torsdag den 31. maj 2007

Golfen skal sælges...

Så skal vores bil sælges - vi har sat den på den blå avis, og nu håber vi så bare at vi kan konkurrere med de andre tilbud.

Jeg synes faktisk at vi har sat den lidt for lavt, men jeg ved heller ikke så meget om biler. Vi har i hvert fald været glade for den, men nu skal vi have en ny.

Copyright!

En af mine venner skrev om denne film på sin private blog.

Den fortæller om Copyright og fair use, og den er lidt sød.



Hvis emnet interesserer dig kan du læse denne tråd på version2.

onsdag den 30. maj 2007

Sommerferie!!!!

I dag var jeg til eksamen i PPSE1.

Det gik helt fantastisk og nu har jeg ovenikøbet næsten 3 måneders ferie. Når jeg siger ferie mener jeg selvfølgelig, at jeg skal arbejde - jeg har jo 3 jobs ved siden af mit studie eller rettere, det har jeg snart, fordi jeg er ikke begyndt hos version2 endnu. Jeg glæder mig!

mandag den 28. maj 2007

Skønhed eller ej? 2

Jeg har før skrevet om hvad Photoshop har af indvirkning på skønhedsidealet og nu har jeg så fundet endnu en film om "slankekure" og andre forbedringer, man lige kan smide ind over billedet af kæresten ;-).

fredag den 25. maj 2007

IT-arkitekt

Jeg fandt denne video på YouTube om it-arkitekter.

6000 siders OOXML spec

Ville du give dig i kast med at implementere en specifikation på 6000 sider? Og ville du stå indenfor at den blev overholdt i alle detaljer? Billedet siger det hele - det er 6 1000-siders bind, som udgør OOXML-specifikationen.

Og så siger de, at det ikke er et godt argument i dokumentformatdiskussionen, at der er forskel på 600-700 sider, som ODF-spec'en fylder, og en specifikation på 6000 sider, nemlig Microsofts OOXML.

Det er endda bare et ud af mange argumenter for at vælge ODF til standarden for dokumentudveksling i det offentlige.

Min første iGoogle-gadget

Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, så er jeg afhængig af iGoogle.

Nu har jeg så også fundet ud af hvor nemt det er at lave sine egne Google Gadgets.

Efter 5 minutter havde jeg lavet min første Google Gadget og tilføjet den til min egen iGoogleside (Det er den første på siden og ja, den er ret basal, men du kan nok se pointen alligevel).



Derudover har Google gjort det nemt at få sine feeds som gadgets og at lade andre få adgang til feedsne fra deres iGoogle side. Som du kan se ude i sidebaren har jeg tilføjet muligheden for at tilføje mit blogfeed til din egen iGoogleside eller til din Google Reader. Bare tryk på Googleknappen :-). Hvis du selv vil tilføje sådan en knap til din side, kan du få koden her.

torsdag den 24. maj 2007

Studierabat på restauranter i Århus

Efter et besøg på en mexikansk restaurant, Mi Casita, her i Århus opdagede jeg at den havde studierabat (jeg tror det var 15 %).

Desværre havde jeg ikke mit studiekort med, men det husker jeg næste gang og tippet er hermed givet videre.

Den eneste "restaurant" i Århus som jeg ellers har hørt om studierabat hos er Burger King, som opgraderer din menu, hvis du viser studiekort (og måske også indskrivningsbekræftelse). Den mulighed bruger jeg nu ikke - jeg kommer faktisk aldrig på Burger King, og hvis jeg gjorde, så kunne jeg ikke spise en super-sizet menu alligevel og har ikke lyst efter at have set "dokumentaren" "Supersize me".

Jeg gad godt vide om der er andre spisesteder her i Århus, som har studierabat.

mandag den 21. maj 2007

Du ved at du er nørd når...

Jeg faldt lige over denne liste på femalenerd.dk (Anne-Sofie Nielsens side).
Titlen er "You know you are a nerd..."

Mine favorit eksempler fra siden er:

- You know you are a nerd when asked to give your address, you don't think twice before rattling off your e-mail address instead of your postal address.

- You know you are a nerd when the TV stopped working a month ago and you didn't notice.

- You know you are a nerd when your dog has his own homepage.

- You know you are a nerd when you didn't know what your boy/girlfriend looked like until he/she sent you a pic.

- You know you are a nerd when you can find the tilde (~) key without looking down.

- You know you are a nerd when you respond to "get a life!" with "what's the URL?"

- You know you are a nerd when you leave a hotel early in the morning, and you walk up to the receptionist and say: "good morning, I would like to logout".

- You know you are a nerd when you look at new computers like they were fast cars...
(Oh man look at that: A pentum II 300MHZ with 128MB of ram... man that baby humms...)

- You know you are a nerd when people ask you your favourite colour and you answer "#fce503"

- You know you are a nerd when you'd rather have more dots per inch than miles pr. gallon.

- You know you are a nerd when someone you don't know calls an IDIOT a nerd and you stop to explain to them what a nerd REALLY is.

- You know you are a nerd when you're sleeping, then wake up to find one of your friends laughing at you. You then ask why, and they say that you were typing in your dreams and mumbling something about C++.

