lidt sjov.

søndag den 2. december 2007

Tilføjelse til bloggen - del på facebook

I dag har jeg tilføjet et link i bunden af alle mine blogindlæg for at gøre det nemt at dele et af mine blog-indlæg på Facebook.

Hvis ikke du umiddelbart kan få øje på forandringen, kan du kigge på dette sceenshot, hvor jeg har tegnet en pil og sat en streg under linket ;-):

Var det ikke noget med et job indenfor it?

I dag var jeg i fjernsynet. Altså ikke noget fint - bare regionalprogrammet på TV2 Østjylland.

Det var i forbindelse med EKNAmessen, hvor jeg stod i IBMs stand og tilbød jobs indenfor it, og da jeg selv synes det blev for meget med pressedækningen, hev jeg fat i Rasmus min tidligere læsegruppe og resten af indslaget fra messen handlede om ham. Dagen efter blev jeg ringet op af journalisten, som lavede indslaget og måtte fortælle lidt om frynsegoderne ved at være ansat hos IBM - desværre var jeg syg, så jeg måtte sende ham videre til en af mine kolleger, så han kunne få nogle billeder fra den ene IBMlokation her i Århus.

Indslaget blev helt godt og det sjove er at jeg kender langt de fleste som deltog :-).
Du kan se det hele på TV2 Østjyllands hjemmeside om nettv under overskriften "Kamp om studerende".

Får kvinder dårligere anbefalinger?

Jeg kom lige forbi hjemmesiden for "Netværk for Kvinder i Fysik" (KIF) og der fandt jeg en undersøgelse af forskellen i de anbefalingsbreve, som henholdsvis kvinder og mænd får.

Der er en del forskelle men den der ramte mig hårdest var det som artiklen kalder apparent commendation eller på dansk noget i retning af noget der ligner udmærkelse dvs. sætninger som skal lyde positive, men indeholder negative undertoner. Det er alt lige fra at tydeliggøre problemer, men rose for at overkomme og trække en god egenskab ned ved at komme med betingelser.

Artiklen behandler også begrebet "doubt raisers" dvs. sætninger, som sår tvivl om den positive mening i anbefalingen. Ting der kunne være skrevet direkte og udelukkende positivt bliver udpenslet til nogle ting, som kan medføre tvivl hos læseren.

Jeg ved ikke, om artiklen er et korrekt billede af den verden vi lever i, men det er da noget jeg vil kigge efter i fremtidige anbefalinger - det kan være man skulle give dem artiklen at læse før de skrev anbefalingen. Jeg har desværre ikke været så god til at indsamle anbefalinger i mine tidligere jobs - ikke mindst fordi jeg altid har sagt op og dermed stået i den ubehagelige situation at måtte fortælle en arbejdsgiver at jeg har fravalgt dem. Jeg har indtil nu flygtet fra den ubehagelighed umiddelbart efter min opsigelsesperiode var overstået, så jeg kunne undgå konfrontationen. (Sådan er jeg ikke længere, men i dag er mine jobs også en del mere fagrelevante og derfor forhåbentlig også vigtigere i min fremtidige jobsøgning).

Arbejde, arbejde og leg

Jeg er lidt mat i dag, fordi jeg valgte at arbejde til kl. 4 i nat, og derefter tage en drink med nogle venner på Sherlock Holmes. Jeg var nok hjemme kl. 5.30 og vågnede igen kl. 11.

Det jeg arbejder på for tiden er en prototypeblog for Alexandra Instituttet og i går fik jeg sat mig ind i Alexandras interesser i Galileo-projektet. Det er vildt interessant.

I dag skal jeg lige have læst til forelæsningen i morgen, skrevet lidt mere til Alexandrablog-prototypen og sidst men ikke mindst skrevet lidt på en eksamensopgave, som jeg har udskudt i længere tid på grund af almindelig travlhed. Jeg tror nok jeg vil forsøge at få lidt udsættelse på eksamensopgaven - jeg kunne godt tænke mig at skrive den færdig i julen, så jeg ikke skal tænke på den nu, hvor jeg har så travlt.

Noget af det som tager rigtig meget af min energi for tiden er at jeg snart skal være med til et større projekt i version2-regi. Jeg starter en gruppe "Kvinder i it", som skal samle op på nogle af de kræfter der er omkring kvinder i it - det være sig rekruttering, vilkår, netværk, forbilleder og alt hvad man ellers kan tænke sig.

Nu er det jo ikke fordi der mangler endnu et it-kvindenetværk - nej, der mangler opmærksomhed omkring dem der er og deres virke og alle de andre initiativer der er indenfor området. Dorte Tofts og Annette K. Nielsens bog (som iøvrigt mangler sponsorkroner) er et af punkterne, men også "Grrl Project" er kommet på min liste - og så selvfølgelig alle it-campsne.

Julekalender

Hehe.

Min kæreste har sammensat en pakkekalender til mig og nu hvor klokken er over midnat vil jeg gå til fadet i pakke nummer 2.

*Gavepapiret bliver flået af*

Neeej - en massage, nårsomhelst jeg ønsker det. Arh, jeg må hellere lade være med at bede om den, når han kommer træt hjem fra julefrokosten i nat ;-).

lørdag den 1. december 2007

Julestemning - ElfYourself



En veninde sendte mig et link til hendes egen udgave af ElfYourself og det fik mig helt i julestemning.

I anledning af at det er d. 1 december har jeg også lavet min egen udgave. Den er altså lidt sjov og lidt sød. Og nej, det er ikke mig selv der danser :-).

fredag den 30. november 2007

Besøgende nr. 10.000

Så siger min ene besøgscounter at jeg har nået besøgende nr. 10.000 på denne blog, som jeg startede for lidt over ½ år siden. Yeah.

