mandag den 29. december 2008

Glædelig jul

Glædelig jul!

Jeg har haft en fantastisk jul - dog med en enkelt prøvelse fordi mine forældres internet er itu for tiden, så det var jul med onlineabstinenser.

Jeg har også fået et par sportsskader - fra at spille Wii overdrevet meget. Det er sjovt! Især Wii sports og Mariokart har været mine favoritter - men der skal snart findes nye, så hvis du kender nogle gode Wiispil, så vil jeg gerne høre om det.

Om nogle timer tager jeg sydpå til et sted udenfor rækkevidde, så min internetafhængighed burde snart være væk efter denne næsten kolde tyrker henover julen og nu et godt stykke ind i januar. Nu står den på sydens sol og varme resten af året. Godt nytår!

Vi ses i det nye år!

torsdag den 11. december 2008

Hvordan hjælper man Afrika?

Med påskønnelsen af at man selv har et fantastisk liv kommer også reflektionerne omkring hvad man kan gøre for dem som har været mindre heldige her i livet. Jeg synes selv jeg har været meget heldig og jeg vil godt give noget "held" videre.

I den ånd har jeg kigget på at blive sponser for et barn gennem børnefonden, men det er en alvorlig beslutning, som betyder at man binder sig til at give min. 200 kr. om måneden i de næste i hvert fald 10 år. Og det vil jeg gerne, men sådan som verdensøkonomien ser ud tøver jeg med at binde mig til faste udgifter - det være sig boligkøb, sponsorbarn og alt muligt andet.

Til gengæld har jeg så lyttet til min mand, som synes det var en god ide at støtte forretningsdrivende i Afrika - ikke på den traditionelle måde med et pengebidrag men med et lån. Et meget risikovilligt lån. Markedskræfter er en sjov størrelse, som jeg ikke tror på at man skal pille alt for meget ved med mindre man ved hvad man gør, så lånene virker som en fornuftig ikke-konkurrence-forvridende måde at støtte økonomien i nogle af verdens fattigste lande. Det er ikke noget jeg ved meget om, men ideen tiltaler mig indtil der er nogen der oplyser mig om at tingene forholder sig anderledes :-).

I dag har jeg så gennem siden MyC4.com lånt penge til 5 forskellige forretningsdrivende i Afrika og det dækker noget så forskelligt som landbrug, graviditetsklinikker, en skolebus, børnetøj og en madrasforretning.

Det virker fornuftigt - nu må vi se hvad der sker i den næste tid. Hvis pengene kommer igen, skal de selvfølgelig geninvesteres!

torsdag den 4. december 2008

DISCO-jul - elfyourself.com

Jeg skrev også om Elfyourself sidste år, men den er altså sød og lige til at komme i julestemning af.

Det er simpelt; upload et billede af dig selv - tilpas til nissekroppen og se den danse disco, charleston eller country. Du kan endda lave et julekort med hele familien - eller i hvert fald op til 5 familiemedlemmer. Det er også en ide som julegave til chefen, hvis I er færre end 5 ansatte.

Jeg fik lavet en dejlig juledisco-udgave af mig selv:

Send your own ElfYourself eCards

fredag den 28. november 2008

Snart jul - så her er min ønskeseddel

Jeg ved, jeg er lidt sent ude, men her er min ønskeseddel til dem der skal bruge den:

- Singstar Abba til playstation 2 (uden mikrofoner)
- Bog: Druknehuset af Maria Helleberg
- Bog: Uendelige verden af Ken Follett
- Bog: Brisingr af Christopher Paolini (På engelsk)
- Bog: The design of everyday things af Donald Norman
- Ole Henriksen produkt: Truth Serum-collagen booster
- Ole Henriksen produkt: Herbal day-anti-oxidant formula SPF 15
- Ole Henriksen produkt: Vitamin Plus Balancing creme
- Ole Henriksen produkt: Sheer Transformation-Renewing Creme
- Ole Henriksen produkt: Invigorating Night Gel-firming Treatment
- Ole Henriksen produkt: Fresh Lips-stimulating Lip treatment SPF 15
- evt. Wii fit, men spørg lige Poul om han synes det er en god ide
- abonnement på Basserne
- abonnement på iForm
- gode brætspil f.eks. Besserwisser eller flere spørgsmål til Trivial pursuit
- øreringe
- Juledug (rød, evt. m/diskret mønster)
- dobbeltdyne
- sengetøj til dobbeltdyne
- Strømbank se f.eks. Titan strømbank

Ehlers-Danlos i Bones

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om den sygdom som jeg blev diagnostiseret med for 11 år siden - Ehlers-Danlos Syndrom (EDS).

I en af kommentarerne til indlægget bemærker jeg at Ehlers-Danlos dukkede op i et afsnit af CSI: New York - og her til aften så jeg et afsnit af Bones, hvor ofret led af Ehlers-Danlos. Desværre led ofret også af andre sygdomme end Ehlers-Danlos, så afsnittet kan være lidt misvisende i forhold til at vise hvad Ehlers-Danlos er - f.eks. er OCD (Obsessive Compulsive Disorder) IKKE en del af Ehlers-Danlos Syndrom OG der findes mange udgaver af Ehlers-Danlos, så forvent ikke at få den store indsigt i hvad alle Ehlers-Danlos-folk oplever. Der er typisk meget store forskelle fra person til person.

søndag den 9. november 2008

Webarkitektur - REST

Jeg er fan af REST. REST er en måde at tænke arkitektur til blandt andet webservices og faktisk fandt jeg ud af for nyligt at et projekt jeg lavede for 2 år siden byggede på RESTprincipperne uden at jeg var klar over det, da jeg lavede det. REST virker åbenbart naturligt for mig og gjorde det allerede inden jeg vidste noget om det.

Faktisk har det at blogge gjort mig endnu gladere for REST, fordi man som blogger ofte gerne vil linke til resourcer og i REST har alle resourcer deres egen URI (ofte bare en URL) - et eksempel derpå er Twitter, hvor alle beskeder har deres egen seperate side, som man kan linke til. Fantastisk rart, når man blogger og lige vil henvise at en eller anden sagde noget på Twitter.

Sagt simpelt er REST en måde at transmittere data via HTTP. Man bruger HTTPmetoderne POST, GET, PUT, DELETE - og HTTP er tilstandsløs, så tilstand skal afspejles i resourcerne på serveren, der som nævnt har hver sin URI.

Hvis man har lyst til at læse den originale kilde til begrebet REST, så er det Roy Fieldings afhandling kapitel 5. Den er røget på min TO_READ-liste.

fredag den 24. oktober 2008

Apropos Lisp - kender du Clojure?

Clojure er en variant af Lisp, som jeg begynder at høre mere og mere om. Det er i familien af sprog som udnytter JVM'en som platform (ligesom Scala) og det er et dynamisk sprog. Clojurefilosofien sætter funktionel programmering over OO - en tendens jeg har set mange steder her på det sidste.

Det lyder som om jeg skal finde tid til at kigge på Clojure, så snart specialet er færdigt :-).

tirsdag den 21. oktober 2008

Gud bruger Lisp




I was taught assembler
in my second year of school.
It's kinda like construction work --
with a toothpick for a tool.
So when I made my senior year,
I threw my code away,
And learned the way to program
that I still prefer today.

Now, some folks on the Internet
put their faith in C++.
They swear that it's so powerful,
it's what God used for us.
And maybe it lets mortals dredge
their objects from the C.
But I think that explains
why only God can make a tree.

For God wrote in Lisp code
When he filled the leaves with green.
The fractal flowers and recursive roots:
The most lovely hack I've seen.
And when I ponder snowflakes,
never finding two the same,
I know God likes a language
with its own four-letter name.

Now, I've used a SUN under Unix,
so I've seen what C can hold.
I've surfed for Perls, found what Fortran's for,
Got that Java stuff down cold.
Though the chance that I'd write COBOL code
is a SNOBOL's chance in Hell.
And I basically hate hieroglyphs,
so I won't use APL.

Now, God must know all these languages,
and a few I haven't named.
But the Lord made sure, when each sparrow falls,
that its flesh will be reclaimed.
And the Lord could not count grains of sand
with a 32-bit word.
Who knows where we would go to
if Lisp weren't what he preferred?

And God wrote in Lisp code
Every creature great and small.
Don't search the disk drive for man.c,
When the listing's on the wall.
And when I watch the lightning burn
Unbelievers to a crisp,
I know God had six days to work,
So he wrote it all in Lisp.

Yes, God had a deadline.
So he wrote it all in Lisp.

onsdag den 17. september 2008

JAOO-bloggen skal have en makeover før JAOO - nogle ideer?

I næste uge står den på JAOO-bloggens makeover før JAOO. Bloggen er med vilje holdt meget simpel i designet, men lige under konferencen tror jeg at jeg vil lave lidt ekstra spas.

Jeg overvejer at integrere nogle twitterbeskeder i blogggen, så vi kan fortælle om ændringer og give korte oplysninger af den vej. Som sådan er det ikke vigtigt at det er twitter - det er bare et eksisterende værktøj, som Wordpress leger godt med og som kan give et RSS-feed.

Derudover skal jeg have leget lidt med grafikken - vi har godt nok en grafiker til den slags, men hun er travl med alt det trykte materiale til JAOO, så jeg vil forsøge mig på egen hånd. Sikkert ikke en god ide :-). På ønskelisten står en specialsyet RSS-abonneringsknap der ligner noget med JAOO-logoet. Vi må se hvad det bliver til.

Jeg vil meget gerne gøre bloggen mere læsevenlig, så man får lyst til at blive til lidt flere indlæg, men jeg har ikke så mange ideer - hvis du har noget, så vil jeg meget gerne høre om det. Du kan jo tage et kig på vores blog på: blog.jaoo.dk.

torsdag den 11. september 2008

JAOO fylder det hele

For tiden fylder JAOO det hele - eller det vil sige, jeg forsøger at få lidt specialeskrivning lavet om aftenen, men som regel er jeg så udmattet at jeg falder om lige efter arbejde eller bare ikke kan tænke på noget fagligt, når jeg kommer hjem.

Hvis ikke du har tilmeldt dig JAOO allerede, så er det på tide - der er altså kun 3 uger tilbage. Og hvis du har tilmeldt dig JAOO på grund af noget jeg har gjort, sagt eller skrevet, så smid mig en mail, så jeg kan give dig som reference. Så kan jeg nemlig vinde en iPhone :-).

JAOO har også sneget sig ind i mit version2-arbejde. For tiden skriver jeg også på version2 JAOO-blog. Der handler det om renæssancemænd og tilbud til studerende.

Triforks egen JAOO-blog kører også derudaf - den stod ellers lidt stille mens jeg var på bryllupsrejse, men nu myldrer det frem med gode historier og debatoplæg. Den sidste indlæg jeg har sat på handler om hvorvidt Javascript er ved at udvikle sig til en Ruby killer... Interessant. Hvis jeg skulle skrive det havde jeg nok ikke nøjes med at spekulere i om det var en Ruby killer, men både Java og C# havde stået for skud. Men det må blive en anden gang og det er nu også mest for at skabe røre i andedammen.

onsdag den 3. september 2008

mandag den 1. september 2008

Hjemme fra bryllupsrejse

Så er jeg netop kommet hjem fra bryllupsrejse på Rhodos - og selv om jeg ikke tog ret mange billeder, så kommer der nogle få her på bloggen.