- You know you are a nerd when tech support calls you for help.

- You know you are a nerd when your tombstone reads 'Connection terminated: System has stopped responding.'

- You know you are a nerd when in the morning you go to your computer before you go to the bathroom.

- You know you are a nerd when you have a list of ways you can tell if you are a nerd.

Ud fra egen erfaring kan jeg også umiddelbart komme på denne her:

Du ved, at du er nørd, når du har mere end 3 computere pr. beboer i din lejlighed.

søndag den 20. maj 2007

Donkey Kong

Så er det tid til Donkey Kong nostalgi - desværre kan jeg ikke sætte spillet direkte ind i denne side, fordi spillet kører i uendelig løkke og det bliver lidt træls at høre på i længden :-). Tro mig - jeg prøvede.

Du kan istedet finde spillet her.

Eksamenstid

Nu er det så igen tid til stress, genlæsning af materiale, revurdering af projektbeslutninger og lige at træde et skridt tilbage og kigge på hvad man egentligt har lært og opnået i de sidste 7 uger.

Det er eksamenstid og jeg har heldigvis kun en eksamen, nemlig eksamen i kurset PPSE1 (Praktisk projekt i softwareudvikling 1). Kurset har været et af de mest praktisk orienterede kurser jeg har haft på universitetet, men det har været et godt kursus og jeg har helt sikkert lært ting, som jeg kan bruge i "den virkelige verden".

Eksamen ligger d. 30 maj og derefter har jeg så "sommerferie" i juni, juli og august - en ferie, som jeg selvfølgelig skal bruge på at arbejde på alle mine 3 jobs og så kulminerer sommerferien i vores tur til New York i slutningen af august.

lørdag den 19. maj 2007

Gold miner - Las Vegas.

Her kan du også spille Gold miner.

Denne udgave af Gold miner er ikke lige så god som den jeg har her på siden, men det er en udemærket afveksling.

IBM tegneserie

Jeg fandt lige denne her:



Det er på ingen måde et korrekt billede af at arbejde hos IBM - i hvert fald ikke som jeg har oplevet det, men den er nu sjov.

Ferie i "the big apple"

Jeg har helt ondt i maven af at planlægge vores tur til New York i august - jeg glæder mig så meget!!

Vi har desuden bestemt os for at tage en luksus-endagstur til Niagara Falls med fly. Det gælder jo om at få set så meget som muligt, når man nu har haft besværet med at tage helt til USA.

På Manhatten har jeg jo Poul som guide fordi han har været der en del gange efterhånden. Han skal vise mig nogle af de restauranter, som han har snakket meget om og Liberty Island, Battery Park, Brooklyn Bridge, Soho, Rockefeller Center, Central Park, China Town, Little Italy, et Broadway show, Grand Central Station, Ground Zero, Wallstreet, Empire State Building, restauranten på Mariott Hotel (Times Square) og en helt masse andet. Phew - og vi skal nå det hele på 10 dage.

Majfest i matematisk kantine

Så er det blevet tid til årets sidste fest arrangeret af TÅGEKAMMERET. Det sker d. 25 maj i matematisk kantine. Det bedste ved majfesterne er helt sikkert revyen, som jeg kan anbefale til alle nørder (den er dog ret nørdet, så jeg anbefaler den ikke til ikke naturvidenskabelige folk).

Festen er for både dataloger, matematikere, nanofolk, fysikere og mat-øk, så der kommer rent faktisk piger - hvilket ikke helt stemmer overens med denne vision:

Kommentarer?

Forleden da jeg var på vej til bussen, mødte jeg nogle dataloger, som mundtligt klagede over at min side ikke virkede med deres konfiguration.

Som det nok er tydeligt for mange, så validerer dette site ikke som HTML, og min eneste undskyldning for det er at jeg bruger en template fra Google blogger, hvor mange af de ting der ikke validerer er gemt væk i noget script og umuligt at komme til.

Når det så er sagt, så vil jeg stadig gerne høre fejlrapporter fra dem der kommer forbi min blog. Dette er hermed en invitation til at efterlade en kommentar med forslag til forbedringer til bloggen :-). Jeg vil endda overveje at skifte template, hvis der er nok, som klager over den nuværende (og nej, det er ikke nok, at du ikke kan lide farven - den har sentimentale grunde).

Natur i teltet

Som jeg før har nævnt, så har jeg ret travlt for tiden.

Det betyder at jeg er nødt til at sige nej til nogle af de gode tilbud jeg får - i dag var det et jobtilbud fra "Natur i teltet" det gik ud over.

Jeg kan desværre ikke tage jobbet, men det mindste jeg så kan gøre er at give Natur i teltet lidt reklame:

Natur i teltet går ganske simpelt ud på at formidle naturvidenskab til børn ved at stille et telt op i festugen og vise nogle af de spændende ting vi arbejder med. Datalogi har tidligere stillet op med et "blue room", hvor man kunne lege med en usynlighedskappe ligesom Harry Potter og vi har stillet med et brætspil, der også havde en virtuel dimension med legomænd, der kæmpede mod hinanden virtuelt, når fysiske brikker blev sat sammen.