Besøget kom fra Duke University i USA kl. 00.10 dansk tid d. 30 november. (Loggen kører desværre en time bagud, så der står kl. 23.10 d. 29 november, men det er altså en fejl).

torsdag den 29. november 2007

De unge er en anderledes arbejdsstyrke

60 minutes tog emnet "de unge som arbejdsstyrke" op med det fokus at de unge er forkælede, selvcentrerede og krævende. Det kræver at succesfulde arbejdsgivere er coachere og ikke traditionelle chefer. De unge er gode til teknologi og netværk og generelt er der mange gode arbejdstagere blandt dem ligesom der også er de helt håbløse.

Ifølge 60 minutes ser de unge sig selv som "produkter på Ebay", som sikkert kan sælges til en anden til en højere pris, hvis arbejdsgiveren ikke er tilfreds med deres arbejdsindsats eller bare ikke giver udtryk for at de forguder dem.

Der er lidt sjovt for jeg kan godt se lidt af mig selv i det, som den unge og på den anden side er jeg lidt irriteret, når folk på arbejdspladsen ter sig som møgforkælede og krævende. Jeg tror måske jeg er lidt en blød udgave af "the millennials".

Ønskeseddel

Det er altid svært at finde ud af hvad man ønsker sig til jul, men jeg har forsøgt at sammensætte en ønskeseddel:

- The mythical man month: Essays on software engineering, Frederick P. Brooks
- Singstar R&B (uden mikrofoner)
- Singstar 90's (uden mikrofoner)
- Singstar Rock Ballads (uden mikrofoner)
- Ole Henriksen produkt: 3 little wonders box set.
- Ole Henriksen produkt: Enlighten me serum.
- Ole Henriksen produkt: Sheer transformation.
- Ole Henriksen produkt: truth serum collagen booster.
- Halskæder fra Pilgrim.
- Dagmar, Maria Helleberg.
- den sidste nye bog i serien "slægten".
- ny tyk, tykkere, tykkest hovedpude.

Ømme fødder - av, av, av

I dag var jeg til EKNAmesse fordi jeg stod for IBMs stand. Dørene åbnedes kl. 8 og så var der ellers fuld fart på indtil kl. 16.30, da vi fik standen pakket ned. I mellemtiden stod jeg op og snakkede med folk hele dagen - det meste af tiden som IBMansat, men jeg var også rundt på messen med min anden kasket på, nemlig som studerende. Som IBMansat blev jeg også filmet til TV2 Østjylland, mens jeg sagde messereplikken "var det ikke noget med et job indenfor it?".

Jeg nåede ikke helt rundt på messen i studerenderollen, men jeg fik da nogle gode indtryk. Der er utrolig mange spændende jobs derude og der er ingen tvivl om at dataloger er i høj kurs (og pigedataloger ikke i mindre høj kurs). Næste år tror jeg jeg tager mit CV med.

tirsdag den 27. november 2007

Computer science og magi!

Jeg fandt lige en video af en mand, som siger noget interessant, selv om det lidt drukner i hans kedelige stemme. Det handler om computer science og magi:

Man of the year

Jeg fik set filmen "Man of the year" for nyligt og det var virkelig en positiv overraskelse. Filmen så ikke god ud på coveret, men det er den bestemt - især for folk der kun kan tage det amerikanske præsidentvalg med humor.

Se f.eks. min yndlingsscene fra filmen, som er en præsidentdebat:



Traileren fra filmen kan ses her:

Agile er en af grundene til at vi skal have kvinder i it

Klokken er 3 om natten, og jeg sidder lige og holder en pause fra arbejdet.

Mine pauser går som regel med at læse newsfeeds (og kigge på Facebook) og jeg er lige faldet over denne historie med 10 tips til agil udvikling.

Det er sent og jeg har lige læst en masse omkring it-kvinder, så det kan godt være at mine konklusioner er meget farvet af situationen, men som jeg ser det så giver punkt 10 et "klart" billede af hvorfor vi skal have flere kvinder i it-branchen :-).

Jeg citerer:
10. Fail fast. "In this day and age, if you want to be successful in software, you've got to have the ability to fail fast. You want to see problems very quickly. But it's not just about testing. This is an attitude shift. Failure is not a bad thing; it's a way to learn".


Grov generalisering ud fra mænds manglende evne til at spørge om vej, når de er faret vild: Når mænd fejler er de ikke gode til at indrømme det og komme videre. Kvinders ego lider ikke på samme måde under at indrømme en fejl (igen: generalisering). Derfor vil punkt nummer 10 i artiklen blive bedre faciliteret af kvinder end af mænd ;-). Og det var så endnu et argument til hvorfor det er vigtigt at få flere kvinder i it-branchen. Vores ego står ikke i vejen for agile udviklingsmetoder.

Wow, det er sent og jeg må tilbage til arbejdet.

mandag den 26. november 2007

Blogprisen 2007

Som ivrig blogger forsøger jeg at holde lidt øje med hvad der sker i blogosfæren. Det sidste nye jeg har opdaget er at der snart bliver uddelt en blogpris for blogs i 2007 af BlogMagasinet.

Selv er jeg jo ny blogger, men Dorte Tofts blog er efter min mening oplagt. Den er altid interessant og indsigtsfuld.

Du kan nominere dine yndlingsblogs her:





Derudover er der et initiativ i gang omkring en gratisavis baseret på blogs.

Lørdag var tømmermænd og russer

Da jeg vågnede med tømmermænd lørdag efter IBMjulefrokosten skulle jeg afsted hjem til Århus med toget. Ubehageligt.