Det var en meget anderledes tur end de andre ferier jeg har været på - vi forkælede os selv med et luksushotel med spa på værelset (som iøvrigt var i 2 etager) og privat pool et skridt ud af værelsesdøren. Bestemt meget passende for en bryllupsrejse, men det var svært at få tid til andet end at være på hotellet. Normalt ville jeg bruge meget tid på at undersøge området og museer i området, men hotellet kaldte for meget og vi brugte en enkelt dag i Rhodos by og resten af tiden på hotellet.

Men nu er vi hjemme igen og der skal fuld fart frem på specialet og arbejdet. !

torsdag den 21. august 2008

Specialebloggen flytter

Nu er jeg endelig fået flyttet min specialeblog over på det nye domæne omblogs.dk - istedet for mit gamle wordpress-domæne. Det er dybt nødvendigt at få flyttet bloggen for jeg skal snart til at lave et eksperiment på den, som kræver noget mere kontrol end den sandkasse, som wordpress.com tilbyder.

Det har taget sin tid, fordi jeg har haft så meget at se til med bryllup og meget snart også bryllupsrejse. Og jeg har stadig travlt. Det hele skal jo passes selv om jeg skriver speciale her i august - JAOO bloggen kører stadigvæk, version2 har lige re-lancheret sidste års JAOO-blog og jeg burde bidrage, men min hjerne er så dybt begravet i specialet, at jeg ikke kan tænke på særligt meget andet.

Det er en anelse hårdt at skrive speciale. Det er i høj grad arbejde, hvor man skal tænke kreativt, få noget hårdt arbejde fra hånden og man bliver dybt begravet i noget, som ikke ret mange forstår. Suk. Jeg kan til tider gribe mig selv i at glide ud af en hverdagssamtale med manden eller en af veninderne og indse, at jeg pludselig har hjernen indstillet på speciale i stedet for det jeg var i gang med. Jeg er lidt mere distræt end jeg plejer at være... Godt den snart står på bryllupsrejse. Ferie, ferie, ferie!

mandag den 11. august 2008

Bryllupsbilleder

Hele bryllupsdagen kører stadig rundt i hovedet og jeg kommer hele tiden i tanke om nye ting, der skete. Derfor vil jeg ikke skrive så meget, men her er i hvert fald lige et par billeder. Det var en perfekt bryllupsdag med både

godt vejr til vielsen:


God mad:






Og en glad brud:

tirsdag den 5. august 2008

Danske bank bliver berømt ved at klokke i det

Der er rigtig mange udviklere, som læser den daglige WTF og i dag var den særligt interessant for danskerne imellem dem. Danske Banks overtagelse af den finske Sampo Bank blev en fiasko, som er WTF værdig. Uviljen til at flytte en deadline førte til fiaskoen, som nu er internationalt kendt.

Du kan læse hele historien her på WTF.

En ikke ubetydelig del af mine studiekammerater er endt hos Danske Bank - gad vide hvordan de har det med bankens forhold til deadlines? Jeg har nok i hvert fald indset at der skal noget overtalelse til før jeg ville arbejde for Danske Bank.

fredag den 1. august 2008

Bryllupskuller

Alt handler om bryllup for tiden - af gode grunde for om en uge fra nu er jeg blevet gift! Vildt. Det er jeg da slet ikke gammel nok til :-).

Jeg har endnu ikke fået bryllupskuller. Jeg synes, vi har ganske godt styr på tingene og jeg har godt nok lidt kriller i maven, når jeg tænker på alt hvad der skal ske på fredag, men jeg er endnu ved mine fulde 5 - i hvert fald lige så meget som jeg plejer.

I onsdags holdt vi prøvemiddag på Norsminde kro og maden var fantastisk! Jeg er fuldstændig tryg ved at kokken dernede nok skal få os godt igennem den del af brylluppet. Maden var faktisk noget af det bedste jeg nogensinde havde smagt selv om jeg aldrig ville have troet at de forskellige dele passede sammen. Der skal nok være nogen der får nogle nye smagsoplevelser på dagen.

Tøjet er der også styr på - og jeg elsker min kjole! Den hentede vi også i onsdags og den passede heldigvis; den var ellers købt, så jeg lige skulle nå at tabe 3 kg - men det har jeg så også gjort.

Frisøren og jeg havde en prøvesession sidste fredag, og selv om vi blev enige om noget lidt utraditionelt, så er jeg også ganske tryg ved hendes evner.

Bandet og hyggepianisten skal vi lige have fat på igen for at få de sidste detaljer på plads, men dem har jeg hørt før og jeg var fuldstændig vild med dem. De hedder Hack Pack og de spillede til
TÅGEKAMMERETS 50 års jubilæum; J-50. Jeg dansede hele natten på meget ømme fødder.

Det dårlige er, at det eneste vi ikke har helt styr på er bryllupshjemmesiden, men det vigtigste er da kommet på. Vi har godt nok aldrig rigtig fået skrevet en ønskeseddel, men vi ønsker os jo heller ikke rigtigt noget... Lejligheden er alligevel for lille til at vi kan slæbe flere ting ind i den. Jeg ville helst ønske mig oplevelser - rejser, weekendophold og ture ud med vennerne, men det er nok lidt svært at give som gave. Min veninde Tenna har dog udført konceptet - af hende får vi 2 sange til brylluppet. Hun skal optræde sammen med bandet og hun skal synge lige efter/under vielsen. Det glæder jeg mig til :-).

Vielsen er der også styr på - vi har lokket en borgmester ud til Norsminde kro og det hele kommer (hvis vejret tillader det) til at foregå i haven. Vi har dog lejet et ekstra lokale som backupplan.

Nu mangler vi vist kun at lave bordkort (bordplanen er klar) og huske at be' gæsterne om at have et digitalkamera med, så de kan tage nogle billeder - vi har nemlig ikke bestilt en fotograf. Nu er det bestemt ikke fordi vi er sparsomme, at vi ikke har bestilt en fotograf, men vores holdning er at dagen sikkert er alt for kort alligevel og så vil vi ikke bruge tiden væk fra vores gæster for at få taget nogle billeder. Så hellere vente med billederne til en anden dag eller bare få de sjove som gæsterne tager. Vi har USB-sticks som vi så udleverer, så gæsterne kan give os billederne på en nem måde.

Jeg skal også lige have gået mine bryllupssko lidt til, men ellers føler jeg mig ret klar til selve dagen. Jeg skal ikke holde tale til gommen for det kan jeg alligevel ikke gøre uden at stortude, så jeg har heldigvis ikke nogen tale at skrive - modsat kæresten, som vist er lidt nervøs.

Og efter brylluppet kommer bryllupsrejsen... fantastisk!

Martin Fowler skriver bog om DSL og jeg skriver om ham

I dag har jeg skrevet på et blogindlæg omkring domænespecifikke sprog på arbejdet. Det bliver nok først udgivet på mandag, men det inkluderer en video med Martin Fowler fra sidste års JAOO, som er ganske interessant. Martin er aktuel med en bog om emnet meget snart.

Jeg synes det var et svært blogindlæg at skrive for hvad er definitionen på et domænespecifikt sprog og hvad er forskellen på en DSL, et API og et framework? Hvis man ikke kan skelne er det svært at skrive godt om emnet, så blogindlægget blev lidt kort - men videoen er stadig seværdig. Find videoen på blip.tv.

mandag den 28. juli 2008

Kærlighedserklæring - jeg er alt for sentimental

Efter jeg læste, at Randy Pausch var død, fandt jeg et par interviews med ham på Youtube og hørte dem. Og så bliver jeg virkelig sentimental og fik også fældet en tåre. Time har fremstillet forholdet mellem Randy og hans kone Jai, som en stor kærlighedshistorie og det fik mig til at holde lidt selvransagelse.

Mit bryllup skal stå om 11 dage, og jeg fik lyst til at fortælle min kæreste, hvor meget jeg elsker ham (også selv om jeg håber, han ved det). Randy henviste til sin yndlingssang i et af disse interviews og set med øjnene fra en døende mand, er det virkelig den ultimative sang. Og teksten er tankevækkende under alle omstændigheder. I får lige musikvideoen og teksten her:



If I could save time in a bottle
the first thing that I'd like to do
is to save everyday till eternity passes away
just to spend them with you

If I could make days last forever
if words could make wishes come true
I'd save everyday like a treasure and then
again I would spend them with you

But there never seems to be enough time
to do the things you wanna do
once you find them
I looked around enough to know
That you're the one I wanna go through time with

If I had a box just for wishes
and dreams that had never come true
the box would be empty except for the memory of how
they were answered by you

But there never seems to be enough time
to do the things you wanna do
once you find them
I looked around enough to know
that your the one I wanna go thru time with


Min umiddelbare tanke efter at have læst teksten var, at jeg måske kunne bruge teksten som et citat i min bryllupstale til min kommende mand, men fordi jeg helt sikkert ville tude mig igennem den, så tror jeg ikke jeg holder en tale til brylluppet. Jep - jeg er alt for sentimental. Det kan jeg ikke lave om på.

søndag den 27. juli 2008

Randy Pauschs sidste forelæsning

Jeg har lige hørt at Randy Pausch fra Carnegie Mellon er død for 2 dage siden. Randy var en drivende kraft bag Alice-projektet, som jeg før har skrevet om her på bloggen - det handler om at få lært børn at programmere ved at give den en story-telling-vinkel i en 3d-verden. Alice 3.0 er på vej og her har teamet valgt at indgå et samarbejde med EA om at inkludere karakterer fra det populære computerspil the sims.

I dag har jeg så lige genset hans sidste forelæsning, som han holdt om alt og intet og hvor han blandt andet fortæller om Alice.



R.I.P., Randy.

søndag den 20. juli 2008

Champagne giver ikke tømmermænd

- sikke en dejlig overraskelse!

Den sejeste polterabend - ever!

Det er i skrivende stund omkring 4 timer siden at mit polterabend sluttede. Det sejeste polterabend - ever! Arrangørerne må siges at kende mig forrygende godt og så har de ofret en masse tid på at få det til at ske - og det blev så fantastisk.

Jeg startede dagen med brunch med veninderne på et af de gamle stamsteder - Cross Cafe nede ved åen. De drillede mig meget fordi det nok kunne mærkes at jeg var nysgerrig omkring hvad dagen skulle gå ud på og de var kreative i deres forslag, men ville ikke fortælle mig noget som helst. Men så gik vi ud i byen og efter et champagnestop (altså Riccadonna, så et Asti Spumante-stop) og en gåtur, nåede vi ned til en butik, hvor man kunne lave sine egne smykker. Jeg fik lavet nogle rigtig søde øreringe i JAOO-grøn (ja, jeg har taget skade) og det er helt sikkert et sted jeg skal hen igen.