Jeg håber meget, at det bliver en succes igen i år, så vi kan få flere børn overbevist om, at naturvidenskab er sjovt.

fredag den 18. maj 2007

Findes der kvindelige dataloger?

Efter globaliseringsforedraget stod nogen af de ansatte på universitetet og snakkede med min chef Kim Østrup fra IBM.

De snakkede om løst og fast, men især om hvad der er galt, siden vi ikke kan rekruttere nye studerende til datalogiuddannelsen.

Jeg lyttede ind på samtalen og bidrog, hvor jeg kunne. Jeg synes denne del af samtalen var ret sjov at stå der og opleve:

Kim Østrup:
Jamen, hvor mange piger har I?

Professor Mogens Nielsen:
0 % - vi har ingen.


Og så kiggede de på mig - det var lidt svært at holde masken. Nu har jeg faktisk en af mine professorers ord for at jeg ikke eksisterer :-). (Mogens er helt klart en af de bedste undervisere jeg har haft - på den lidt forvirrende måde, men helt genial)

Digg

Min "svigerfar" fortalte mig forleden at internettet er ved at drukne i information og vil gøre sig selv ubrugeligt, fordi man aldrig kan finde, hvad man skal bruge.

Jeg kan godt se hvordan det kan være svært for en der ikke er trænet i at søge på nettet at finde brugbare ting. Jeg viste ham wikipedia.org og så håber jeg han kommer lidt videre i sin "quest for knowledge".

Der er ingen tvivl om at der findes megen information på nettet og at det bliver sværere og sværere at finde det man søger i en fart fordi ikke alt informationen har en kvalitet man kan bruge.

Man har altså brug for en kvalitetsvurdering af hjemmesider som sorteringsmekanisme og hvordan gør man det bedst? Communities kan hjælpe en med at vurdere indholdet af en hjemmeside, så man kan vide om det er brugbart materiale.

Digg er et af disse "web 2.0" sociale websites. Det hele går ud på at lave et community der deler de nyheder de har fundet på nettet og som så stemmer om hvilket indhold, der er spændende.

Mange websites har endda indbygget en knap på deres sider, hvor der står "digg this". Hvis siden er blevet "digget" før tilføjer du så din stemme til siden og hvis ikke, bliver du bedt om at udfylde en beskrivelse og kategorisering af siden, som folk så kan stemme på.

Jeg har flere iGoogle widgets som viser hvilke nyheder/podcasts/videoer der har størst popularitet på Digg i øjeblikket. Informationen er opdelt i kategorier som "programming", "science" og "technology" og indenfor disse kan man så se hvilke ting "diggere" har kunnet lide. For mig er det en god måde at holde mig opdateret med hvad der sker i øjeblikket indenfor teknologi og den slags fordi man får overskrifterne på de mest populære ting lige på ens egen iGoogle.

Det gode ved Digg er også at man under sin profil kan se hvilke ting man har "digget" og det er jo både en måde at huske de gode ting og samtidig gode data, som der er mange anvendelsesmuligheder for. Jeg nævner i flæng: del dine nyheder med vennerne, en anbefal funktion hvor du kan se indlæg som andre du har interessefællesskab med har digget (ligesom på amazon), skab et feed med dine ynglingsting, hold øje med de mest populære sider og så videre. Jeg tror på at nettet i fremtiden kommer til at placere megen værdi på nøglebrugere, som er meningsdannere for hele communities.

Noget brugbart som jeg har fundet på Digg er Brian Shalers "Digg map", hvor man dynamisk kan se hvad folk digger lige nu. Ved at klikke på diggikonerne kan man se oplysninger om det der bliver digget. Det er så også en måde at finde de obskure ting som folk også digger. Mens jeg skrev dette indlæg fandt jeg denne video gennem Digg.

Digg er generelt en måde at få mere kvalitet ud af den tid man er online, men det giver også mulighed for bare at fordrive tiden.

torsdag den 17. maj 2007

Alice.org - programmering for børn og unge


LÆR DINE BØRN AT PROGRAMMERE - ELLER ANDRES BØRN!

Carnegie Mellon har udviklet et værktøj, Alice, til at lære børn og unge object-orienteret programmering ved hjælp af en virtuel 3d verden.

Det der er spændende ved dette værktøj i forhold til de andre der forsøger det samme er at Carnegie Mellon har startet et samarbejde med EA for at integrere de kendte "the Sims"-figurer i programmet. Dette forbedrer grafikken i den virtuelle verden meget og giver en genkendelighed overfor børn og unge. Desværre er projektet ikke færdigt endnu.

Min egen erfaring med Alice er at man meget hurtigt kan programmere små sekvenser, som er meget sjove. Det er ren leg for os som kan programmere i forvejen, men min kollega fra IBM fortæller mig at børn og unge kan blive ligeså grebet af at programmere i Alice, som vi andre kan af at programmere generelt. Hun fortalte endda at det var svært at få dem til at holde frokostpause, fordi de lige skulle være færdige med at programmere et eller andet.
Fantastisk.

tirsdag den 15. maj 2007

LINQ - Microsoft gør noget godt!