Så havde jeg 2 timer hjemme til at gøre klar og så stod den på julefrokost med mine russer fra et par år siden. Det var et hold af datamatikere, som fik en masse merit, så nogle af dem er allerede færdige og har jobs. De er ret interessante og utroligt gode til at lave mad. Uhmmmm.

Desværre var jeg helt væk efter nogle hårde dage, så jeg endte hurtigt på sofaen og tog en lur, indtil jeg synes, jeg skulle gå hjem. Det gik hverken værre eller bedre end at jeg havde sovet så længe, at jeg ikke kunne sove, da jeg kom hjem fra festen, og jeg fik både skrevet og læst lidt inden jeg endelig gik i seng.

søndag den 25. november 2007

Fredag var IBMdag

Fredag startede på IBM på Lyngbyvej, hvor jeg ellers ikke er tit. Jeg brugte lang tid på at fare vild og min nye kollega kom for sent til vores møde, fordi han troede vi skulle mødes i Lyngby. Jeg fik brugt formiddagen på at få styr på vores teammøde om eftermiddagen og efter en kort frokost gik vi i gang med mødet. Desværre dukkede vores chef ikke op, så det var lidt svært at få besluttet noget og vi måtte lade et par spørgsmål stå ubesvaret. Vi havde dog nogle virkelig gode diskussioner, og vi fik planlagt vores aktiviteter i foråret 2008 sådan nogenlunde.

Efter en lang dag på kontoret med nok at lave tog Naja og jeg hjem til hende for at forberede os til aftenens julefrokost i Parken. Det blev en virkelig sjov fest, hvor jeg fik set en hel anden side af mine kollegaer :-). Der blev danset og drukket meget.

Da festen i parken lukkede måtte vi søge ud i byen og endte på Park, hvilket nu ikke var en stor succes. Alt for mange mennesker og lange køer. Og det var så første gang jeg var i byen i København.

Torsdag i selskab med version2

Jeg har ikke blogget i flere dage fordi jeg har været i København og egentlig til fest siden i torsdags.

Torsdag tog jeg toget til København og videre til min veninde Najas lejlighed, som jeg havde fået lov til at overnatte i mens jeg var i storbyen. Derefter tog jeg til version2s fødselsdag, hvor jeg mødte bloggere, læsere, journalister, community builders osv. til en reception med version2-kage, lidt forskellige snacks i bacon og champagne! Jeg havde det fantastisk med at møde folk, som jeg har debatteret med på nettet og jeg fik mødt mit store idol, Dorte Toft fra f.eks. it-bizzen. Dorte var den der foreslog at jeg skulle blogge for version2 og dermed blev hun afgørende for en stor del af min hverdag (f.eks. mit valg af speciale). Jeg fik også mødt Annette K. Nielsen, som Dorte skriver en bog sammen med og vi fik en god snak.

En af de nævneværdige jeg fik snakket med var også Torben Mogensen, som er studieleder for DIKU. Jeg fandt senere ud af at jeg faktisk har nævnt ham her på bloggen i forbindelse med hans compilerbog, som ligger gratis online. Vi har flere interesser til fælles end jeg lige troede.

Jeg mødte mange andre interessante mennesker - faktisk så mange at jeg blev helt forvirret (en effekt mange mennesker og champagne i kombination kan have). Jeg husker dog at jeg fik mødt Peter Toft og

Efter receptionen tog version2-folkene ud at spise sammen. Jeg fik især snakket med mine medbloggere Kåre Kjelstrøm, Peter Makholm og Anne-Sofie Nielsen, som alle er interessante mennesker. Der er også et par journalister, som jeg fik meget sjov ud af og min redaktør Vibeke Hjortlund er bestemt heller ikke kedelig. Synd hun forlader version2 til fordel for videnskab.dk.

Derefter stod den på en tur hjem med s-toget til Najas lejlighed, hvor det lykkedes mig at få et par timers søvn før jeg skulle på IBM om fredagen.

onsdag den 21. november 2007

Særbehandling til it-mænd?

Jeg fik lige skrevet lidt mere til version2. Blogindlægget handler om særbehandling på baggrund af køn.

mandag den 19. november 2007

Browser-snask

Jeg faldt over en side, hvor man skal angive sin URL og få svar på hvordan ens hjemmeside ser ud i forskellige browsere.

Resultatet for denne blog blev, at den ser helt forkert ud, hvis man kombinerer MSIE 6.0 og windows 2000 og derudover fungerer visse dele af min sidebar slet ikke i mange browsere - især Googles shared items ser forkert ud i flere browsere.

Så blev jeg så meget klogere - nu må jeg så se om jeg kan finde tid til at gøre noget ved det.

torsdag den 15. november 2007

Apropos Chuck Norris

Check denne stol - og tag et kig på hele bloggen.

Simpsonspersonlighed

You Are Barney

You could have been an intellectual leader...

Instead, your whole life is an homage to beer

You will be remembered for: your beautiful singing voice and your burps

Your life philosophy: "There's nothing like beer to give you that inflated sense of self-esteem."


Hvilket jo er lidt sjovt, når jeg ikke drikker øl :-).

onsdag den 14. november 2007

En perfekt dag

Klokken er 00.00 og det er slutningen på en perfekt dag for mig.

Jeg startede dagen med at træne i fitnesscentret og da jeg kom tilbage til universitetet lavede jeg det sidste reklame for IBMforedraget, som var i dag kl. 16.

Derefter havde jeg fået utroligt mange spændende mails, hvor jeg nok var gladest for 2 af dem: den ene var omkring kvindelige it-kvinder - der bliver lavet en undervisningsfilm om kvinder og it og de mangler rollemodeller og cases at fortælle om. Jeg meldte mig under fanerne, men fik også lige anbefalet et par piger, som gør sig bedre på filmmediet end mig selv :-).