Derefter skulle vi have middagsmad, selv om brunchen stadig holdt os godt kørende og det blev sandwich fra Dee Dee's og så gik den op til GADs baglokale til hygge og spisning. Derefter gik vi ud i regnen og hen til musikhuset hvor vi hørte jazz - eller det var nu nærmere Blues, men det var i hvert fald rigtig godt.

Derefter gik turen tilbage til GAD - godt planlagt at vi skulle være inde på det tidspunkt af dagen - vejrguderne var lidt sure. Men hos os skulle der grines. På kommando! Vi havde simpelthen en latter-coach på besøg, som viste os forskellige grine-øvelser og så blev der grinet igennem i en time i træk. Det var lige så hårdt som at være til konditræning i fitnesscentret og det kan mærkes i mavemusklerne. Det var noget af det mest afstressende jeg nogensinde har været med til og jeg kunne mærke at mine skuldre sad 10 cm lavere efter den time i forhold til før.

Efter den tur gik vi hjem til mig, så jeg lige kunne få tørre strømper på og så skulle vi ud og spise - igen havde mine veninder valgt et af de gamle stamsteder, som jeg godt nok ikke bruger så meget mere: Athena. Græsk mad er godt, mmmm. Vi forsøgte faktisk at starte en smittende latter for at se om vi kunne få hele Athena med (inspirationen kom fra vores latter-coach), men vi var kun delvis succesfulde og der kom en del forvirrede blikke i vores retning - men hey, vi havde det jo bare sjovt.

Derefter stod den på taxatur og jeg blev meget forvirret af at vi drejede ind ved universitetet - og derefter at vi fortsatte op af Paludan Müllers vej og kørte op til it-parken; ville de tvinge mig til at skrive mit speciale færdigt? Men vi skulle ikke op på mit kontor. Istedet gik vi op til datalogisk fredagsbar, som i dagens anledning havde gjort lørdag til fredag og der stod så en masse af mine venner - både drenge og piger. Jeg har altid været den der klagede over polterabendtraditionen med at dele kønnene op fordi som nørd kender jeg rigtig mange mænd, som betyder meget for mig og som jeg meget gerne vil være sammen med ved festlige lejligheder. Mine veninder kender mig godt, så den hurdle kom de over ved at holde fest om aftenen for begge køn. Og sikke en fest. Der var Wii, masser af champagne og et stort fremmøde af mennesker som jeg kender og elsker at være sammen med. Det kunne simpelthen ikke være bedre! Jeg er selv lidt stolt af at selv om jeg ikke holdt mig tilbage på den festlige side, så var jeg en af de sidste der gik - jeg ringede efter en taxa kl. lidt i 5. På det tidspunkt var jeg fuldstændig høj af dagens mange indtryk og af taknemmelighed overfor dem der fik det til at ske. Tusind tak! Jeg glæder mig så meget til at se protokollen fra den dag (det er garanteret nogle sjove billeder fra den grinesession) - jeg har ikke engang smugkigget, så jeg har stadig den overraskelse tilbage. Fantastisk ide! Tak, tak, tak.

Jeg er rørt.

tirsdag den 8. juli 2008

En sørgelig tid

I dag fik jeg nyheden om at en studiekammerat har begået selvmord.

Det er slet ikke til at forstå - en yderst intelligent datalog med masser af venner har valgt at tage livet af sig selv. Jeg fik nyheden omkring middagstid i dag og det er først her omkring sengetid at det virkelig er gået op for mig og selv om jeg ikke kendte Rune særlig godt, så satte jeg mig ned og græd. Græd fordi en af vore har givet op, og jeg forstår det ikke.

Hvil i fred, Rune.

Forrige indlæg var indlæg nr. 500

Så nåede denne blog indlæg nummer 500 - ja faktisk, indlæg nr. 501 med dette indlæg.

Yeah!

torsdag den 3. juli 2008

LinkedIn som CommonCraft-video

Jeg er en glad bruger af LinkedIn og en stor fan af CommonCrafts videoer - nu kan de to så forenes her:

onsdag den 2. juli 2008

Fitness i center

Her i juli er jeg startet i et nyt fitness-center gennem en firma-aftale med Trifork. Som sådan er jeg allerede medlem af FitnessWorld oppe ved ringgaden, men det er altså usmart de dage man er på arbejde og der ligger et fitnesscenter lige ved siden af jobbet - Equinox i Scandinavian Center.

Jeg er virkelig stolt af mig selv, fordi jeg har været afsted de sidste to dage og planlægger med at tage afsted igen i morgen. Godt nok er det kun konditræning, det meste af tiden, men det er nok også det jeg trænger mest til, når nu jeg har så meget stillesiddende arbejde.

Grunden til at jeg nu intensiverer træningen er både at brylluppet nærmer sig og at min ansættelse hos Trifork har sat sig på sidebenene :-). De er forfærdelig glade for kager! Derudover er perioderne med konferencer vildt stressende og man spiser helt forkert, når man er afsted - og det kan mærkes, selv om jeg kun har været afsted 2 gange på konference + 1 omgang internt strategiseminar.

Min wow-account er blevet hacket - øv

Grrr.

Det er hvad jeg har at sige til dem der har hacket min wow-account og tømt den for værdier.

Apropos smuk kode

Jeg har brugt de sidste to dage på at få et ekstra svært blogindlæg til at hænge sammen på JAOO-bloggen. Meget apropos den artikel der var i SAM-DATAs magasin om mig for nyligt, handler blogindlægget om smuk kode og hvad det er.

Selve indlægget er bygget op omkring en rigtig spændende video, som Kresten Krab fik lavet til sidste JAOO - et interview med Marcel Molina, Glenn Vanderburg og Chad Fowler, hvor de diskuterer hvad skønhed er i klassisk forstand og hvordan det passer på kode.

For at skrive blogindlægget måtte jeg gennem en hulens masse klassiske tekster af Thomas Aquinas for at finde den oprindelige kilde til den centrale definition af skønhed som Marcel Molina arbejdede ud fra. De oprindelige kilder var vist nok på latin, men jeg kunne da heldigvis finde engelske oversættelser :-).

Oprindeligt var emnet også taget op i Marcel Molinas præsentation på JAOO sidste år, men det indlæg så jeg desværre ikke, så det var et større arbejde at lave en rekonstruktion af argumenterne - der er et par af detaljerne, som jeg har måttet sjusse mig til :-).

fredag den 27. juni 2008

Skønheden ved den gode kode

Jeg har fundet endnu en journalist, som jeg har god kemi med. Denne gang var det Karen Lynggaard, som i dette tilfælde kom fra SAM-DATA-bladet. Vi havde en rigtig god lang samtale over telefonen for et stykke tid siden og det kom der en 2-siders artikel ud af i den sidste udgave af SAM-DATAs Magasin.

Artiklen hedder "Skønheden ved den gode kode" og kan findes på s. 28-29.

onsdag den 25. juni 2008

torsdag den 12. juni 2008

JAOO-invitation

Så er det blevet tid til at du skal tilmelde dig JAOO-konferencen i Århus d. 28 september til d. 3 oktober. JAOO-teamet har lavet en fantastisk flot invitation, som du kan se som pdf her!

Bemærk den flotte grafik og at der er en klækkelig rabat på at registrere sig i dag eller i morgen!

Ses vi?

tirsdag den 10. juni 2008

Musik, der skal ses

Som medlem af kunstmuseet Aros var jeg i aftes inviteret til åbningen af en ny udstilling "Music to see" om musikvideoer. Helt klart en udstilling der er værd at se nærmere på. Det er specielt videoer af 5 "kunstnere", der er i fokus og som kører i loop på storskærme; Michel Gondry, Chris Cunningham, Anton Corbin, Spike Jonze og Mark Romanek. Disse kunstnere har blandt andre lavet musikvideoer for Björk, Coldplay, Beck og Michael Jackson og resultaterne er absolut seværdige omend meget specielle i visse tilfælde.

Nogle af mine favoritter er The White Stripes med "Fell in love with a Girl", Björk "It's oh so Quiet", Red Hot Chili Peppers med "Can't Stop" og Michael og Janet Jackson med "Scream" - udelukkende baseret på videoerne og ikke musikken.







Scream kan jeg desværre ikke finde på YouTube i en udgave der kan embeddes, men den kan findes her.

søndag den 8. juni 2008

Hjemme igen

Gaaab, hvor er jeg træt - det er hårdt at holde ferie.

Vi havde ellers en fantastisk uge i Pythagorion på Samos - ikke at vejret var så godt som herhjemme, men varmen er nu også lidt nemmere at udholde længere sydpå. Nu er forskellen på at sidde på kontoret i varmen eller at sidde på stranden også ret markant...

Vi havde fundet ferien til spotpris hos Star Tour, men det kunne nu også mærkes på kvaliteten af hotellet. Vi skulle bo på La Bito i Pythagorion og det var ikke et hit - begå ikke samme fejl. Hotellet er tudegrimt, havudsigten er søgt (stå på tæer ud over altanen og så er den der), hele badeværelset på vores hotelværelse tåler ikke nævnelse og morgenmaden på hotellet var bestemt ikke et hit. Alle disse ting betød at vi tilrettelagde vores ferie noget anderledes end vi plejer, men med et par krumspring blev ferien lige så god som forrige år i Grækenland. Samos er ikke en stor ø og vi lejede bil en af dagene dernede - på en dag kan man faktisk nå at komme hele øen rundt... Flere dage i bil vil jeg betragte som spild af tid, men en dag kan anbefales.

Pythagorien kan jeg kun prise i høje vendinger - det er en hyggelig lille havneby med visse sjove græske personligheder og en høj procentdel af skandinaviske besøgende. Strandene er stenstrande, men når man når et par meter ud i vandet er der det fineste sand og lækkert vand omend lidt koldt på denne årstid. Måske derfor savnede vi lidt en pool, men en sådan kan man bare ikke opdrive indenfor bymurene i Pythagorion.

Til gengæld har Pythagorion et væld af ruiner, som det er meget sjovt at kigge på. Grækerne er ikke så gode til at passe alle deres ruiner - forståeligt, når de nu har så mange - de fleste af dem i Pythagorion var tilgroede og kunne trænge til en hård oprydning, men det gør jo bare oplevelsen endnu mere rustik. Man kan endda få lov at kravle rundt i nogle af ruinerne fra omkring år 0 - dog på eget ansvar...

Hvad skal jeg sige? Samos - godt! Pythagorion - godt! La Bito - mindre godt!

søndag den 1. juni 2008

Ferie, ferie - udenfor teknologisk rækkevidde

Så kom ferietiden for mig - jeg er en uge udenfor teknologisk rækkevidde. Det betyder at dine kommentarer og mails først bliver set om en uge og alle mine blogs står fuldstændig stille!

Vi ses næste søndag.

onsdag den 28. maj 2008

Del.icio.us!