Jeg har aldrig kodet med .NETframeworket, men der er en ting på vej, som kunne give mig lyst til det.

LINQ (Language Integrated Query) bliver efter planen released med C# 3.0.

Jeg har fundet en video hvor LINQ bliver demonstreret med ASP.NET i Visual studio - du kan se den her.

LINQ introducerer SQLlignende queries som native syntax i .NETsprogene og disse generelle queries kan så bruges til at forespørge på forskellige resourcer som f.eks. XML, en relationel database, et array eller en helt masse andet. Det kan ikke blive stærkere! Nu kan man så ændre hele sit persistente lag uden at queries skal omdesignes.

Når så NHibernate har LINQunderstøttelse til queries bliver det et superstærkt værktøj - som de skriver på deres hjemmeside:
The query options - NHibernate addresses both sides of the problem; not only how to get objects into the database, but also how to get them out again.


Hvis du gerne vil vide mere om LINQs sammenhæng med SQL, kan du kigge her.

Generelt er Scott Guthries blog et godt udgangspunkt til at finde LINQ resourcer - hvis man da ikke foretrækker Wikipedias syn på emnet.

Globaliseringsforedrag overstået

Jeg er helt ør efter en hård dag med forberedelse og afvikling af Globaliseringsforedraget med Kim Østrup.

Nu er det overstået og min del af arbejdet forløb uden problemer. Bare lidt synd at vi ikke kunne fylde det store auditorium i it-huset - Kims foredrag var helt sikkert det værd, hvilket også var den generelle holdning fra dem der dukkede op til foredraget.

Efter foredraget havde jeg arrangeret en lille snack med hvidvin, sodavand, frugt, chips og dip og jeg havde fået købt alt for meget. I fremtiden er jeg nødt til at indføre tilmelding til IBMs arrangementer, så jeg bedre kan afpasse det. Jeg er bare lidt bange for at det vil afskrække nogen fra at dukke op, hvis de pludselig finder ud af det i sidste øjeblik - og det er jo ikke meningen.

torsdag den 10. maj 2007

Kim Østrup

Siden 2004 har jeg arbejdet for Kim Østrup i IBM og selvom jobbet i sig selv er spændende, så er samarbejdet med Kim helt klart den største grund til, at jeg bliver hos IBM. Han er virkelig inspirerende.

Jeg googlede ham og fandt disse to artikler på computerworld:
En om hans tilnavn som IBMs udenrigsminister og en mere dybdegående artikel om Kims karriere.

Se hans job gad jeg godt have :-).

Jeg glæder mig vildt meget til at han kommer forbi Århus Universitet på tirsdag og snakke om globalisering.

Fra Youtube er her et bidrag til Globaliseringsdebatten:


Shift Happens!

87 A3 85 B1 77 27 13 C5 51 D0 C3 A8 F1 FC B6 63

Så har jeg erhvervet mig mit eget heltal (efter al den ballade på Digg):

87 A3 85 B1 77 27 13 C5 51 D0 C3 A8 F1 FC B6 63


Og det er copyrighted!

og som den perfekte mors dags gave:
22 8C 4C 97 D4 A4 75 04 B9 58 C3 AE 7F BC A3 EC


Det bliver hun da glad for :-).

tirsdag den 8. maj 2007

Prisen for åbne standarder

version2 i øjeblikket diskuteres der heftigt en udregning lavet af Rambøll der siger at det vil være dyrere at indføre ODF end at indføre 2 standarder for dokumenter dvs. ODF og OOXML.

Der beregnes en konverteringsudgift ved at den brugte kontorpakke ikke understøtter ODF, men er det ikke en utroværdig præmis at Microsoft ikke vil understøtte ODF med deres kontorpakke, hvis den danske regering vælger ODF som eneste format? Og hvis de gør, skal vi så ikke gøre oprør mod at et enkelt firma holder vores dokumenter som gidsel?

Denne konvertering sjusses til at tage 10 minutter, hvilket giver et samlet tal på 180 millioner kr. som udgift ved at vælge ODF - hvis det tager 8 minutter vil udgiften kun være 148 millioner. Og hvad nu hvis det går hurtigere?

Det der virkelig undrer mig er at rapporten påstår at det er billigere at vælge både ODF og OOXML - hvordan i alverden kan det være billigere at understøtte 2 formater end 1?

Er der ikke nogen der vil forklare mig det? - den slags rapporter får mig til at føle mig meget dum, fordi den går imod min sunde fornuft.

Sommerferie - i New York

Så fik vi endelig taget os sammen til at købe årets sommerferie.

Vi skal til New York i år i 10 dage i august og jeg glæder mig vildt meget. Jeg har aldrig været i New York, mens Poul har været der mange gange, da han arbejdede for Lego. Han var der bl.a. d. 11 september 2001 - og det var en ubehagelig oplevelse for os begge, men det er en anden historie.

Nu skal vi så over og se Manhatten sammen, og vi skal bo næsten på Times Square!

Teknisk sammenligning af ODF og OOXML

TODO: jeg skal have læst hele dette dokument med en sammenligning af ODF og OOXML.