Den anden mail var fra Alexandra Instituttet omkring et projekt, som jeg har pitchet til dem fordi det passer til mit speciale (eller mest fordi det kunne være fedt at lave :-)) og efter en hurtig frokost med Alexandrafolk fik vi aftalt, at jeg skal lave proof-of-concept indtil nytår, og så kan vi se om det skal blive til noget. Fedt! Jeg kan næsten ikke få armene ned og har tænkt mig at bruge euforien til at få noget op at køre hurtigst muligt. Det bliver hårdt men sjovt og så kan jeg tjene lidt småpenge til mit bryllup.

Frokosten var produktiv, og varede lige til jeg skulle til telefonmøde med en af mine IBMkollegaer og derefter stod den på indkøb til hyggemad efter foredraget. Jeg bestemte mig for frisk frugt, sandwich fra cafeen i Storcenter Nord, sodavand og chips - det var megahårdt at slæbe det hele over i it-huset og få sat det op inden Mona (foredragsholderen) dukkede op, så vi kunne teste teknikken og få foredraget skudt igang. Der kom heldigvis ret mange tilhørere og lokalet kunne faktisk ikke holde mange flere end der var - kun få tomme pladser. Til gengæld var der mad nok - heldigvis :-). Der var 1 sandwich for meget og et par stykker frugt og lidt chips, som gik til et godt formål: de stakkels dOvsere og hvem der ellers sad i computerlokalet kl. 19 om aftenen, da jeg var færdig med oprydningen.

Da jeg nåede hjem gik jeg ud som et lys på sofaen i et par timer og så stod den på evaluering af foredraget. Nu mangler jeg bare at læse 20 sider inden i morgen kl. 9.

tirsdag den 13. november 2007

Foredrag om socialt software

Så er der igen et IBM-foredrag.

Onsdag d. 14 november kl. 16-17 har du mulighed for at få svar på nogen af dine spørgsmål omkring socialt software, når IBMs Mona Hakansson kommer forbi IT-huset.

Hun vil blandt andet fortælle om hvorfor socialt software er vigtigt i en virksomhed for at udnytte det fulde potentiale i medarbejderne og fremme samarbejde.

Mona angriber begrebet web 2.0, som der jo er mange fortolkninger af, og hun giver sin synsvinkel, men udover at definere vigtige begreber, kommer hun også med praktiske eksempler på hvordan socialt software kan bruges i en virksomhed.

Efter foredraget vil IBM byde på en lille forfriskning, så sæt tid af til en hyggelig snak med Mona og de andre fremmødte.

Foredraget er gratis og åbent for alle.

Invitation til version2s fødselsdag

Hvis du alligevel er i København d. 22 november kan du jo overveje at kigge forbi version2s 1 års fødselsdagsreception.

Jeg skal i hvert fald derover og glæder mig til at møde nogen af de nye i blogteamet - der er kommet et par stykker til siden vi mødtes sidst. Blogteamet består jo af nogle sjove personligheder, så det skal nok blive sjovt at se dem og også at møde nogle af læserne og journalisterne på version2.

fredag den 9. november 2007

Anonyme nørder

Jeg er helt vild med Phd-comics, men desværre tillader Jorge Cham ikke at man udgiver dem på sin blog, så jeg må nøjes med dette sigende link og så har jeg inkluderet et vindue ind på Jorges site. Ikke en elegant løsning, men så træder man jo ikke nogen over tæerne.



Besøg sitet selv - det er helt klart tiden værd.

Spiselig lego



Man kan også få spiselig lego - det må være forvirrende for børn.

Far og søn nørdeaktivitet med star wars

Topmålet af underlig



Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilke konsekvenser det kan have at sætte den slags videoer på youtube. Hvad vil en arbejdsgiver sige? Eller såmænd bare den nærmeste familie?

Sådan får vi fat på kvinderne

Bitta Nielsen fra ITU har fat i noget, når hun fortæller om hvordan man får kvinder til at interessere sig for teknologi.

Hendes første pointe er at man skal lade være med at fokusere på teknologien for teknologiens skyld - en pointe jeg også har brugt et par gange.

Derudover fokuserer hun på branchens dårlige nørdimage og igen er jeg enig. Hvis billedet var korrekt så fred være med det, men det er bare ikke det jeg oplever i min hverdag.

Hun nævner vigtigheden af rollemodeller, hvilket jeg har skrevet om på version2 og hun nævner sprogbrugen som et problem, hvilket jeg vist også har kommenteret et par gange på version2 (og på Mikkels blog?).

Der hvor jeg er lidt i tvivl er at hun påpeger at forkortelser er et problem for kvinder. Jeg kan ikke helt sikker på, at jeg kan se pointen. Vi bruger da forkortelser overalt og TBF'ernes udbredelse har nu aldrig generet mig. Til gengæld er der en anden relateret pointe. Det der kan afskrække mig engang imellem er nogle nørders glæde ved at forstå noget som de færreste forstår og ovenikøbet bruge det til at håne andre for ikke at forstå det. Derudover kan jeg ikke forstå et det kan være sjovt at forklare emner på obskure måder, så man er helt sikker på at ikke andre forstår det. Jeg elsker nørdhumor - bare ikke den slags som kun 3 mennesker i hele verden forstår. Jeg er generalist ikke specialist.

torsdag den 8. november 2007

Kunst oplevet på en ny måde

En fyr har brugt lang tid på at lave et billede af "The Last Supper" malet af Leonardo da Vinci. Billedet fraviger de traditionelle ved at være i MEGAHØJ opløsning og man kan zoome ind til at se hver enkelt lille malingflig.