Joe Armstrong om Erlang på JAOO

En af de talks som jeg er mest ked af at jeg gik glip af på JAOO sidste år var Joe Armstrongs præsentation omkring Erlang. Selv om det ikke er det samme så er en ok erstatning kommet på InfoQ - nemlig en video af præsentationen fra dengang.

Den er anbefalelsesværdig!

Sløret løftes - så kan vi lære det

JAOO er en fantastisk konference!! - Nu har den så også fået en JAOO Community blog.

Det er på tide at jeg afslører lidt af hvad jeg har lavet hos Trifork siden jeg startede for 2 måneder siden og udover jeg har rejst og lært en masse, så har jeg også lige startet en blog, som kommer til at indeholde et supplement til konferencerne.

Bloggen skal være et sted, hvor man tager diskussionerne videre og hvor noget af videomaterialet fra konferencerne bliver offentliggjort. Til videoer bruger vi blip.tv og du kan finde vores JAOO tv-kanal på jaoo.blip.tv. Lige nu er der videoer om Ruby, DSL, udvikling som profession og en helt masse andet spændende - det er godt, så tjek det ud!!

Med hensyn til overskriften på dette blogindlæg - der er masser at lære!

Ny videoafspiller

På en af Innovation Labs blogs fandt jeg dette indlæg omkring en ny type videoafspiller som bruger direkte manipulation af objekter til at spole frem og tilbage i videoer.

Se en demovideo her:


Det ser da meget cool ud :-)!

Overspringshandling: retrospectives

Jeg sidder lige og læser lidt på retrospectives i softwareudvikling - en overspringshandling i stedet for at skrive på mit speciale. Jeg er netop faldet over denne tekst, som jeg synes siger utroligt meget - det kaldes "Retrospective Prime Directive":
Regardless of what we discover, we understand and truly believe that everyone did the best job they could, given what they knew at the time, their skills and abilities, the resources available, and the situation at hand.
At the end of a project everyone knows so much more. Naturally we will discover decisions and actions we wish we could do over. This is wisdom to be celebrated, not judgement used to embarrass.


Og sådan skal det være!

søndag den 25. maj 2008

Indiana Jones - nogle ting bliver bare bedre med alderen...



I denne weekend har vi været i biografen og se den nye Indiana Jones-film - den var fantastisk. Jeg har endda fået et lille Marlon Brando/James Dean crush på Mutt i filmen spillet af Shia LaBeouf - han er super i rollen som Indiana Jones' sidekick.

Kan du se ligheden? Det er Shia øverst og Marlon nederst :-).




Harrison Ford gjorde det også godt og han er faktisk ikke blevet for gammel, som man ellers kunne være lidt bange for.

Indiana Jones is as Good as Dead

Filmen får 5 ud af 5 mulige herfra - det er sjældent man ser så god en opfølger på en kultfilm. Uden at sige for meget om handlingen, så kan jeg også godt li' at den tager udgangspunkt i en rigtig myte - nemlig den om krystalkranierne, som der rent faktisk eksisterer 12 af i verdenen. Desværre mener man at de 12 er "forfalskninger" på den måde at de ikke er så gamle som man først troede, men er fremstillet af en anløben arkæolog og ikke aztekerne.

mandag den 19. maj 2008

Hvad skal man med en brudekjole til 10.000 kr - bagefter...

Jeg tror jeg fik nævnt at jeg har købt en brudekjole og den var ikke helt billig... Men hvad skal man med sådan en kjole efter brylluppet, når alle de relevante billeder er taget og man ikke regner med at man skal giftes igen - nogensinde?

Tjaaa - man kunne hænge den i skabet og lade den fylde eller man kunne gøre noget lidt anderledes:


Det virker både lidt blasfemisk og ufatteligt sjovt. Fantastisk ide!!

søndag den 18. maj 2008

Vores fremtid er rejser...

Alt det her bryllupshalløj har virkelig sat tankerne i gang omkring vores fremtid. Der er en ting som er vigtig for os begge og det er muligheden for at rejse ud og se noget af verdenen og gerne gøre det ofte og mange forskellige steder (noget vi ikke har gjort så meget i indtil nu). Derfor har vi besluttet os for at ønske os lidt rejseinspiration i bryllupsgave i form af et abonnement på et rejsemagasin enten på dansk eller engelsk. Vi kender dog ikke rigtig nogle gode rejsemagasiner, så gode forslag modtages gerne.

Lørdag var vi forbi DSB-kiosken og købte første testmagasin i form af Conde Nast Traveller - og den er ikke dårlig, men hold op, hvor er der mange reklamer. Det er jo artiklerne om rejsemålene, der er det interessante, så hvis man kunne finde et blad med enten flere spændende sider eller færre reklamer...?

Sig til hvis du kender nogle gode muligheder - og gerne et blad som både dækker solrejser og storbyferie.

fredag den 16. maj 2008

mandag den 12. maj 2008

tirsdag den 6. maj 2008

Spændende ting på nettet :-)

Som du nok har regnet ud ud fra stilheden her på bloggen er der travlt i det lille hjem for tiden. Det er bryllupsplanerne der skal gøres færdige og faktisk fik jeg endelig købt en brudekjole denne weekend. Jeg var ellers begyndt at tro at jeg ikke kunne vænne mig til at se mig selv i den slags tøj og derfor aldrig kunne finde en passende kjole, men så pludselig var den der - den første kjole jeg prøvede i lørdags var helt perfekt. Købt!

Derudover har jeg læst en del spændende blogs her på det sidste. Jeg kan anbefale Jim Webbers blog World Wide Webber, hvor især diskussionen om coupling (tight eller loose) og cohesion er meget interessant. Steve Vinoski har faktisk skrevet et rigtigt spændende dokument om coupling, som også er en fantastisk diskussion om der overhovedet er noget nyt under solen indenfor softwareudvikling.

Jeg har også gravet en diskussion op mellem Jim Coplien og Roy Osherove tilbage fra JAOO Århus 2007. Stridsemnet er TDD, som Jim Coplien har udtalt dette om:

TDD will deteriorate your architecture


Roy Osherove er først helt afvisende, men følger op på sit skænderi med Jim Coplien med et blogindlæg om hvad TDD kan betyde - og det er jo altid godt at forsøge at blive enige om hvad man egentlig snakker om. Robert Martin tog emnet op med Jim Coplien på video, som kan ses på infoQ. Det er lige til at blive klogere af - de tager nemlig også diskussionen op med hvor meget arkitekturen skal være på plads i "iteration 0" af agil udvikling og det er et emne som forvirrer mig meget og som jeg har skrevet om flere gange. Fantastisk video!

mandag den 21. april 2008

Wiii - slet ikke ambitiøs nok

Jeg vil gerne have en Wii - jeg er vild med mulighederne. Desværre er Wii fit, som jeg nok ellers er i målgruppen for, alt alt alt for uambitiøs.

Du kan se reklamen her:




Jeg er nødt til at give Sarcastic Gamer ret:

onsdag den 16. april 2008

Nyt blogprojekt stjæler min tid - heldigvis

Så blev det officielt - jeg har sagt ja tak til at arbejde sammen med Dorte Toft om bloggen til bogprojektet "Nærmest Lykkelig i Nørdland". Jeg har jo før arbejdet for at få flere kvinder ind i it og bogen her skal nok hjælpe på problemet - den kommer både til at vise nogle gode it-kvinde-forbilleder og fortælle lidt om de hårde facts omkring kvinder og it. Lige hvad branchen har brug for.

Bogen har desuden taget en usædvanlig vinkel ved at henvende sig til unge pigers mødre, som en undersøgelse for nyligt viste havde stor indflydelse på deres børns karrierevalg.

Jeg glæder mig vildt meget til at følge bogens udvikling, og jeg er allerede gået i gang med at få bogens blog flyttet over på et nyt domæne - jeg tager det stille og roligt for der er jo nok andet at lave og jeg vil desuden gerne have alle aspekter med herunder sikkerhed.

søndag den 13. april 2008

Rundet 20.000 besøgende på bloggen i dag

Yes, så rundede den ene af mine besøgstællere 20.000 besøg på 1 år og ca. 3 uger. Det må siges at være langt bedre end jeg forventede :-).

Dagen i dag har faktisk været en ren fornøjelse. Solen skinner og vi er netop kommet hjem fra et besøg på Aros, hvor vi gik lidt rundt og så på kunst og ellers nød solen på tagterrassen. Der var en enkelt ny udstilling (FunFunFun) og selv om den nu ikke lige var min kop te, så var det da rart med noget nyt at se på - højdepunktet i udstillingen var en figur af en hund, der sidder og bager snobrød ved et lejrbål.

Lige nu sidder jeg bare oppe i lejligheden og nyder den sidste solstråle, med en lille mini-flaske champagne nede fra Søstrene Grene og min bærbare på skødet - så bliver det ikke meget bedre.

Københavns hovedbanegård fryser

På Youtube kan man for tiden finde mange forskellige videoer af et Freeze-eksperiment og nu er eksperimentet kommet til København. Videoen er ikke af den bedste kvalitet, men man får en ide om konceptet alligevel:

torsdag den 10. april 2008

Software Patterns gå-hjem-møde

I aftes tog kæresten og jeg op til et Trifork gå-hjem-møde om Software Patterns. Det var Aino (som jeg arbejder sammen med til hverdag), der talte om både design patterns, anti-patterns og dating patterns og det var hun rigtig god til. Jeg vil ønske, at jeg en dag kan lære den ro og det overblik, som det kræver at holde sådan et foredrag for det giver også tilhørerne en ro at høre på en sikker foredragsholder. Jeg må hellere til at øve mig.

Der var især en ting fra foredraget som har sat mine tanker i gang - vi havde en diskussion om hvordan design patterns passer med agil udvikling. Det er noget jeg har skrevet om før og jeg er stadig ikke helt overbevist om hvad svaret kan være. Tidligere kom vi frem til iteration 0 og konstant refactoring (uhhh - hvad hedder det på dansk - refaktorisering eller refaktorering er vist begge forkerte, men hvad så?) - jeg tror stadig, jeg mangler et par brikker til det puslespil, så sig frem hvis du har et svar.

mandag den 7. april 2008

Man kan godt gå for meget op i tennis

Mindblowing udstilling i Århus

Eller i hvert fald en hyggelig tur i Filmbyen her i Århus til konferenceudstillingen til Next no. 5 arrangeret af Innovation Lab. Min medblogger på version2 Kåre har skrevet lidt om udstillingen og jeg har tilføjet lidt omkring min oplevelse af udstillingen.

Kåre har fundet en video med højdepunktet på udstillingen - en lille kæledino. Den har jeg så hugget - altså videoen :-). Så snart de laver dinoen i en udgave med varme, skal jeg helt sikkert have en.



Det var bestemt en god udstilling, men jeg havde hørt om de fleste af tingene før og selv om det var sjovt at se dem "live" var det ikke noget jeg lærte voldsomt meget af. Men underholdende var det - jeg er bare slet ikke gadgetnørd nok til at gå helt vildt op i det. Det må jeg arbejde på inden udstillingen næste år.

søndag den 6. april 2008

It-natten ifølge Steve Balmer

Nu er jeg jo ikke den store Microsoft-fangirl, men jeg kan godt li' it-natten og jeg kan godt li' at Microsofts største entusiast Steve Ballmer forsøger at udtale "it-natten". Du kan se videoen på Computerworld.