Umiddelbart ser det rigtigt interessant ud efter en skimning af emnerne, men jeg har ikke fået chekket kilden endnu. Hvis man ellers kan regne med resultaterne, så synes jeg dog at afsnittet om "An example of the XML differences between ODF and OOXML word processing files", ser rigtigt interessant ud - ODFudgaven er langt mere overskuelig end OOXMLversionen af samme dokument.

Spoiler warning!
Jeg vil lige give et uddrag af konklusionen:
Først en evaluering af ODF:
"ODF was created using existing standards with this interoperability in mind, using long public consultation and design periods to achieve this. The benefits of this are evident when examining the resulting formats themselves."

Derefter en evaluering af OOXML:
"OOXML was designed by a single vendor, Microsoft, with no extensive public consultation or design input. It was largely designed to co-exist with their legacy formats using their own products. The design of the specification is such that could happen if their own legacy closed binary formats were simply “XML”ised – that is binary encodings simply converted to arbitrary XML tags."

Så tager vi fat på det evige spørgsmål om ODF kan udtrykke det samme som OOXML - her siger konklusionen:
"Upon examining the formats it is difficult to ascertain any technical reason why Microsoft Office documents cannot be saved and interchanged using ODF with one hundred percent reliability. ODF has the features that will deal with all Microsoft Office's quirks, even ones like “footnoteLayoutLikeWW8”. However, OOXML in its current state cannot handle any applications except Microsoft Office."

Der er flere gode argumenter herunder en liste af steder hvor OOXML modsiger sig selv og eksisterende standarder og over hvor OOXML bygger på ikke-standard ting.
Du kan finde sammenligningen i pdf-format lige her.

Dagens citat

Dette er et citat som efter sigende er af Linus Torvalds:
A computer is like air conditioning: it becomes useless when you open windows.

mandag den 7. maj 2007

Hvilket OS er du?

Hvis du er i tvivl, så kan du jo prøve denne test.

Jeg fik dette resultat:


Jeg er afhængig af iGoogle

Jeg kan ikke leve uden min iGoogle!

Google har nu gjort det muligt at tilpasse sin Google søgeside med skins og forskellige widgets som f.eks. previews af Google Reader, hotmail, gmail, din Google notebook, forskellige feeds, Google analytics og meget andet. Derudover kan du få todo-lister, nedtælling til dato, tegneserier, spil, en vægt-tracker, domænespecifikke søgemaskiner og utroligt meget andet.

Det er utroligt simpelt at tilføje widgets til sin side - bare tryk på "add stuff"/"tilføj ting" (jeg bruger som regel Google.com, men det er også muligt på Google.dk) og søg på det du mangler. Når du finder noget interessant er det så simpelt som at trykke på en knap at tilføje den widget til din side. Billedet i denne post er faktisk et snapshot af min egen iGoogle - tryk på billedet for en stor udgave :-).

I sidste uge måtte jeg indse at jeg er blevet afhængig af min iGoogle. En dag da jeg loggede ind var siden væk! Jeg var helt panisk - mine Internetvaner udspringer hver dag af hvilke widgets jeg har samlet på min iGoogleside. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og måtte manuelt finde min feedreader, mailsider og så videre og chekke hvad der var nyt. Alt for besværligt. Heldigvis kom siden igen næste dag - pyh ha :-).

Du kan også læse hvad ComON har at sige om iGoogle.

Microsofts definition af en åben standard - OOXML er ikke åben

Det er jo ikke en nyhed, men selv efter Microsofts standarder, så er OOXML vist ikke en åben standard...

Microsoft definerede i 2003 hvad de mente en åben standard er (se dette dokument fundet af Stephen Walli på Microsoft.com) og de understregede vigtigheden af at en standard var helt åben.

Her et et uddrag af dokumentet under punktet "open standard defined":
(1) it is developed and/or maintained or approved/ratified by consensus, in a market-driven process that is open to all qualified participants,

(3) it is vendor and product neutral (i.e., open standards are not tied to the products or services of any particular vendor, and implementation of the standard is not limited to particular hardware or software products)

For mig lyder det ikke helt som OOXML, men det er måske bare mig?

Konfirmation

I dag blev min yngste lillebror, Jakob, konfirmeret.

Det var en stor dag for ham og selvom han ikke kan li' at være midtpunkt, så gjorde det vist ikke så ondt, som han frygtede.

Og gaverne var endnu bedre end han turde håbe på - det hjælper jo også lidt :-).

fredag den 4. maj 2007

Cola Light og Mentos

Hehe - Cola Light er godt, bare ikke sammen med Mentos.



Fed effekt.

Mariospil nummer 2!

Fantastisk mariosang!

Mario spiller guitar til "We're not gonna take it":



Mario-nostalgi! Jeg elsker den guitarsolo, Mario!

torsdag den 3. maj 2007

Rosslynkapellets hemmelige musik

En musiker og en kodebryder mener at have fundet et musikstykke indkodet i dekorationer der findes i Rosslynkapellet. Du kender sikkert Rosslynkapellet fra Dan Browns roman "Da Vinci Mysteriet" eller fra filmatiseringen af denne, og der er noget mystisk over dette kapel.