Du kan se billedet her og prøve at zoome helt ind på Jesus :-).

Nørd-fitness

Jeg skriver i øjeblikket på flere forskellige indlæg til min version2-blog, men den som jeg fik afsluttet i dag handler om fitness for nørder.

Jeg har lidt skriveblokering for tiden og derfor står denne blog også lidt stille, men jeg håber det snart vender, så jeg kan komme i gang med at skrive speciale og jeg mangler også stadig at færdiggøre del 3 af min eksamensopgave, som jeg skriver på for tiden. En stor del af min hverdag er centreret omkring at skrive, så det er meget frustrerende at have en blokering. Men så kan tiden jo bruges på at finde en kur på internettet eller bruge lidt tid på facebook. Facebook er et site man kan blive afhængig af :-).

tirsdag den 6. november 2007

Cool reklame

Dette er en cool reklame.

Gad vide om det virker?

torsdag den 1. november 2007

Bog om nørdkvinder

I dag fik jeg en rigtig dejlig mail fra Dorte Toft (hende med it-bizzen). Dorte og jeg har mailet lidt frem og tilbage omkring hvordan man får flere kvinder i it, og nu byder Dorte ind med sit bidrag: En bog om kvindelige nørder. Sidst i november har jeg også planer - nu må vi se hvordan det spiller sig ud. Det kan være de to ting kan hjælpe hinanden.

onsdag den 31. oktober 2007

Semantik for de avancerede

Jeg er lige kommet tilbage fra en lille varm kakao-pause og i den kom jeg tilfældigvis forbi en flok, som har været til semantikeksamen (4 timers skriftlig) i dag heriblandt nogle af mine russer.

Der var en lynchstemning, som jeg sjældent har set før, som var vendt mod forfatteren af eksamenssættet, som ikke bare var sværere end sidste år (hvor det vist havde været lidt for nemt), men også var så svært at der ikke længere var sammenhæng mellem undervisningsmaterialet og eksamen. Dette kan være en stemning, som man møder udenfor eksamenslokaler, men dette var voldsommere end jeg før har set. Nogle tog nederlaget med et smil, andre diskuterede klagemuligheder mens andre igen bare var aggresive og vrede (ikke så konstruktivt).

Det sjove er, at selv om forelæseren skulle være lidt grøn, så var dette eksamenssæt efter sigende godkendt af flere andre - endda en som før har undervist i semantik (og som lavede sidste års lidt for nemme eksamenssæt).

Design i agilitet?

Til QCON var der en paneldebat omkring design i de agile udviklingsprocesser, hvilket bestemt er et emne, som jeg er meget interesseret i, fordi det er noget af det jeg mindst forstår omkring agile udviklingsmetoder.

Jeg havde en diskussion omkring en designfase i iteration 0 på version2, men denne video med paneldebatten giver også nyt lys på sagen. Der er mange kloge hoveder i videoen, hvor jeg genkender flere ansigter fra dette års JAOO.

tirsdag den 30. oktober 2007

Forbillede for folkeskoleelever

I fredags havde jeg forresten æren af at lege forbillede for en flok folkeskoleelever, som havde mange sjove spørgsmål. De havde brugt nogle dage på forskellige naturvidenskabelige uddannelser og det var tydeligt at de var meget interesseret i det praktiske omkring at studere.

Spørgsmålene gik mest på studiemiljøet (f.eks. "hvad er det for noget med en ost i festforeningen?" og "er det en god fredagsbar på datalogi?" "Hvor mange fester er der?") og arbejdspresset (f.eks. "Er det svært at læse datalogi?" "Hvor lang tid bruger du om ugen på universitetet?") og ting omkring livet som studerende ("Er det nemt at få et studiejob?" og "Hvordan er det at bo på kollegie og er der mange der gør det?").

Det var helt sjovt at møde dem og høre hvad der optager folkeskoleelever, når de overvejer fremtiden.

mandag den 29. oktober 2007

søndag den 28. oktober 2007

TDCs fejlende netværk

Fra fredag til søndag morgen måtte jeg leve uden internet fordi TDC havde en fejl, som gjorde at lige præcis vores router ikke kunne få nogen data igennem. Jeg fejlmeldte det hos TDC, men fik at vide at dem som skal ordne det ikke kommer på arbejde før på mandag med mindre der ringer et firma med en god supportaftale, som har samme problem.

Heldigvis havde vi en router mere liggende, som min kæreste satte op i går, men den tog en del timer om at få en ip-adresse.

Øv, øv, øv - åbent hus på Katrinebjerg

Øv. Katrinebjerg holder åbent hus d. 22 november 16-18 - den dag jeg skal til version2s fødselsdagsfest i København. ØV - det er trælst at man ikke kan være 2 steder på en gang.

Jeg håber meget det er et arrangement, der gentager sig for initiativet er rigtigt godt og det er på tide at vi allesammen netværker lidt mere. Hvis jeg kunne deltage i arrangementet kunne det endda være at jeg få samlet lidt flere kontakter ind til mit speciale - nøj, hvor er jeg træt af, at jeg ikke kan komme med.

fredag den 26. oktober 2007

Podcasting i universitetsundervisningen

Efter en mailudveksling med Niels Olof Bouvin omkring podcasting af undervisningen på universitetet fik jeg skrevet et indlæg på version2 omkring emnet.

Jeg var selv utrolig glad for den ekstra service, som podcasting er, da jeg havde Bouvins kursus sidste år. Du kan finde podcastene her, hvis du vil se hvordan det fungerer. Jeg er også lige blevet gjort opmærksom på, at Bouvins podcasts i år er videopodcast med slides fra forelæsningen, og at de er tilgængelige via AULA.

onsdag den 24. oktober 2007

I dag definerede jeg mit speciale...