Hvor stor er din kuvert?



eller



?

lørdag den 5. april 2008

Er det jysk eller bare mig?

Der bliver ved med at ske gode ting omkring mig og jeg kan bare ikke være andet end glad. Med alle de gode ting følger dog en mærkelig følelse... En følelse af at nu må der snart ske noget slemt.

Det kan ikke passe, at det kan blive ved med at gå så godt. Der er nok lidt "højt at flyve - dybt at falde" over det eller måske lidt hybris/nemesis-fornemmelse - jeg skal i hvert fald ikke gøre guderne sure ved at tage mit liv for givet.

Jeg ved ikke om det er mit jyske ophav som gør at jeg har den slags forbehold eller om det er noget generelt eller endnu værre; bare mig. Hvad tror du?

tirsdag den 1. april 2008

Rubykonference

Så er det tid til Rubykonferencen i København. Jeg blogger derfra på version2 og jeg har også oprettet en engelsk-sproget blog til formålet. Det er i virkeligheden vildt usmart at lave en ny blog til hver konference, så jeg er nødt til snart at sætte mig ned og lave en mere langsigtet løsning.

mandag den 31. marts 2008

Hjemme - ude

Lige kommet hjem fra skiferie - skal videre til Rubykonference i dag. Puh - det er hårdt, men hold op hvor er det sjovt.

tirsdag den 25. marts 2008

Første gæsteindlæg udgivet

Så har jeg netop begået mit første gæsteindlæg - det blev til et indlæg for nye bloglæsere på bloggen mitsvendborg.dk.

Blogindlægget hedder "Ny i blogverdenen? 5 (+1) ting alle bloglæsere bør vide" og det omhandler de helt basale ting for nybegyndere i blogosfæren.

Gæsteindlæg er svære fordi man overlader kontrollen fuldstændig til en anden, når man har afleveret sin tekst, og håber at de behandler indlægget godt. I dag har der været lidt tekniske problemer, men jeg fandt dem hurtigt, og det blev rettet.

lørdag den 22. marts 2008

Nørdet tegneserie - YES!

Jeg elsker XKCD - det er altså nørdet:

1 års fødselsdag! - 19000 besøgende på et år

Hurraaaa. Så har bloggen 1 års fødselsdag og hold da op, hvor er der sket meget i det sidste år.

Bloggen startede som en overspringshandling i en eksamensperiode, men efter ganske kort blev jeg bidt af en gal blogger, og nu har jeg jo så en del forskellige blogs, jeg tjener penge på at blogge og fortælle andre om at blogge og mit speciale handler om blogs - det kan man vist godt kalde en hurtig udvikling.

Denne blog har også set en udvikling som jeg bestemt ikke havde forudset - i dag er det ikke den blog jeg opdaterer mest, men den jeg opdaterer, når jeg har noget sjovt at dele. Resten ender på min version2-blog eller min speciale-blog.

I det forgangne år har jeg haft ca. 19.000 besøgende, og jeg har skrevet over 450 blogindlæg. Jeg er næsten helt chokeret over at se tallene - de er noget højere end jeg havde forventet. Jeg har bestemt mig for at at drikke en lille flaske champagne i aften for at fejre det - for en blogs succes kan måles på mange måder, men den vigtigste ingrediens i succes er at bloggen holdes åben og bloggeren bliver ved med at blogge. Der er desværre for mange uopdaterede blogs derude, men det gælder heldigvis ikke denne her :-).

Så er der vist bare en ting tilbage at skrive: God Påske!

onsdag den 19. marts 2008

Twitter for alle

Jeg har længe overvejet om jeg skulle få mig en Twitterkonto, men jeg må indrømme at jeg ikke helt har kunnet se, hvad jeg skal bruge den til.

Nu har Commoncraft så lavet en video, der forklarer Twitter på en pædagogisk måde og jeg er fristet til at starte en Twitterkonto. Måske - jeg ved ikke helt. Det kan jo også blive for meget med alt den information - er der nogen der har noget erfaring med Twitter?

Du kan se videoen her:


Da jeg var på QCon havde jeg en meget sjov samtale med Steve Vinoski, hvor han blandt andet spurgte "So if you Twitter - does that make you a twit"? - egentlig for dårligt at jeg ikke kan svare på det.

mandag den 17. marts 2008

Hjemme igen

Endelig hjemme!

Jeg havde en fantastisk uge i sidste uge - den gik bare alt for stærkt, og nu er jeg bagud i alt. Jeg skal bruge påsken på at skrive speciale og blogge alt det jeg ikke fik gjort i sidste uge, hvor jeg bare hang ud med en masse spændende it-folk, som har skrevet bøger, tjent mange penge og fundet på programmeringssprog. Jeg har været ude og drikke øl med Joe Armstrong, Martin Fowler og en hulens masse andre som I sikkert ikke kender, men som er interessante og spændende mennesker. Ja, jeg drak selvfølgelig ikke øl - men jeg drak champagne og cola light :-).

London er fabelagtig og turen gik uden problemer, hvis man ser bort fra lidt irritation omkring regnen, men det var en hård uge, så det er skønt at være hjemme. Selv weekenden, som jo ellers var ren ferie, blev fysisk udfordrende fordi vi valgte 2 seværdigheder, der krævede lange gåture. Vi havde lagt planer hjemmefra og tog Camden Market om lørdagen og British Museum om søndagen.

Camden er altid sjovt, men denne gang manglede der en del af markedet fordi der var en brand for kort tid siden. Vi kunne stadig sagtens bruge en dag derude, men det kunne have været endnu bedre, hvis det sidste område havde været åbent. Branden var dog vist ret voldsom og det så ikke godt ud.

British Museum var stort og imponerende, men slet ikke så indbydende som f.eks. the Met i New York eller såmænd bare vores Aros her i Århus, som ellers heller ikke gør det helt godt. Museer skal helst bestå af mange små rum efter min mening og der skal være mange forklaringer og en hvis stemning, som jeg ikke ved hvordan man får. British Museum er en smule kold og upersonligt og selv om jeg er glad for, at jeg endelig har set Rosettastenen og 60 % af frisen fra Parthenon, så var det ikke den ultimative museumsoplevelse.

I dag kan jeg slet ingenting. Jeg har ondt i hele kroppen og kan ikke engang overskue at pakke ud. Jeg satser på at det bliver bedre i morgen.

fredag den 14. marts 2008

Fantastisk konference - ferie nu

Så er QCon London ved at være slut - det er sidst på fredagen og jeg må indrømme at jeg nu er så træt at jeg ikke får så meget ud af at høre efter mere.

Heldigvis er kæresten lige dukket op herovre og vi har nu 2 feriedage i fantastiske London med Camden Market og British Museum.

onsdag den 12. marts 2008

Liveblogging fra QCon

Jeg blogger og blogger mens jeg forsøger at følge med i konferencen. I dag er det blevet til 2 indlæg på min version2-blog og en opstart af en hel ny blog på engelsk kun om QCon. Der har jeg indtil videre sat 3 indlæg på, men den ene var nu også kun billeder.

Turen er gået rigtigt godt, selv om de er lidt underlige ovre på hotellet (Jolly Hotel). I morges fulgte de mig ind til VIP-morgenmaden. Det var lidt vildt, men jeg tror nu ikke at det var bedre end den almindelige morgenmad på hotellet - den blev bare serveret i et lukket lokale kun for VIP'er og i morges var jeg så helt alene til morgenmaden.

Værelset er ok, men rengøringen er altså lidt underlig - da jeg kom igår var de ikke færdige med at gøre værelset rent, og rengøringsfyren sagde bare at han ikke havde tid til at gøre det færdigt og at han måtte gøre det i dag istedet. Jeg håber virkelig, at han nåede at skifte sengetøj, før han gav op. Det så heldigvis sådan ud.

søndag den 9. marts 2008

Hele næste uge: London og QCon

Jeg er godt i gang med at få lavet en pakkeliste til næste uge. Jeg tager nemlig til London på tirsdag - Jeg skal til QCon med Trifork.

Efter konferencen kommer kæresten over og så tager vi lige en miniferie. Så står den på Camden market, teatret og British Museum for os. Jeg glæder mig vildt meget.

Nye programmer med ny computer

Med jobskifte fulgte der også udskiftning af bærbar computer, som før var IBMs og nu er Triforks. Det fortæller sjovt nok en del om firmaet at kigge på, hvad de har sat op som standardopsætning. Det bedste for mig var at opdage, at vi i Trifork bruger Mozilla Thunderbird som standardemailklient, hvor vi i IBM brugte Lotus Notes. Jeg vil ikke savne Notes som emailklient vil jeg så sige.

Hos IBM måtte jeg også selv installere Firefox (og de havde endda deres egen tilpassede version), mens hos Trifork var Firefox sat som standardbrowser, da jeg fik computeren.

Til gengæld undrer det mig at der er Microsoft Office på denne computer som jeg fik af Trifork, mens det ikke var installeret på min IBMcomputer. Hos IBM blev jeg opfordret til at installere Lotus Symphony, som er et gratis alternativ til Office. Det kunne jeg faktisk bedre li', men man skal jo heller ikke blive religiøs omkring hvilke produkter man bruger :-).

lørdag den 8. marts 2008

Kvindernes kampdag

I dag d. 8 marts er det kvindernes kampdag.

Jeg er kvinde, så derfor må jeg jo hellere finde noget at kæmpe for - jeg ved bare ikke lige hvad. Da jeg selv har det ret godt, så må jeg nok kigge ud i verdenen for at se, hvad jeg kan kæmpe for på andres vegne - og så skal det jo gerne være for andre kvinder, når det nu er dem dagen handler om.

Øhhhh - hvad nu? De fleste ting som jeg ville kæmpe for på kvindernes vegne ville jeg også kæmpe for på mændenes vegne; muligheden for at spise sig mæt hver dag, at have et trygt sted at sove og at føle sig trygge i hverdagen. Jeg kan faktisk ikke lige komme på noget kvinde-specifikt.

Åh nej, jeg skulle aldrig have nævnt de basale behov for nu virker det helt ligegyldigt at jeg godt vil kæmpe for at andre kvinder skal finde ud af hvor fantastisk it-verdenen er... Jeg tror, jeg vil lade være med at gøre noget særligt i dagens anledning og så ellers bruge resten af året på at kæmpe for at få flere kvinder i it - for deres egen skyld - og helt sikkert også for min egen og hele branchen.

onsdag den 5. marts 2008

Arbejd, arbejd

Hold op, hvor er det hårdt at starte på nyt job. I denne uge er jeg gået fuldstændig død, så snart jeg kom fra arbejde på grund af de mange nye indtryk og ikke mindst fordi hjernen kører stadig på arbejdsopgaverne som der skal løses.