På YouTube har jeg fundet en video, hvor de forklarer sammenhængen mellem de geometriske mønstre fundet i kapellet og lyden, som de mener de repræsenterer. Ganske interessant, men det kan du jo selv dømme.

Online backup

Siden et indbrud på universitetet, hvor en god veninde fik stjålet sin bærbare computer, har jeg haft fokus på backup af mine filer.

Det bliver selvfølgelig endnu vigtigere, når jeg skal til at skrive speciale - det er ikke mange år siden at der var et diskcrash på DAIMI, hvorefter man fandt ud af at backupsystemet ikke havde virket i 2 måneder (dette er muligvis en vandrehistorie). Historien siger, at mange specialestuderende hev sig i håret og måtte til at genskabe de sidste måneders arbejde.

Heldigvis fandt jeg i dag en artikel omkring ONLINE krypteret backup, hvilket jo virker som den perfekte løsning. I dag er vi jo nået til en konfiguration hvor båndbredde og Internetudbredelse tillader at man bare uploader hver eneste fil man opretter og det hele sker automatisk. Perfekt. Firmaet er dansk og hedder SAVEME - og det koster omkring 20 - 110 kr. i måneden for 1-10 GB.

Jeg vil vædde på at dette firma ville ønske at de havde taget online backup.

Foredrag om globaliseringens effekt på it-branchen

Så har jeg fået endnu et foredrag til DAIMI.

Denne gang er det Kim Østrup (Vicedirektør i IBM Danmark), der kommer forbi Århus og det store auditorium i IT-huset den 15 maj 2007 kl. 16-18 og snakker om globaliseringens konsekvenser for IT-branchen.

Den officielle beskrivelse kommer her:
"Kim Østrup, vicedirektør for IBM, vil fortælle om it-industriens og IBMs transformation fra hardwareindustri til software- og serviceindustri, hvor forandringen illustrerer paradigmeskiftet fra industrisamfund til viden.

Kim Østrup vil derudover belyse de betydelige forandringer, der i øjeblikket finder sted i forbindelse med outsourcing af service, herunder it-service og forretningsprocesser.

Foredraget er gratis og åbent for alle."

Det er Alexandra Instituttet, som arrangerer dette foredrag.

Kim er en af dem jeg arbejder sammen med i hverdagen og han er en af de mest inspirerende mennesker, jeg har mødt. Efter et møde med Kim er man helt rundt på gulvet og har fået arbejdsopgaver nok til hele måneden, for Kim er altid god til at få gode ideer og til at bygge videre, hvis man selv kommer med en ide.

Nu håber jeg så bare, at vi kan fylde det Store Auditorium, og at der især kommer en masse studerende. Jeg har selv hørt foredraget før, og det kan helt sikkert anbefales. Man lærer meget om hvilke tendenser der er og får et kvalificeret gæt på fremtiden.

1000 besøgende

I morges rundede jeg 1000 besøgende!!

Jeg har haft min blog siden 19. marts dvs. ca. 1 1/2 måned, men fik først en besøgstæller på d. 22 marts - dvs. jeg har en anden besøgstæller, men den har talt til 2240 besøg siden 19 marts, så der er stor forskel på hvordan de tæller. Jeg har oplevet besøg, som kun den ene af dem har talt med og det er ikke altid den samme tæller, som fanger dem. Den besøgstæller, som har talt til 1000 har dog et kriterie, om at man skal opholde sig på siden i et stykke tid, for at den tæller det som et besøg.

Det betyder dog ikke at jeg er mindre glad for at runde de 1000 - enhver lejlighed man kan finde til at drikke champagne på altanen i dette fantastiske solskin :-).

tirsdag den 1. maj 2007

Glade ord

I dag er der ikke et dagens ord, men mange...

Efter en gåtur i solskin i morges kom jeg til at tænke på hvor glad man bliver af sol. Og hvor positivt ordene solskin og solstråle lyder. Jeg har overvejet at få en plakat over mit skrivebord på kontoret med glade ord, som jeg ikke kan læse uden at smile. Det er f.eks. ordene: smuk, forår, glad, solskin, positiv, smil, fantastisk, solstråle, rosenknop, latter, solsikke, frejdig, sommer og legesyg.

Nu har jeg heldigvis denne posting på min blog, som jeg kan læse også på gråvejrsdage.

Husmødre og teknologi

Jeg har på baggrund af det indlæg jeg skrev i nat om BioTex kommet til at tænke lidt over de navne, som vi giver begreber i it-verdenen.

Vi elsker forkortelser (helst TBF'er), Akronymer (gerne rekursive), navne med X og underlige navne, som man kan illustrere med billeder fra en helt anden verden.

Jeg nævner i flæng: XML, SOA, SOAP, AJAX, WYSIWYG, XDUCE, XQuery, XACT, XPath, DOM, XJ, XLinq, Xlink, XBOX, JSP, JSF, RIFE, UDDI, REST, WSDL, CSS, SAX, URL, HTML, DTD, CPU og LAME.