Eller rettere: Jeg tog en beslutning om emnet og har faktisk fået nogle helt gode ideer til udformningen af min forhåbentlig kommende vejleder Marianne Graves Petersen. Hun er megasej, og jeg får meget ud af at sparre med hende.

Der er stadig nogle ting, der skal falde på plads før jeg kan komme i gang - blandt andet har jeg en ide om at jeg skal finde funding til projektet, så jeg kan få noget konkret op at stå. Jeg håber lidt Alexandra Instituttet vil være interesseret - ideen kan i hvert fald godt trimmes til at være lige deres boldgade.

Lige nu starter jeg med at bruge en uges tid på at definere emnet og så må jeg jo forsøge at pitche ideen til Alexandra Instituttet, IBM eller nogle helt andre. Der har jeg heldigvis lige det rigtige netværk til denne ide.

tirsdag den 23. oktober 2007

Alice igen igen

Tilbage i maj skrev jeg om Alice - en 3d programmeringsverden for børn. I dag kiggede jeg så igen lidt på værktøjet for at se hvor langt Carnegie Mellon er nået med version 3.0, som inkluderer et samarbejde med EA om at bruge de populære The Sims-figurer. Hjemmesiden har fået et nyt look og det ser ud til at der er kommet meget mere struktur på projektet i forhold til sidst jeg kiggede.

Jeg har skrevet lidt om det til version2 her.

lørdag den 20. oktober 2007

Hvor er jeg heldig

Jeg vågnede op i morges og tænkte "hold op, hvor er jeg heldig" og den følelse er blevet ved mig hele dagen.

Hvor er jeg heldig at jeg har en dejlig kæreste og skøn familie, en lækker lejlighed, gode jobs og et studie, som jeg elsker.

Selv mit uendelige klagepunkt at jeg har for travlt ville jeg heller ikke undvære. Der er faktisk lige nu ikke noget jeg ville lave om på! Når man har det godt med de primære ting i livet er tricket jo ikke at lade de små ting gå en på.

Nå, lidt jubeloptimist er man vel altid :-).

Japanske computernørder er underlige

Han har vist taget skade...

torsdag den 18. oktober 2007

It-camp på version2

Jeg bloggede om it-campen på version2 både mandag og tirsdag. Onsdag aften blev desværre sovet væk.

Hvad jeg lærte af it-camp for piger... top10

1. Jeg lærte, at teenagepiger også er dejlige mennesker.
2. Jeg lærte, at der er mange piger, der er, som jeg var, da jeg var teenager.
3. Jeg lærte, at mange tror at it er brug af Word og computerspil - ikke mange tænker på, hvad der ligger bag.
4. Jeg lærte, at det ikke er helt så nemt som det ser ud at bruge en Segway - men det er sjovt.
5. Jeg lærte, at selv om det var hårdt, så var det bestemt det hele værd.
6. Jeg lærte, at programmering af mobiltelefoner er en god indgangsvinkel til programmering for unge - og at mange unge piger kan HTML, men de tænker ikke på at det er et værktøj ligesom programmering.
7. Jeg lærte, at teenagepiger gerne vil hjælpe til med det praktiske, hvis man spørger rigtigt.
8. Jeg lærte, at CAVI og Innovation Lab er gode og pædagogiske steder at besøge med unge mennesker - og man skal afsætte god tid til Innovation Lab.
9. Jeg lærte, at de teenagepiger vi fandt var helt fantastiske - dygtige, høflige, sjove, medlevende, hjælpsomme, gode elever og gode til at designe fremtidens it.
10. Jeg lærte, at jeg gerne vil dele it med flere - piger eller drenge. Vi er nødt til at gøre noget for at komme ud til de unge for lige nu er der mange forkerte forestillinger om it, it-branchen og "nørder". Og gode forbilleder er vigtige.

It-camp i medierne

Tirsdag d. 16 kom vi i tv2 news det meste af dagen og vist også i tv2.
Onsdag d. 17 var vi i ComOn, Urban, Århus Stiftstidende, Nyhedsavisen og måske lidt flere. Pigerne var i hvert fald glade og vi fik meget sjov ud af deres billeder og citater.

mandag den 15. oktober 2007

Yes, it-campen i TV2 Østjylland

Jubii, vi kom i TV2 Østjylland med it-campen i dag på campens første dag. Og i TV2 radio alt for tidligt i morges.

TV2 Østjyllands indslag hedder "For få kvinder vil programmere" og selv om det er lidt uheldigt klippet, så tror jeg vi får vores budskab igennem.

Version2 er for mænd

At tænke sig at jeg skulle komme til at skrive for version2, som en ny undersøgelse har kåret som det site med størst andel mænd, som læsere.

Så er det jo spændende om jeg kan blive ved med at skrive noget, som fænger de mandlige læsere, men et af mine mål er nu også at tiltrække nogle flere kvindelige. Mere om det tiltag senere.

søndag den 14. oktober 2007

Cafe-rant

I dag ville vi have været forbi cafe Hack og spise frokost for at se om det var hyggeligt nok og kvalitet nok til at de kan holde vores bryllup.

Hack er desværre lukket om søndagen, hvilket vi opdagede da vi stod ved deres dør og så måtte vi jo vælge et andet sted. Vi gik en tur og endte nede ved åen nærmere bestemt på Faust og selv om vi tidligere er blevet skuffet derinde og fået dårlig betjening, så er det nu så længe siden at vi gav det en chance til.

Stor fejl.