Jeg er vild med mit nye job og jeg ved godt at det er politisk ukorrekt at sige det - eller hvad det nu er - men jeg er *****-god til mit job. Så er det sagt.

Det jeg dog kan frygte er at jobbet overtager mit liv - lige nu kan jeg næsten ikke overskue andet end at gå på arbejde og jeg skal så lige lære at få tid til et liv og et speciale ved siden af. Det bedste og det værste er at der er nok arbejdsopgaver at tage fat på, og jeg brænder for at komme i gang med dem alle. Det kan godt komme til at tage overhånd og det må det selvfølgelig ikke.

Lige nu er mit største problem at jeg burde have blogget på min specialeblog i dag, men mit hoved er tomt for ideer til indlæg. Øv. Og så skal jeg op kl. 4 for at tage et tog til København. Jeg er nemlig på kursus derovre i de næste 2 dage.

mandag den 3. marts 2008

Første dag hos Trifork

Puh ha - første dag hos Trifork gik alt for hurtigt, og det endda selv om jeg var på kontoret i 9 timer i streg og nu igen sidder og kigger på lidt arbejdsrelaterede ting.

Jeg er helt udmattet af alle de nye indtryk, og jeg tror kun, jeg kan huske navnene på ca. 10 af mine nye kollegaer, selv om jeg har hilst på mange flere. Det må jeg lige se at få gjort noget ved.

Desværre er jeg blevet småsyg her min første arbejdsdag - det er jo typisk mig at blive syg efter en slem periode med travlhed, og det må man sige at sidste uge var. Jeg håber det er ovre efter en god nattesøvn.

Jeg må dog sige at trods lidt sygdom, har jeg haft en virkelig god første dag. Jeg synes selv, jeg fik en del fra hånden på trods af min status som ny og jeg er blevet rigtigt godt modtaget. Nu må vi så se om de bare var flinke på min første dag eller om det bliver ved i morgen :-).

lørdag den 1. marts 2008

Sidste dag hos IBM

Min sidste dag hos IBM var fredag og jeg er overrasket over hvor meget det har påvirket mig. Jeg fik faktisk fældet mere end en tåre over, at jeg skulle sige farvel til mit team og til min chef.

De sidste 3 år har været fantastiske og jeg har lært ufatteligt meget. Jeg har været med til internationale telefonmøder, mødt dygtige forskere hvis arbejde vi skulle finde støtte til, besøgt IBMs lokationer i Böblingen, Rom og Nice, taget strategiske beslutninger og forsøgt at få vores lille gruppes mål til at passe med resten af IBM.

I 2006 fik jeg ansvaret for at koordinere vores lille gruppes anstrengelser indenfor University Relations, og de erfaringer jeg har gjort mig med ledelse og med at motivere andre har været uvurderlige. Jeg har fået æren af at være med til at få de kortsigtede mål til at passe med de langsigtede såvel som at forsøge at få opbygget nogle processer til at hjælpe gruppen med at håndtere svære problemer, der opstår, når der ofte er udskiftninger i holdet, som der jo er, når man arbejder med studerende.

Jeg er IBMer til fingerspidserne og det er meget svært at lægge fra sig. I mit sidste teammøde blev jeg ved med at sige "så må VI jo satse på...", "Det skal VI have undersøgt..." og så videre - selv om der jo ikke er noget "VI", når jeg nu er stoppet.

Jeg føler virkelig en tomhed lige nu, hvor jeg er imellem jobs, og det første jeg gjorde fredag aften var at kaste mig over mit speciale - jeg er vist ikke god til ikke at have noget at lave. Heldigvis er det jo kun denne weekend - mandag morgen kl. 8.30 skal jeg stille hos Trifork til min første opgave og jeg håber meget at jeg får det lige så godt med at være en del af Triforkteamet, som jeg har haft det hos IBM.

Jeg er noget spændt på hvordan det bliver at arbejde hos Trifork. Jeg er meget bekymret for, at man i starten har svært ved at gøre nytte, fordi man endnu ikke er inde i tingene - det er ikke en tanke jeg kan li'. Allerede tirsdag sender Trifork mig på kursus i København, så der bliver ikke meget tid den første uge til at lære virksomheden at kende. Jeg glæder mig til at komme i gang med de nye udfordringer.

torsdag den 28. februar 2008

Ud af elfenbenstårnet

Nu hvor jeg er kommet i gang føles det her specialeskrivning ikke så slemt. Jeg har ingen problemer med at finde emner at skrive om og det er alle interessante emner, som jeg kan li' at beskæftige mig med. Der er kun en slange i paradis - den videnskabelige skrivemåde, som falder mig ufattelig svær. Jeg er vant til at skrive tekster henvendt ud af elfenbenstårnet og nu står jeg og skal formulere tekster til indenfor elfenbenstårnet. Det er en hel anden genre.

Den populærvidenskabelige skrivemåde passer perfekt til mig og det er i høj grad den type tekster jeg er vant til at forfatte. Det er bare ikke godt nok i et speciale - her skal det være akademisk. Jeg fandt lige denne figur, som illusterer ret godt, hvad problemet er:



Men alt kan vel læres - det første skridt er at være opmærksom på problemet.

Computer science vs. it

Jeg har bemærket en udbredt diskussion på studiet for tiden, som har fået mig til at tænke lidt over, hvad det betyder at være datalog.

Der er mange der meget rabiat skelner mellem computer science (som de definerer til at være algoritmer, krypto og den slags) og it - alt det der med at programmere og webteknologier. Egentlig har jeg ikke noget problem med at de vil definere science-delen til at være den matematiske del af datalogi, men jeg har et problem med, at de ikke synes, jeg er datalog, fordi jeg interesserer mig for test, programmering, arkitektur, web-teknologi og web2.0 og skriver speciale om blogs.

De må meget gerne beholde deres videnskabsstatus for dem selv, men begrebet datalog, defineret ud fra den måde vi uddanner dataloger på, omfatter både praktiske og teoretiske aspekter. Dataloger kan altså både it og computer science (for nu at bruge den skelnen) - ellers ville det vel heller ikke give så meget mening at lukke dataloger ud "i den virkelige verden" som programmører og it-arkitekter.

En datalog skal kunne mange forskellige ting, og jeg er ufattelig glad for at datalogiuddannelsen både indeholder de praktiske og de teoretiske ting. Nu ville jeg så bare ønske at de to lejre ville have lidt mere respekt for de andres arbejde. Det virker lidt som om mange praktikere mangler respekt for teoretikerne, som de kalder støvede og ubrugelige, og mange teoretikere siger, at praktikerne ikke laver rigtig videnskab og derfor ikke hører til på universitetet og faktisk kunne enhver idiot lave praktikernes arbejde. (jeg har faktisk hørt en teoretiker kalde praktikerne for dumme aber, hvis arbejde som de bruger flere år på, kunne have været lavet med lidt sund fornuft på en halv time - den chokerede mig alligevel lidt, da han normalt er et meget fornuftigt menneske).

Jeg kan ikke lade være med at se paralleller til diskussionerne om Microsoft vs. Open Source-verdenen. Folk mister fornuften og holder op med at se tingene fra flere vinkler, fordi de får et religiøst forhold til den lejr, de tilhører. Og det er en klar vej til at få (i andre sammenhænge) kloge mennesker til at skrive og sige dumme ting. Ærligt talt - så tænk jer dog om!

Møde med min specialevejleder

I dag havde jeg et rigtigt godt møde med min specialevejleder. Jeg har fået et specialespørgsmål på plads og vi har snakket os frem til en rød tråd.

Hele specialet kommer til at se på hvordan bloggens udformning/blogværktøjernes muligheder påvirker den sociale interaktion, der foregår på bloggen - især indenfor k-logs (knowledge logs). Det får flere af mine interesser til at gå op i en højere enhed, fordi jeg er meget interesseret i at bruge bloggen til at skabe relationer og selvfølgelig er jeg som datalog interesseret i de tekniske aspekter af blogs. Det betyder også at jeg måske vil komme med nogle lidt kreative tekniske løsninger, som måske vil påvirke mine blogs udformning - nu må vi se hvor det bærer hen.

Indtil videre tager jeg en analyse af forskellige aspekter af blogs baseret på et begreb, som hedder participatory genre introduceret af en Applemand Thomas Erickson.

Jeg har allerede kigget lidt nærmere på at sætte blogs i perspektiv ved at se på en artikel fra 1987 af Frank Halasz, som har rejst en række issues, som hypermediesystemer burde beskæftige sig med. Jeg har faktisk endda skrevet lidt om det på min specialeblog.

onsdag den 27. februar 2008

Travl og spændt

Wow - der sker mange ting lige for tiden. Jeg har lige lidt for travlt.

I mandags fik vi fundet min efterfølger hos IBM - til den del af jobbet som foregår i Århus. Hun er en dygtig datalogipige som jeg før har haft glæden af at arbejde sammen med, så jeg ved at hun har noget godt at bidrage med. Jeg har brugt det meste af dagen på at finde ud af hvad der skal overdrages og holde møder med de to, som skal overtage mine arbejdsopgaver. De sidste mange dage er gået med overdragelse i en eller anden form og afslutning af de opgaver jeg selv kan afslutte.

Og så har jeg et møde med min specialevejleder i morgen, og jeg ville ønske at jeg var nået lidt længere med mit speciale - hvis ikke det var for mine sygedage i sidste uge, havde jeg forhåbentlig nået alt det jeg havde sat mig for. Nu mangler jeg lidt overvejelser, som jeg forhåbentlig kan finde tid til at lave i morgen eller i nat. Det bliver vist ikke til meget søvn.

Derudover har jeg netop afleveret en afsluttende rapport til Alexandra Instituttet, som jeg har lavet et kort projekt for siden november. Jeg er lidt ked af, at jeg måtte afslutte projektet så brat, men jeg håber de alligevel kan bruge mine resultater til noget. Jeg har i hvert fald lagt mange timer og kræfter i det. Hjerte og sjæl.

Det er på mandag jeg skal starte på nyt job og den første måned bliver hektisk. Allerede i min anden uge skal jeg til London på QCON-konferencen, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget.

Nu skal denne uge bare lige overståes og udholdes - jeg må sove i weekenden.

fredag den 22. februar 2008

Version2 laver samarbejde med overskrift.dk

Yes - jeg har lige læst en nyhed på version2 om at vi begynder at lave trackbacks til andre blogs ved hjælp af overskrift.dk. Jeg havde faktisk godt bemærket en del hits som så ud som om de kom fra overskrift.dk, så jeg havde gættet at det kom - jeg vidste bare ikke hvornår og i hvilken form.

Jeg glæder mig til at se hvilken effekt det har og hvordan udførelsen helt præcis kommer til at se ud.

torsdag den 21. februar 2008

Og så kom regningen...

Jeg har for nyligt købt ny telefon, og jeg købte den med et abonnement, selv om jeg er glad for min nuværende udbyder - det var nemlig billigere at købe telefonen på den måde end bare at købe telefonen uden abonnement.