Her vil jeg gerne fokusere på SOAP og AJAX fordi det er rengøringsmidler. Er der en trend igang hos it-folk om at tiltrække husmødre til branchen? Mit BioTex-forslag passer jo ganske godt til formålet. Derudover kan man tage fat på EASY, OMO, Vel, Neutral, Cillit Bang, Froggy, Shine og CLEAN. Jeg kan ikke lige komme på nogen med X i navnet - det ville ellers være brugbart.

Så kan det være vi kan få flere piger ind i it ;-).

Ren magi - en kvinde bliver rykket fra hinanden

Det er en skræmmende video:

10 punkts innovationstest fra Innovation Lab og "BIOTEX"





Jeg kan simpelthen ikke lade denne artikel fra Innovation Lab gå ukommenteret hen.

Det er en artikel om hvordan man kommer fra at sige innovation til rent faktisk at indføre innovation i forretningen og den har nogle modige påstande.

De 10 "råd", som Innovation Lab sætter op er:

1. Bliv aldrig færdig

2. Ansæt de forkerte

3. Glem forretningsmodellen

4. Forær tingene væk

5. Brug pengene på varm luft

6. Tænk ikke på fremtiden

7. Lyt ikke til ledelsesteorierne

8. Hav en uklar strategi

9. Opfind intet nyt

10. Del dine hemmeligheder

Disse 10 råd er begrundet i cases fra virkeligheden og Innovation Labs værdier.

Min umiddelbare reaktion er at ordet "innovation" kan være direkte farligt, hvis det er en begrundelse for at smide alt fornuft over bord, som Innovation Lab her opfordrer til (se punkt 3 i artiklen). Den sidste boble vi så i it-branchen kom netop af at der ikke var en meningsfyldt forretningside bag luftkastellerne og at holdningen alligevel var "bare invester i it - det kan ikke gå galt".

Det er rart at være i en branche, hvor der hersker en positiv stemning, hvor lønningerne er i rivende udvikling og hvor drømmejobbene hænger på træerne, men det er knapt så rart, når boblen brister.



Når det så er sagt, så er jeg fan af nytænkning - det skal bare have grobund i fornuft. Jeg har set lidt for mange udgaver af at forretningsfolk bare gentager tidens trend, som papegøjer, uden helt at vide hvad det indebærer.

Jeg har set konkrete eksempler indenfor "SOA" og "web 2.0". Jeg er fan af begge, men ikke betingelsesløst - man skal altid reflektere over sine løsninger, som enhver god datalog ville sige.

Et af mine yndlingseksempler er at folk bruger protokollen SOAP, når alt hvad de har brug for er XML over HTTP, men det tænker de ikke over. Måske er der også en hvis værdi indenfor forretningen i at kunne sige, at man bruger SOAP, fordi det er buzz, men hvis SOAP kun tilføjer kompleksitet til løsningen uden at give noget igen, så er det da fjollet.

Vi må opfinde et buzzword for XML over HTTP - Jeg foreslår "BIOTEX" : "buzzword in open technology exploiting XML", så får AJAX ikke alt reklamen og det lyder lidt sejere at vælge den simple "XML over HTTP"-løsning. At BIOTEX så bliver en delkomponent i AJAX, tjaaa....

Bemærk at jeg brugte ordet "open" - det er jo så moderne - også til løsninger, som ikke er åbne.

Nå, men det var en omvej - tilbage til Innovation Lab artiklen.

Jeg vil tilslutte mig de fleste af artiklens gode råd - nogle dog med visse forbehold:

1. Bliv aldrig færdig
Det er rigtigt at der kan vindes en del i altid at videreudvikle et produkt og de fleste online-baserede løsninger har jo netop den fordel. Jeg tænker umiddelbart World of Warcraft fra Blizzard, som har en fantastisk forretning kørende, hvor de videreudvikler på et spil, som har flere millioner brugere hele tiden. Jeg har selv været afhængig af WOW, men stoppede fordi det tog for meget af min tid.

2. Ansæt de "forkerte"
Ansæt nogen som kan give dig et andet perspektiv end de 20 mand du allerede har siddende i afdelingen - jeg kunne ikke være mere enig. Om det så er kvinder eller etniske minoriteter, så skal vi bare indse at vi ikke udvikler software kun til hvide mænd og dermed skal der andre synsvinkler hen over.

Det samme gælder forskellige uddannelser - en afdeling kan måske nok have den samme dårlige humor, hvis den kun har dataloger ansat, men måske kunne nogle af dens løsninger blive bedre ved at få en datamatiker til at kigge på den - eller en ingeniør. (Jeg har en datamatikerkæreste, som jeg får meget ud af at diskutere fagligt med.)

Vi er alle delvist "hjernevaskede" med de værdier, som vores uddannelsesinstitution, opdragelse og omgivelser har påvirket os med og et par friske øjne er meget værd.

4. Forær tingene væk
De traditionelle forretningsmodeller skal gentænkes - man skal efter min mening ikke glemme forretningsmodellen (punkt 3 på listen), men man skal tænke over hvordan man kan tjene penge ved at forære ting væk. Det er rigtigt at der er nogen der har været så heldige at deres gratistjeneste pludseligt fik en forretningsmodel ind fra højre, men det er nu engang undtagelserne.