Lige da vi rykkede for maden fordi nu kunne det ikke passe vi skulle vente længere, så kom den. Alt hvad der skulle være varmt var koldt og alt hvad der skulle være koldt var lunkent. Jeg havde bestilt en brunch, hvor der var flere små retter - der manglede bare 3 af de ting der stod på menukortet - uden de havde sagt et ord. Jeg klagede til tjeneren og hun sagde at de var løbet tør for en af tingene. SÅ SKAL MAN SIGE DET, NÅR BESTILLINGEN KOMMER!!! Man skal ikke lige se om det går at lade være med at komme det på tallerkenen. Det kan være det var derfor de to andre manglede for at vi skulle klage over dem istedet - vi fik de sidste to ting ved siden af og lidt ekstra kartofler som undskyldning.

Det var så synd for tjeneren, som sikkert gjorde sit bedste, men køkkenet havde bare ikke styr på noget - og stedet var ikke engang fyldt op.

fredag den 12. oktober 2007

Bryllupsplaner - gæster

I aften havde jeg besøg af hele min nærmeste familie: mor, far, stedfar og begge mine brødre. Vi havde en hyggelig aften med meget småsnak og snakken kom selvfølgelig også forbi vores kommende bryllup. Mit store problem er, at jeg gerne vil have et lille bryllup, men har en kæmpe, kæmpe, kæmpe familie og så skal der jo vælges meget få ud. Øv.

Med fælles hjælp nåede vi dog frem til en løsning med omkring 50 gæster: 25 gæster på min side af familien fordelt på de 3 familier og mine venner. Det betyder at næsten ingen familie ud over den nærmeste skal med. Nu håber jeg bare, at alle tager det pænt.

tirsdag den 9. oktober 2007

Løn efter uddannelse

Jeg faldt lige over Berlingske Nyhedsmagasins undersøgelse om løn fordelt på uddannelsesbaggrund og ikke bare fag, men også uddannelsessted.

Jeg citerer:

Bristede it-bobler er en saga blot. Datalogikandidaterne ligger næsten alle i den absolutte top i den private sektor efter fem år på arbejdsmarkedet. Københavns Universitet opnår her sin eneste førsteplads målt på de ni kategorier, men er skarpt forfulgt af datalogerne fra Handelshøjskolen i København og surprise!: Roskilde Universitetscenter. Fordomme om RUC som rød og gruppetænkende udrugningsanstalt får her et afgørende knæk. RUC-datalogerne er helt fremme i superligaen.


Jeg er egentlig overrasket over at Århusdataloger ikke er nævnt, men når jeg tænker nærmere over det, så er løn ikke noget vi diskuterer meget og heller ikke noget der bliver nævnt som et mål i det meste af min omgangskreds. Faktisk er det mest blandt nogen af pigerne jeg har hørt det nævnt. Forunderligt.

It-pige video

Se det her er den slags video, som DAIMI burde lave med en af vores piger, så vi kan tiltrække nogle flere piger til datalogi i Århus.

mandag den 8. oktober 2007

Arto giver reklame til it-campen

Så er der kommet en reklame for it-campen på forsiden af Arto.dk - det er megafedt at de vil støtte den gode sag :-).

I mellemtiden er jeg nået op på at have skrevet 424 beskeder i unge pigers gæstebøger på selv samme side - og vi har stadige ledige pladser på campen her en uge før det hele går løs.

En af grundene tror jeg er campen på Syddansk Universitet på samme tid, som har en langt større aldersgruppe de henvender sig til. Jeg er vildt glad for, at der er andre der lader sig inspirere af vores it-camp - det er bare ærgerligt at det skal løbe af stablen samme dato som vores camp.

søndag den 7. oktober 2007

Kvinde, kend din grænse

Jeg fandt lige denne her på Dorte Tofts blog:



Nu forstår jeg bedre - eller rettere det kommer jeg nok aldrig til at forstå. Det er alt for kompliceret - jeg kan godt lide killinger.

torsdag den 4. oktober 2007

Innovation Lab om fremtidens telefoner

Arto-profil

I dag oprettede jeg en profil på Arto - ikke fordi jeg egentlig har meget at bruge den til, men fordi det er en af de måder vi finder piger til vores it-camp i efterårsferien. Min medarrangør Karen har meget større erfaring med den slags, så jeg håber hun kan forklare mig lidt om hvordan man kommer i kontakt med folk derinde - det er meget nyt territorie for mig.

Open .NET

Microsoft har valgt at åbne lidt ind til .NET, og få folk til at hjælpe med debugging af frameworket.

Der er enkelte der tolket det som et skridt imod at gøre .NET "open source", men som kommentarerne på ./ også siger, skal det ikke misforståes eller overfortolkes.

Positiv tankegang



Jeg skal huske, at det kan blive for meget.

søndag den 30. september 2007

Weird Al om Ebay

Prioritering

Børnebog om it

Syddansk universitet holder en it-camp for piger helt ned til 6 år, hvilket umiddelbart lyder som tidligt for mig, men de har nok også en helt anden model end vi har. Jeg går stærkt ud fra, at de 6 årige skal hjem og sove om aftenen og ikke har så lange dage som pigerne i vores camp har.

Men ideen i at få fat i dem unge er jeg helt for - hvorfor er der ikke nogen der skriver en børnebog om it? Syddansk universitet må jo have nogen gode ideer til hvad man kan lære 6 årige af it-aktiviteter og det burde da ikke være så svært at komme frem til samme pointe gennem en børnebog.

Jeg er selv rimeligt blank fordi jeg ikke forbinder 6-årige med it umiddelbart, men jeg har jo heller ikke været tvunget til at tænke i de baner i forbindelse med vores it-camp.