I dag fik jeg så den første regning og jeg undres. Der står nemlig at jeg har foretaget 2 opkald med telefonen og det SELV OM SIMKORTET STADIG LIGGER UUDPAKKET i den kuvert jeg modtog den i. Det kan ikke være rigtigt. Opkaldene har kun kostet omkring 2 kroner, men det er lige før at jeg har lyst til at bruge tid på at klage over det fordi det er en principsag. Og det er ikke første gang jeg har mødt fejl i mobilregningen - er det bare standard at man lige smider et par opkald ekstra på regningen? Har du oplevet noget lignende?

Underlig aktivitet på specialebloggen

I dag har været noget underlig - jeg skrev et indlæg igår på specialebloggen og jeg synes bestemt ikke det var en af mine bedre, men alligevel er trafikken på bloggen ifølge wordpress' statistik eksploderet uden nogen god grund. Mit bedste gæt er at der er noget galt med besøgstælleren på wordpress.com for den siger at i dag har været en rekord-dag med mere end 400 besøgende og mit gennemsnit ligger normalt nærmere på 150 mennesker om dagen. Derudover siger min anden besøgstæller jeg har på bloggen at der har været 23 besøgende i dag og selv om den sjældent tæller alle besøg, så er det altså en forskel som jeg synes er mistænkelig.

onsdag den 20. februar 2008

Fødselsdagsgave, som jeg ikke vidste jeg fik...

Så gik tingene op i en højere enhed...

Min interesse for blogs gør at jeg følger med i den danske blogverden og dermed også BlogMagasinet. Jeg er dog lidt bagefter med at følge med og det er først i dag, at jeg har fået lyttet til en podcast som de udgav på min fødselsdag d. 12 februar. Jeg blev lidt overrasket, da Karen Mardahl i et interview med BlogMagasinet (altså i ovennævnte podcast) nævnte mig og min ide med YouTube-videoer om it-kvinder og derudover også nævnte vores it-camp for piger og version2. Det kan man da sige er at få alle ting til at gå op i en højere enhed. Fantastisk.

Det, jeg synes er den bedste gave er, at det betyder, at nogle af it-kvinderne i Webgrrls har lagt mærke til nogle af de tiltag som jeg har stået for og de ideer jeg har fremsat. Det er så dejligt!

Nåh ja, og så linker BlogMagasinet til min blog om blogs i deres blogroll :-). Yay.

Megahård tirsdag

I dag har været min hårdeste dag længe.

Jeg er stadig syg og alligevel har jeg arbejdet på mit IBMjob fra kl. 9 i morges til her kl. 3 i nat dog med en 3 timers pause sammen med kæresten. Jeg har haft meget at indhente efter mine sygedage.

Jeg har holdt telefonmøder hele dagen, så jeg har ikke ført nogen i smittefare ud over selvfølgelig min kæreste, som dog forsøger at holde en hvis afstand. Jeg har taget mig sammen og skrevet årsrapport til IBM i flere timer her i nat og jeg har svaret på bunker af emails hele dagen. Det har været en lang, lang IBM-dag. Hold da op, hvor er jeg træt. Gaaab!

Her til aften har jeg for første gang siden tidligt i søndags kunnet holde lidt mad nede og selv om min mave stadig gør ondt og siger faretruende lyde, så er det da første skridt til at kunne få det bedre.

Lige nu er jeg rigtig glad for at jeg fik denne dag overstået og at den er gået så godt som den er. Dagen indeholdt kun en rigtig grim arbejdsmæssig overraskelse, men hellere få den frem i lyset, så den kan håndteres end at den fik lov at leve videre i skjul. Bare synd at det ikke bliver mig der får lov til at løse problemet, når nu jeg snart stopper. Selv de grimme overraskelser vil jeg savne.

SUK - jeg er alt for sentimental.

tirsdag den 19. februar 2008

Stadig syg - nervøs for blogning

Puh ha. Jeg er stadig syg. Det er ikke helt så galt som i de sidste to dage, men jeg er træt og helt rundt på gulvet.

Det giver nogle problemer at være syg; Jeg har en fast blogrytme på min blog om blogs og det betød at jeg måtte se at få et af mine halvfærdige indlæg skrevet helt færdig i aftes, hvilket ikke er nemt, når hjernen er helt tilsløret. Du kan tjekke resultetet her og kom endelig med konstruktiv kritik.

P.S. hvor er det dejligt at høre fra mine bloglæsere med gode råd og ønsker om god bedring - jeg har ikke mange kræfter til at skrive svar, men jeg er rigtig glad for at I bekymrer jer om mig og kan li' bloggen. Tak.

mandag den 18. februar 2008

Syyyg - jeg har ikke tid

Jeg er blevet slemt syg i dag, søndag. Jeg vil ikke kede dig med detaljerne, men det er rigtigt ubehageligt og sikkert årstidsbestemt eller leveret af min dejlige 1-årige niece, som sammen med sin far har været syge i nogle dage og vi var sammen med hende i fredags.

Jeg havde lidt håbet, at jeg bare kunne sove det væk, som jeg plejer i sådanne situationer, men jeg bliver konstant vækket af ondt i maven.

Lige nu ligger jeg på sofaen for ikke at smitte kæresten og det eneste jeg kan tænke på er at jeg ikke får passet mit arbejde. Jeg har et vigtigt møde i morgen, som det ser ud til at jeg må udsætte og jeg havde en deadline på noget jeg skulle se på i dag. Det er så ærgerligt. For ikke at sige at jeg har 2 vigtige møder på tirsdag i forbindelse med videregivelsen af mit arbejde hos IBM og dem MÅ jeg bare ikke gå glip af. Jeg havde svært nok ved at finde et tidspunkt til dem i forvejen fordi de involverede er travle mennesker.

Jeg hader at være syg!

søndag den 17. februar 2008

Succes med blogkærlighed

I forbindelse med valentinsdag skrev jeg et indlæg på min blog om blogs om, hvad man kunne overveje at blogge om i dagens anledning. Det blev faktisk et ret godt indlæg, når jeg selv skal sige det og det er et af de indlæg som flest har linket til.

Et af forslagene var at lave linklove på valentinsdag og det blev til en hel trend. Det var lidt overraskende, men lækkert at der var nogen der kunne li' ideen.

Hele indlægget fik en positiv kommentar fra Spacemermaid/Charlotte, og da jeg er en stor fan af hendes blogevner tager jeg det som et skulderklap. Yes!

Festlig tur i byen satte punktum for fødselsdagsugen

Så fik jeg afsluttet fødselsdagugen. Jeg har fejret min fødselsdag i en hel uge fra tirsdag til og med lørdag. Ikke dårligt. Jeg er faktisk ikke helt færdig - skal ud og spise med forældrene på fredag også for at fejre fødselsdag - det er jo svært at finde et tidspunkt, hvor hele familien kan. Jeg glæder mig!

Denne uge har været travl både på arbejde, studie og selvfølgelig med festlighederne. Vi har spist godt og drukket en del, og det har ikke været atkinsvenligt hele vejen. Det kan godt ses på vægten, men heldigvis ikke så meget som jeg havde frygtet. Nu skal vi så i gang med den sunde mad igen. Vi må ned og plyndre den lokale grøntsagshandler for gode sager. Jeg har en underlig craving efter orange peberfrugt.

Jeg har desværre også samlet en slem forkølelse op. Det var koldt i nat og vi var i byen på Cross Cafe til mexikansk aften, på Sidebar til drinks og på XL til karaoke. Alt det renden rundt ude i kulden kan mærkes. Jeg har bare en del arbejde, som skal fra hånden i dag, så jeg må i gang og trodse trætheden og matheden fra forkølelsen.

torsdag den 14. februar 2008

Jeg kan ikke stave...

Jeg har fået en staveblokade:
Jeg kan ikke stave til restaurant. Jeg vil helst stave det restaurant, hvilket også er rigtigt, men hver gang bliver jeg i tvivl og retter det til restaurent, hvilket er forkert. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det ud over at jeg hver gang tænker, at jeg altid vælger den forkerte stavemåde og derfor må min første indskydelse være forkert... Hvor er det irriterende.

Jeg elsker nørder...

Lige et lille video-Valentinskort til alle nørder:



Så tag en chance med en nørd! Glædelig valentinsdag

Og ja, jeg har min egen nørd, som jeg fejrer 11-års-dag med i dag!

onsdag den 13. februar 2008

En perfekt fødselsdag!

Så er det slut på min perfekte fødselsdag.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at den kunne have gået bedre. Jeg udgav et blogindlæg i nat på version2, som blev godt modtaget og min morgen bestod af at læse lidt på kommentarerne, foruden de dejlige lykønskninger der lå som kommentarer på denne blog, pr. email, gennem Messenger, på facebook og på min mobil. Fantastisk.

Jeg fik løst et problem jeg har haft i et stykke tid på arbejdet, inden jeg gik ud til frokost med min mor. Vi fik en lækker frokost på min yndlingsrestaurant i Århus og jeg viste hende musikhuset med den interaktive facade, pegede på Aros og der hvor jeg skal arbejde hos Trifork. Så gik vi på shopping i Bruuns Galleri og fik kaffe inden min mor tog toget hjem.

Så tog jeg hjem og slappede lidt af foran computeren inden kæresten og jeg skulle ud og spise og i biografen. Vi har 11-års-dag om 2 dage, så vi skulle ikke noget særligt i dag - det blev en tur på Bones og bagefter ind og se National Treasure - Book of Secrets. Hverken maden eller filmen var noget særligt, som man husker om 1 år, men det blev nydt i godt selskab og det var en fornøjelse. Grunden til at vi valgte Bones var at de giver gratis fødselsdagsmiddag og det er faktisk første gang, at jeg fik både bøf, spareribs, kyllingfilet, salat og softice på Bones - dog ikke alt sammen på en gang :-). Jeg var så forspist at jeg ikke engang kunne få de fantastiske saltmandler ned, som kæresten havde lavet til biografturen - de smager ellers næsten som popcorn, mens mandler dog er lidt bedre under Atkins end popcorn (ikke at jeg overvejer sund mad på min fødselsdag, men når det smager godt...). Jeg kommer med et par billeder og en opskrift ved lejlighed - de er virkelig lækre.

Nu vil jeg lige blogge lidt inden jeg skal sove - i morgen er atter en fantastisk dag og jeg får besøg af et par veninder til aftensmad, så der skal ryddes lidt op og gøres rent.

tirsdag den 12. februar 2008

Hurra - det er min fødselsdag

Yes - Så blev det endelig min fødselsdag.

I min alder burde jeg nok ikke gå så meget op i den slags, men derhjemme har vi altid gjort meget ud af fødselsdage og det er vist første gang, at jeg ikke skal til fødselsdagsmiddag hos min mor på selve dagen. I stedet kommer mor til Århus og vi skal ud til frokost. Det glæder jeg mig rigtig meget til - det er vildt dejligt, at hun gider.