Jeg er delvist enig i punkt 5. Brug pengene på varm luft.
Man skal nogen gange sætte mål og midler efter luftige ideer, men det skal være undtagelsen og ikke reglen. Man skal have 10-20 % projekter, som man kan tåle går i vasken, men som samtidig har potentialet til at blive en stor succes.

Jeg er også delvist enig i punkt 6. Tænk ikke på fremtiden.
Vi kender jo parolen fra agile udviklingsmetoder - du skal ikke designe til fremtidig brug men til det nuværende brug. Det koster for meget at forsøge at spå om fremtiden, hvis man tager fejl, end det gør at redesigne en løsning, når behovet opstår. Man kan alligevel ikke spå og så er man ikke åben for nye muligheder, hvis man kun vil udvide med de ting man har forudset.

Til gengæld er der i forretning også en dag i morgen, og hvis du har brugt hele dit budget i dag eller har udbrændt dine medarbejdere på gårsdagens arbejde, så står du dårligt.

7. Lyt ikke til ledelsesteorierne.

Jeg kan ikke så mange ledelsesteorier, men jeg kan forestille mig at det er ligesom med så mange andre ting: "når du mestrer reglerne, så kan du bryde dem". Først når du har forståelse for ledelse generelt f.eks. ud fra de eksisterende ledelsesteorier, så kan du se sammenhængene og genvejene. Der er altså en vigtig præmis for dette råd. Generelt har det altid været min holdning at man skal sætte sig eget præg på sine projekter og reflektere over hvorfor tingene er som de er. Cogito ergo sum.

8. Hav en uklar strategi.

I mit arbejde er en af de vigtigste funktioner at se mulighederne i øjeblikket og udnytte dem. For IBM kan jeg se at der er kommet fokus på Eclipse på Århus Universitet blandt de studerende og derfor arbejder jeg på at få et Eclipseforedrag til Århus. Derudover er der for tiden meget fokus på spillekonsoller, og der kan Jasper Juhls "Playstation 3 bliver til supercomputer"-foredrag bruges. Alt min kreativitet ville blive nedkæmpet, hvis jeg skulle følge den plan jeg lagde i januar. Planer er gode, fordi de får dig til at tænke over dine mål, men man skal være villig til at lade plan være plan og være spontan.

9. Opfind intet nyt.
Byg dine ideer på det eksisterende - bilen blev kun opfundet fordi der eksisterede hjul :-). Jeg er helt enig i at en opfindelse ikke nødvendigvis skal starte fra punkt nul, men gerne må bygge på det eksisterende, for hvis man ser på det, så er det de få, der får den revolutionerende ide og især i it-branchen kan man genopfinde mange ting - se bare AJAX. Det er ikke at koge suppe på gamle ben (hvilket jo ville være negativt), fordi suppebenene er lige så gode som nye.

Man kan til gengæld være innovativ i hvilke problemer man løser med eksisterende teknologi/systemer/grundideer og det er jo lidt dumt at genopfinde den dybe tallerken for at lave suppe :-).

10. Del alle dine hemmeligheder.
Hmmm - jeg er delvist enig - det hele skal være åbent. Og dog, patenter har stadig sin ret i sager som Lego, medicin, designermøbler og den slags. Nogen gange er den bedste og simpleste løsning, så billig og nem at efterligne, at den, der har brugt mange års forskning til at finde frem til det, er nødt til at beskytte det for at kunne få lidt igen for sit arbejde.

Og det skal kunne betale sig at lave et fornuftigt forarbejde selv og ikke bare at stjæle de andres ideer. Hmmm - farlig diskussion i softwareverdenen og ikke en jeg føler mig kompetent til at tage på nuværende tidspunkt.

Hov, det blev et langt indlæg - her er en kort opsummering:

- Innovation er måske farligt, men med omtanke skal det nok gå.
- BIOTEX er det nye buzzword for XML over HTTP "Buzzword in open technology exploiting XML".

Jeg er blevet bestjålet

Øv, øv, øv - der har været indbrud på universitetet.

Min veninde har haft indbrud på sit kontor og fik stjålet sin bærbare computer. Det er lige til at græde over det dataspild. Man har jo tendens til at samle hele sit liv på sin bærbare computer og når man så har haft den i 6 år...

Jeg har ved tanken straks lavet backup af min bærbare - ikke mindst fordi mit arbejde afhænger af at jeg kan komme til de data, jeg har på den.

Og for at det ikke skal være nok med at min veninde blev bestjålet, så havde hun for 506 kr. nykøbte varer stående på sit kontor til mig, som jeg havde købt gennem en fælles veninde. Jeg har lige fået en sms om at de også er stjålet. Øv, Øv, Øv.

Heldigvis havde de da ikke nået at få sentimentalværdi, og så er det jo ligesom at tabe en 500 kr. seddel på gaden - det er megaærgerligt, men det er bare penge. Mange penge, når man er på S.U., men ikke noget man ikke kan overleve.