Japansk strip

Underholdende strip - på 2 sekunder:

Planning poker og Scrum

I dag har jeg googlet lidt på Scrum og Planning Poker, fordi det lykkedes mig at få fat i sådan et kortsæt på JAOO, og jeg vil gerne prøve at bruge dem. På YouTube faldt jeg over denne søde video (på udenlandsk med engelske tekster):



Det er lidt sjovt at Roy Osherove lige er med - ham så jeg snakke på JAOO :-).

Videoen kan ikke vise alle detaljerne ved planning poker, men så er det godt at wikipedia har en mening om emnet.

Det er lidt sjovt at da jeg forsøgte at søge lidt mere information om Scrum bare for 6 måneder siden, havde jeg svært ved at finde noget information af en passende kvalitet (det meste var reklame for scrumkonsulenter), men nu hvor jeg ved lidt mere om hvad Scrum indebærer er det nemt at finde noget om de enkelte dele af Scrum. Det er jo også en ganske gammel metode, men dets popularitet er virkelig steget i min omgangskreds for ganske nyligt.

Der er en ting, som jeg har lidt problemer med i Scrum. Det er meget testosterondrevede billeder, som der bliver brugt i metoden: Poker, Sport (og dyreverdenen?) - det er ikke billeder jeg nødvendigvis forstår mig meget på, men selve holdåndtanken kan jeg nu godt relatere til, og man må jo acceptere at it-branchen bliver domineret af drengerøve og andre testosteronprægede væsner. Når man kommer forbi den mandige terminologi ligger der mange feminine kvaliteter i Scrum såsom kontinuert kommunikation, kreative plancher, farvede post-its, at overveje folks følelser og den slags :-). Godt kønsroller ikke er så stramt defineret, så det hele hænger sammen alligevel - det er jo et godt eksempel på at feminine og maskuline værdier går godt sammen.

fredag den 28. september 2007

Stresskit

Aller-sidste dag på JAOO

Så er JAOO slut og jeg er træt og udmattet efter en hård uge.

Det er især hårdt fordi jeg ikke har haft fri fra arbejde i denne uge, men både har måttet holde telefonmøde med IBM, blogget for version2 og svaret på mails omkring it-campen samtidigt med at jeg har været på JAOO konstant siden søndag morgen.

Nu skal jeg bare sove resten af weekenden (nåh ja, og så arbejde).

Mandag tager jeg til Kbh. til IBMmøde, men så står den også på hverdag igen.

Dagen i dag har jeg brugt i selskab med Martin Fowler og en masse andre kloge mennesker. Jeg havde ovenikøbet æren af at sidde mindre end en meter fra Martin under en TDD tutorial (forreste række selvfølgelig) - han er godt nok meget lidt køn, men utrolig interessant.

torsdag den 27. september 2007

Software-arkitektur som patterns

Det har været en hård dag i godt selskab med Frank Buschmann og Kevlin Henney i en tutorial om "Pattern-Oriented Software Architecture", hvor jeg har lært en masse om patterns, sekvenser af patterns, hvordan patterns ikke modvirker innovation, hvordan arkitektur passer ind i agile udviklingsmetoder og en helt masse andet.

Jeg er ikke nødvendigvis enig med Kevlin og Frank i alt hvad de siger, da jeg er grundlæggende skeptisk overfor patterns-konceptet, men jeg har stadig lært noget og er blevet underholdt undervejs.

Jeg fik desværre lidt for lidt søvn i nat, så det var hårdt at se frisk ud på forreste række i auditoriet og jeg var lidt ked af at jeg ikke var helt på toppen, men jeg tror nu jeg fik det meste med. Og så sov jeg i 4 timer, da jeg kom hjem.

I morgen står den på Test-Driven Development med Martin Fowler og Erik Dornenburg og Scrum and XP from the Trenches. Det bliver hårdt, men det er også derfor at jeg ikke er på TK til bestyrelsesmøde i aften, selv om jeg meget gerne vil se den nye bestyrelse i aktion.

JAOO-opsummering

Jeg har lige skrevet et indlæg på version2, som opsummering af de sidste 3 dage. Dagene er generelt gået alt for hurtigt, men der er jo heldigvis også tutorials de næste to dage.

I aften var der også generalforsamling i vores festforening og TK har fået ny bestyrelse. Tillykke til dem. Jeg var lidt ked af at jeg ikke kunne deltage lidt længere, men jeg skulle hjem og skrive.

Og nu vil jeg i seng - skal op om 6 timer.

tirsdag den 25. september 2007

JAOO - Erik Meijer

Jeg sidder lige nu til Keynote på JAOO med Erik Meijer (som iøvrigt er en megasej nørd) og undrer mig over at han har den samme t-shirt på som igår og som på billedet på JAOOhjemmesiden.

Gad vide hvor mange kopier han har af den t-shirt - især om han har mere end 1.

mandag den 24. september 2007

Jeg blogger på JAOO-bloggen

For tiden blogger jeg på JAOO-bloggen på version2.

Det er lidt hårdt at få tid til mens man er på konferencen, men jeg forsøger at skrive flere gange dagligt.

Tjener, der er en flue i min drink

"Ja frøken, han er en værre fulderik."

Det var et lige så uengageret svar jeg fik fra Cafe Viggo i aftes ("nå, så får du en ny"), da jeg havde købt en pina colada til 80 kr og fandt en flue i den efter 3 slurke.

Klamt.

søndag den 23. september 2007

Første dag på JAOO

Jeg overlevede første dag på JAOO!!!

Endda med en mild udgave af tømmermænd efter gymnasieklassekomsammen igår.

Og så fik vi afsluttet dagen med maner. Middag på Cafe Viggo med en masse JAOOnørder inklusiv et par af mine version2blogger kollegaer.