Det værste er, at jeg selv er vildt dårlig til at huske andres fødselsdage, selv om jeg gerne vil. Det giver mig lidt dårlig samvittighed, når jeg ser, hvor mange der husker min fødselsdag. Men tak for hilsnerne alligevel :-).

mandag den 11. februar 2008

Læs før leg

Where Do You Think You're Going, Mister!?

Jeg elsker blaugh.com...

I bloggingpausen har jeg forsømt mine RSS-feeds, fordi de bare giver mig mere lyst til at blogge - de inspirerer. Men nu skal det være slut - jeg er i gang med at komme fra 9000 ulæste indlæg til 0.

Og så blev der blogget...

Så fik jeg taget hul på alle mine 3 blogs; denne her med en opsummering af sidste uge, min blog om blogs med et blogindlæg om hvad jeg har lært af blogpausen og min version2-blog med et indlæg om hvor vigtigt det er at have et liv ved siden af studiet med den vinkel, at man bliver bedre til sit fremtidige arbejde af det.

Pyhhh - det lettede.

Blogpausen er heldigvis slut

Yes, yes, yes. Så er min selvvalgte blogpause heldigvis slut.

Det har været en hård uge ikke at blogge om - i forbindelse med it-natten ville jeg gerne have blogget på min version2-blog omkring oplevelsen, så vi kunne få evalueret og samlet nogle erfaringer ind, men den mulighed måtte jeg lade gå forbi. Det var svært.

Jeg har også været på kunstmuseet Aros for første gang i den forløbne uge og det er også noget jeg havde svært ved ikke at dele. Det var faktisk så god en oplevelse at kæresten og jeg købte helårsbilletter og det havde jeg slet ikke regnet med. Det er ikke fordi udstillingen er så stor, men stemningen er dejlig afslappende og jeg ser frem til mange lørdage og søndage slentrende rundt derinde. Udsigten ud over Århus er heller ikke dårlig - især ikke fra tagterrassen, som jeg glæder mig meget til at se i sommerens sollys og varme.

Jeg kan ikke helt lade være med at sammenligne oplevelsen med de museer vi var på i New York - I min anmeldelse, så slår Aros Guggenheim, selv om der er mange ligheder mellem de to, men Aros har ikke nogen chance mod Moma eller the Met. Det har selvfølgelig også noget at gøre med størrelsen af kunstsamlingerne, men jeg går mest op i stemningen i de forskellige rum og følelsen ved at gå rundt og kigge.

Hvor er det dejligt at komme til at blogge igen. Jeg tror ikke, jeg kunne have klaret en uge mere - og slet ikke den kommende uge, hvor jeg har fødselsdag (d. 12.), 11 års-dag med kæresten (og det er den sidste vi skal fejre for i fremtiden bliver det vel vores bryllupsdag, der bliver den særlige dag), får besøg af min mor, får besøg af mine gamle datalogiveninder og skal i byen og drikke fancy drinks. Jeg glæder mig allerede.

torsdag den 31. januar 2008

Blogging-pause

Hele næste uge holder jeg bloggingpause (mandag-søndag). Det er et eksperiment til min blog om blogs, så jeg kan se hvordan jeg har det med IKKE at blogge. Men nu ved du det. Det bliver svært at lade være, men ved at blogge om det har jeg hermed bundet mig til min beslutning.

En god dag

I dag har været en god dag, og dem har jeg mange af, men i dag har været en rigtig god dag :-).

Jeg har fået startet på min træning igen. I dag var første gang efter eksamensræset jeg har genoprettet lidt hverdag. Desværre er døgnrytmen ikke helt på plads, men det kommer.

Derudover er der rullet et helt hattrick af gode nyheder ind i dag - den eneste, som jeg kan afsløre her er, at vi har fået solgt den gamle bil. De andre to nyheder er langt mere glædelige men de omhandler andre, så det er ikke mine nyheder at afsløre. Jeg er bare glad på deres vegne.

Jeg ved godt, at jeg nogen gange er overpositiv, og det må man jo tage nogle hug for - der er mange skeptikere/gnavne mennesker ude i verden og jeg får til tider at vide at jeg er for nem at imponere og at man virker naiv, når man er så positiv. Efter en gang filosoferen over livet er jeg dog kommet til den konklusion, at jeg hellere vil gå gennem livet med en positiv indstilling end spilde tid på negativ energi og konspirationsteorier. Det positive er bare min stil.

Med alle de gode nyheder i luften er det også umuligt at være negativ :-).

I aften tog vi på Brasserie Belli og spiste og det lykkedes faktisk at holde kuren. De har en platte med suppe og lidt andre gode ting, som f.eks. saltmandler, kæmperejer, rødbedebidder, chorizo og alt muligt andet. Der var også lidt pasta og brød, men det var kun en lille bestanddel, som vi bare lod ligge. Det er nogen gange svært at spise ude, når man er på kur, men Brasserie Belli har flere gode valg.

Arbejdet kører også derudaf - mit IBMjob er næsten kun blevet mere interessant efter jeg har sagt op - vi laver nogle virkelig sjove ting for tiden. Jeg er også godt tilfreds med mine andre gigs - selv om jeg har en smule skriveblokering for tiden. Alt bliver så trivielt, når det kommer på skrift. Nåh ja, det går nok over :-). Man kan jo ikke køre på 120 % hele tiden. Jeg er stadig ved at komme mig over min nedetid i weekenden med ondt i halsen og forkølelse.

onsdag den 30. januar 2008

Ny bil: det blev en Toyota Aygo

I dag fik vi vores nye bil. Der var ret lang ventetid for vi bestilte den for flere måneder siden, men i dag var vi ude og hente den.

Det er en splinterny Toyota Aygo med automatgear. Fantastisk. Det er en mini-mini-lille bil og det er faktisk lækkert - så er den jo bare nemmere at parkere :-). Det er godt nok en 5-dørs, men man kan praktisk talt ikke sidde på bagsædet så lidt plads er der deromme, men vi er jo også kun 2, så det er ikke det store problem i hverdagen. Det bedste er næsten at den kører utroligt langt på literen, og det er jo godt for både pengepungen og miljøet.

Vi tog en længere køretur og besøgte mine forældre i aften og hele vejen talte kæresten uafbrudt om hvor lækker den var at køre i og han kommenterede hver gang den skiftede gear. Man kan vist godt erklære købet for en succes.

tirsdag den 29. januar 2008

Nyt job, Farvel til IBM - goddag til Trifork

Jeg har arbejdet for IBM siden december 2004 - det er blevet til 3 gode år, som har lært mig meget, men nu er det tid til nye udfordringer.

Det var ikke fordi jeg søgte nyt job - jeg stod på karrieremesse i IBMs stand og det tiltrak et par henvendelser heriblandt en mail fra Trifork med en invitation til at kigge forbi. Trifork arrangerer JAOO konferencen, som jeg var på i år og det var fantastisk, så jeg tænkte at det da ikke kan skade at kigge forbi og høre nærmere, selv om jeg elsker at arbejde for IBM. Jeg besøgte dem før jul og igen her i januar og det endte med at de tilbød mig, hvad der kan vise sig at være drømmejobbet kombineret med nogle ganske gode vilkår. Normalt ville jeg ikke gå så meget op i lønnen, men der skal jo være råd til et bryllup til sommer, så det var en faktor.

I går var jeg nede og hente den underskrevede kontrakt og derefter var det hjem og sige op hos IBM og desværre også at skrive til Alexandra Instituttet og forklare, at jeg er nød til at afslutte et projekt jeg laver med dem.

Det gode er at jeg får fokuseret min energi mere - lige nu har jeg 4 jobs og et studie, men nu hvor specialet skal skrives vil jeg gerne skære ned. Jeg bytter it-camp for piger, IBM og et projekt hos Alexandra Instituttet for Trifork med JAOO konferencen og QCon. Faktisk skal jeg på konference i London med Trifork kun 10 dage efter jeg starter - det er da fantastisk.

Nu skal jeg så have fundet en afløser fra Århus Universitet til mit IBMjob. Der er mange kriterier, så det bliver svært.

Baby-nørd

Baby's First Language

Det virker som om alle mine nørdvenner bliver forældre eller er på vej til det for tiden, men der skal jo også være nogen der sørger for forøget tilgang til it-uddannelserne om 18 år :-).

mandag den 28. januar 2008

aNyhed tester digg-lignende knap

Jeg har før skrevet lidt om aNyhed, som er et spændende nyt initiativ i den danske blogverden. Jeg har netop fået mulighed for at være en af de få udvalgte som tester en ny digg-lignende knap for aNyhed og derfor kan du se et stort nul ved siden af alle indlæg indtil du har stemt på dem :-). Desværre passer den ikke ind i farveskemaet, men man kan da håbe at det er en feature, der kommer i fremtiden.

Indtil videre kræver digg-knappen javascipt for at virke, men jeg håber lidt at der med tiden kommer en knap som bare er et link med blogindlægsurlen som argument ligesom det Facebook har lavet. Det ville nemlig virke på wordpress.com-blogs som f.eks. min specialeblog (men den flytter jeg nok snart til mit eget domæne).

søndag den 27. januar 2008

Syg!

Jeg ved ikke om det er en forsinket reaktion på eksamen eller om det bare er det som vi alle skal igennem i vintermånederne, men jeg er i hvert fald blevet syg.

Jeg har ondt i halsen og hovedet, forkølet og så er jeg megatræt.

Jeg kan nok godt gennemskue hvor det kommer fra for jeg har været lidt ude de sidste par dage og vejret har ikke vist sig fra sin bedste side. Men hvad - vi skal jo alle igennem en dag på sofaen engang imellem og en søndag er ikke den værste.

Lørdag var vi til en barnedåb - tillykke til lille Amanda.

Fredag tog jeg i fredagsbar med min bloggerkollega Kåre - det var megahyggeligt og meget oplysende. Derefter skyndte jeg mig over til Allans kandidatreception, hvilket også var et stort hit og aftenen endte i datalogisk fredagsbar til sent (Nåh ja, og et kort visit på TK). Desværre var vejret dårligt da jeg skulle hjem - vådt og blæsende, så det er nok der jeg har samlet min forkølelse op. Suk. Nå men sofaen kalder.

fredag den 25. januar 2008

torsdag den 24. januar 2008

Interview med Stiften

Hvis du læser Århus Stifttidende, så hold øje med en artikel om hvordan børn håndterer mulighederne på nettet - både jeg og min specialeblog er citeret. De ringede i dag efter et interview og efter sigende skulle artiklen blive trykt i morgen (men den er jeg ikke helt sikker på).

Den danske blogosfære - Information og aNyhed

Det er lidt spændende det der sker i blogosfæren for tiden. Information og overskrift.dk har lavet et samarbejde, som gør at bloggere, som blogger og linker til Information får et link på Informations forside. En spændende ide, som måske kan give noget ping-pong. Jeg håber flere medier vil tage den slags op.

Derudover er der kommet en dansk digg-lignende-klon. Det drejer sig om aNyhed.dk. Jeg har allerede fået en del hits derfra på min specialeblog Om blogs og nu har jeg også meldt mig til som bruger. Jeg er lidt spændt på hvor det fører hen.